Æggekage med kartofler
Æggekage er en skøn klassiker i det danske køkken, som vi holder meget af og i min familie er det en nem og lækker hverdagsfavorit til aftensmad.
Jeg kan godt lide at komme lidt kartofler i æggekage. Det smager godt og mætter dejligt. Det er dog ikke klassisk i en dansk æggekage og man kan blot undlade det, hvis man foretrækker uden.
Husk endelig masser af purløg, sprød bacon og ristet rugbrød til servering.
Prøv også: min bedste opskrift på boller i karry >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æggekage
- 10 æg
- 1,50 dl mælk
- 800 g babykartofler, kogte og skåret i halve
- 4 tomat, skåret i skiver
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 2 dl purløg, fintklippet
- 8 skiver bacon
- 8 skiver rugbrød
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Steg bacon sprød ved middelvarme på panden, der skal bruges til æggekagen, og som kan tåle at komme i ovnen. Tag baconskiverne af og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Lad gerne noget af fedtstoffet blive på panden.
Pisk æg, mælk, salt og peber sammen og vend kartoflerne i.
Kom det på panden. Pynt med tomater i skiver og lad æggekagen stege ved lav eller middelvarme i 10 minutter. Bag æggekagen færdig ved 180 grader i en forvarmet ovn i 10-15 minutter, eller til æggemassen er fast. Krydr til sidst med salt og peber.
Server med sprød bacon, masser af finthakket purløg og groft rugbrød.
Skulle vi ikke kalde det en tortilla
Jeg kalder det æggekage med kartofler ;) – en spansk tortilla laver jeg sådan
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Skal man komme kartoflerne i rå eller skal de koges inden? Og hvordan kommer man en pande i en ovn?
Jeg forkoger dem først, som der står under ingredienserne i opskriften.
Mine pander kan sagtens tåle ovn, men det kan variere fra pande til pande, så hvis dine ikke kan, kan du blot lægge låg på og lade dem være lidt længere på komfuret ved lavere varme til den sætter sig. Hold endelig øje med den, så den ikke bliver tør
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Er opskrifterne sammensat så de udgør et helt måltid der er mættende på alle måder, også Inc protein.
Hvor mange opskrifter er der i bogen
Mvh
Hej Mari-Ann
Er det den nye bog du mener “Grøn Aftensmad” eller ‘Valdemarsro Aftensmad’?
Den sidste kan du se i alle boghandlere, føtex, bilka mv og så lige se om det er noget for dig.
Der er 200 opskrifter i hver bog og du kan læse mere om dem her: https://www.valdemarsro.dk/kogeboeger/
Kh AC
Og så skal der lige noget purløg-pesto til det ristede rygbrød…
Hej
jeg sidder og scanner forskellige sider efter gode ideer til “skrub-af-mad” til en konfirmation, og så blev jeg lidt varm på din æggekage her, det er nok noget de fleste kan lide. Jeg kan sagtens gange den op, men jeg havde tænkt mig at den skulle laves helt i ovnen. Kan jeg forberede fyldet og komme det i bradepanden, lave æggeblandingen klar, tænde ovnen og når den er varm hælde æggene over – og så færdigt arbejde ? Altså springe de 10 minutter på panden først helt over ? Jeg har 2 bradepander, så der skulle vel kunne blive ca. 20 serveringer ud af sådan en omgang. Man plejer tit at få suppe, det er jo nemt bare at varme, men hvis det her kunne laves næsten klar på forhånd, ville det da være lige så lækkert og især anderledes.
Hej Birthe,
Mange tak for din søde hilsen og det var da en god ide med æggekagen her! Jeg er sikker på at det vil gå glimrende at tilberede den i ovnen i store bradepander.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Kan man lave den uden at putte den i ovnen? ?? tror ikke min pande kan tåle ovnen nemlig..
Ja, det kan du fint, bare skrue ned for varmen og vent på at den stivner helt. (sæt evt låg over)
Kh AC
Tak ??
Altid et hit her med æggekage i alle varianter,,, nu er jeg desværre blevet alene så den blev lidt xstra super sjov at lave med en rest af evt kylling fra dagen før.. Jeg orker/har ikke lyst til ‘stegemad’ dagligt og spiser kød max et par gange om ugen.
