Æg og spinat med sennepscreme


Her får I en nem og lækker opskrift på æg og spinat med sennepscreme og serranoskinke.
Den er et hit til langsomme hyggelige weekend morgenmåltider, og kan sagtens serveres til både en brunch eller frokost.
De små ovnfaste skål kan fyldes i fordejen med skinke, spinat og sennepscreme og så er det blot at slå et æg ud i skålen, lige inden de sættes i ovnen.
Prøv også: alle mine skønne opskrifter til brunch her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 2 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æg og Spinat med Sennepscreme
- 2 æg
- 2 skiver serranoskinke
- 50 g spinat
- 1 spsk dijon sennep
- 1 spsk cheddar ost, friskrevet
- 1 spsk parmesan, friskrevet
- 2 spsk cremefraiche 18 %
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Beklæd to små ovnfaste ramakiner med seranoskinke. Kom spinat ovenpå.
Bland sennep, de to oste, salt, peber og evt en spsk creme fraiche sammen og kom oven på spinaten.
Slå de to æg ud i en skål for sig og hæld dem forsigtigt oven på, uden at blommen går i stykker.
Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i omkring 15-20 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Hvad kan jeg bruge, alternativt i opskriften isf ost.
Evt neutral ost kan bruges
Skønne opskrifter du altid sender
Venlig hilsen
Lone
Hej Lone
Mange tak for din søde hilsen.
Til denne opskrift ville jeg enten undlade osten, eller bruge fx flødeost naturel. Det bliver også virkelig lækkert :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Det lyder super lækkert!! Kan mm fjerne skinken uden at ser sker noget ved det? ? mvh
Det kan du sagtens gøre :)
Hejsa, bruger du frisk spinat eller en fra frost?
Det er frisk spinat og omkring 5-8 blade spinat i hver ramakin.
Du kan også sagtens bruge frosset, så skal det blot lige tøes op på en pande – beregn en tern frossen spinat.
Kh AC