Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeg-en-cocotte-med-svampe-og-skinke/ Brunch Franske retter, Frokost, Nem Hverdagsmad

Æg en cocotte med svampe og skinke

Min favorit æg en cocotte er med skinke og champignon – det er virkelig forkælelsesmorgenmad så det basker.

Om lidt vil jeg gå ud og lave dejlig langsom morgenmad til familien og jeg kan ikke beslutte mig, om der skal morgenmadsvafler på bordet eller denne æg en cocotte (total fransk/dansk oversættelse af oeuf en cocotte) med svampe og skinke, som jeg har lavet et par gange på det sidste.

For den er SÅ god! En virkelig god variant af en ret, som jo kan laves på utallige måder og som bare smager helt enormt godt.

Æg en cocotte med svampe og skinke
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT10M1
Ingredienser
  • 50 g champignon, i kvarte
  • 1 skive landskinke, skåret i strimler
  • 1 tsk smør
  • 0,50 dl piskefløde
  • 2 spsk ost, friskrevet
  • 1 æg
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • tilbehør
  • surdejsbrød
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Smelt smør på en pande ved høj varme og rist champignonerne under omrøring.

Tilsæt skinke og fløde. Tag panden af varmen, smag til med salt og peber og hæld blandingen i en smurt cocotte.

Slå et æg ud og drys med revet ost.

Kom cocotten i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft og bag i 10-12 minutter til æggehviden er stivnet.

Drys med purløg og nyd den rygende varme æg en cocotte til morgenmad eller som frokostret.