Du nævner salt og jeg har altid spist mere af det end godt var så er gået over til div krydderier uden dog at ‘lamme’ maden, det giver retten lidt forskellige smagsvarianter :D
Fortsat god
weekend
lg
Hvor lyder det dejligt og det er skønt at variere retten så den passer lige til en selv :)
Rigtig dejlig dag til dig
uhmmm ser vel nok lækker ud :-) hvis nu jeg skulle lave til mange, kan jeg så lave den i ovnen? i øvrigt tak for en suveræn blog, som jeg ofte vender tilbage til og lader mig inspirere
Ja, det tror jeg sagtens du kan.
Og tusind tak for de søde ord, det er jeg glad for at du synes :)
Har heller ikke små børn mere ( jo børnebørn) men jeg nyder også at læse og benytte mig af dine opskrifter. Er helt og aldeles faldet for opskriften med kylling rullet sammen med salvie og bacon / parmaskinke. Har også lavet grønkålssalat , dadler med bacon osv. Så tak for en god og inspirerende blok. Selv for en en lidt ældre arbejdende pædagog på 63.
Det er så dejligt at høre, jeg er virkelig glad for at mine opskrifter bliver brugt og kan inspirere :)
Tusind tak for den søde hilsen!
Så er det afgjort; æggekage er med på den kommende uges madplan. Tak for inspiration :)
Mht salt, så betyder det ikke så meget for mig, hvis det bare skal i maden. Skal det derimod være en ekstra smag for at løfte maden, fx på æggekage så ELSKER jeg de forskellige blandinger fra Nicolas Vahé – de gør mig til lidt en “saltgris”!
Fortsat god weekend
Jeg glæder mig også til denne uges æggekage :)
Uhmm, dem kender jeg slet ikke, de saltblandinger. Men vil da lige holde øje med dem og tusind tak for tippet!
Mums, der ser lækkert ud. Vi skal have æggekage til aften, og det har jeg ikke lige prøvet før, så jeg er lige på jagt efter inspiration. Vil helt sikkert låne lidt fra dig. ;)
Mht. salt, kan jeg kun sige: Læsø Sydesalt! :D Okay, eftersom jeg er født og opvokset på øen, skal jeg jo reklamere for det, men det er altså virkelig lækkert. Ikke til selve madlavningen, det skal kun bruges til at drysse på bagefter. Det vil helt sikkert gøre sig godt på sådan en æggekage. Yummi…
Tak for en dejlig blog. :)
Det smager også dejligt! Jeg er forfalden til Maldon salt, men Læsø er også vildt godt, det er dog længe siden jeg sidst har haft det i mit køkken – det må jeg have gjort noget ved :)
Hej Ann-Christine,
jeg nyder at følge med herinde og lader mig gerne inspirere af din madplan og i det hele taget af det du laver.
I forbindelse med denne opskrift, som jo godt nok er fra 2010, skriver du at du har lavet en børnevenlig kategori, som jeg formoder du nu har nedlagt igen? Jeg har tvillinger på et år (endnu en grund til jeg nyder din blog – hele børn- og tvillinge aspektet) og kunne godt bruge flere ideer til mad til os alle.
Tak for ideer og lækkerhed
Hej Anita,
Tusind tak for din søde hilsen, at du finder inspiration og nyder at læse med – det gør mig glad!
Det kan jeg da godt se … hvor mon den blev af. Jeg tror jeg ændrede det siden hen og lavede denne i stedet : Top 20 familiefavoritter: ttp://www.valdemarsro.dk/top-20-familiefavoritter/
Den ændre sig lidt løbende som mine børn bliver større, og nu er de ret glade for pita, wraps og lignende man kan holde ved. Måske passer den ikke 100% til dine et-årige tvillinger. Men ellers er der også rigtig mange gode børnevenligeretter her: https://www.valdemarsro.dk/aftensmad/ især supperne: tomatsuppe, kartoffelsuppe, hokaido, blomskålssuppe, jordskokkesuppe har vi spist ret meget af, da Johan og Julie var mindre.
Kh Ann-Christine
Hejsa
Selvom jeg ikke har små krudtugler i hjemmet læser jeg med stor glæde din blog.
Meget inspirerende :-)
Tror vi skal have det samme at spise denne uge, passer fint i min travle uge ;-)
Så har jeg også tid til at lave myntescrub ;-)
Tak for en dejlig side.
Knus Pia
Hej Pia,
Hvor er det dejligt at høre, tak for de søde ord :)
Skønt at du kan bruge madplanen og glæd dig til myntescrubben, det er luksus :)
Kh Ann-Christine
Din æggekage ser lækker ud! Og god idé med kartofler i, det vil jeg prøve. Af én eller anden grund så er æggekage en sommerret her hos..
Måske fordi purløgen er bedst lige fra haven, men det skal nu ikke komme an på det..
Og så er det vist også en god, nem og sund ret med rugbrød til.
Jeg er så småt begyndt at kigge med her på din side, og glæder mig til at kigge RIGTIGT med og blive inspireret af din mad. Jeg er mor til 3 krudtugler, dog ikke samme alder ;o), de er hhv.4, 2 og 11 uger, så vi mangler også ofte inspiration til maden.
Etcetera, fornøjelsen er helt på min side :-)
Rafle, velkommen her, jeg er glad for at du lægger en kommentar, det er altid rart at vide hvem der læser med. Og jeg er da glad hvis jeg kan inspirere lidt. Det er jo bare lidt anderledes mad man laver til de små krudtugler ;-) i forhold til dengang hvor man var to voksne
Uhm – tak for aftensmadsinspirationen, Ann-Christine … endnu en gang :-)
Therese, ja det er altid et hit – nærmest uanset hvordan man variere det :-) Og tak
Lene, Det lyder lækkert, kikærter kan de jo også godt lide, så den salat må jeg prøve. Tak
Brødet, god ide med en smule bagepulver, det havde jeg ikke selv tænkt. Tak for tippet og din kommentar
Sifka :-) Jeps
Jonna, Jeg er sikker på at din salt er sundere, den lyder ihvertfald ualmindelig lækker. Tak for tippet
Hey 😊
Du henviser til at man skal skrive under den enkelte opskrift.
Jeg kan ihvertfald ikke finde nogen anden måde at stille et spørgsmål – forslag 😀
Jeg kunne godt tænke mig, at der var en mulighed for at finde sæson bestemte opskrifter, hvor der er taget hensyn til årstidens grøntsager, altså hvor der ikke skal bruges en masse ingredienser fra udlandet 💐
Hej Lissi
Det er så fint du skriver her :)
Jeg har lavet dette råvareindeks; https://www.valdemarsro.dk/raavare-indeks/ hvor her kan man gå op opdagelse i fx alle opskrifter med kål, rodfrugter mv.
Det håber jeg du kan finde god inspiration i.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Netop med hensyn til salt har mine børn vænnet sig til mit. Når brændenælderne er fine og frisk plukker jeg rigtig mange,tørre dem og smulder dem i en grov salt. Ja i år er der også kommet tørret timian og salvier, rosmarie i. Så min salt er ikke fin hvid, men bilder mig ind den er lidt sunder og smager bedre.
Uhmmm!
Det er altid dejlig med en god æggekage, jeg er også ret glad for den variant som i laver der, hvor der er kartlofler, det får den netop til at minde lidt mere om tortillas.
Men jeg kan nu også anbefale den klassiske uden kartofler, mælk ( eller endda fløde ) i stedet for mælk og så lige 1/2 tsk bagepulver, så den vokser sig rigtig lækkert luftig i ovnen.
Lækkert. Klassisk og så lige et stykke godt rugbrød med kerner til.
Snakker vi børnevenlig mad, så er vores favorit salat: kikærter (på glas, lige færdige til at bruge, vil tro man kan få dem i Danmark også) blandet med tun, tomater, grøn peber og evt. løg el. hvidløg.
Ellers er spansk tortilla (med kartofler i) et hit her ved os.
Fin blog ;-)
Æggekage, er bare enormt lækkert. Det er sjælden jeg laver det, men de gange jeg gør, tænker jeg altid at jeg burde lave det noget mere. Det kan jo varieres på tusindvis af måde. Mums.
Skønne billeder!
Smager himmelsk…MEN hvor mange kalorier er der i én portion (med OG uden bacon)?
Foodfanatic, man kan altid spise æggekage :-)
Du må have en minipande til at lave små æggekager på, når han nu ikke er til æg
Jeg fik også lyst til æggekage..
Purløg udsolgt !
Købte forårsløg.. Og bruger den grønne top som drys det fungerer og giver faktisk endnu mere smag
Selve løgene og skaft bliver brugt som tilbehør til en anden ret.. 😀
Godt tænkt! Forårsløgene er også rigtig gode lige nu :)
Kh Ann-Christine
Sikke nogle fantastisk dejlige billeder. Jeg får lyst til æggekage nu. Og den slags kan man vel altid spise om morgenen. Desværre er der en vis herre her i huset, som nægter at spise æg.