Æblesnurrer med kanel
Æblesnurrer med kanel er intet mindre end perfekte til weekendhyggestunder, brunchbordet og sød forkælelse af de dejligste ♡
De er søde, luftige og med den lækreste efterårsskønne smag af æbler og kanel.
Har du lyst kan du give den ekstra meget krydderi, og blande lidt stødt ingefær og måske en smule kardemomme i æblemosen også. Det er altsammen lækkert og giver en skøn smag til kagen – men den klassiske rene æble-kanel smag er nu også helt uimodståelig i al sin enkelhed.
Læs også: Opskrift på kanelsnurrer >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblesnurrer med kanel
- 20 g gær
- 2 dl mælk, stuetempereret
- 1 æg
- 1 tsk stødt kardemomme
- 50 g sukker
- 0,50 tsk salt
- 60 g fuldkornshvedemel
- 350 g hvedemel
- 80 g smør
- Æblefyld
- 2 æble, skrællede og skåret i små tern
- 30 g sukker
- 1 spsk vand
- 1 tsk stødt kanel
- Derudover
- 1 æg, sammenpisket til pensling
- 1 tsk stødt kanel
- 2 spsk sukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Æblekanelfyld
Kom æbletern, sukker, vand og kanel i en gryde. Kog det op og lad det simre ved lav varme i 10 minutter. Køl æblekompotten af til den er helt kold og blend den eventuelt kortvarigt med en stavblender.
Dejen
Rør gæren ud i en skål med mælk og tilsæt æg, kardemomme, sukker, salt, fuldkornsmel og hvedemel. Rør dejen sammen på en røremaskine ved middel hastighed i 5 minutter. Tilsæt smør i små tern og rør dejen i yderligere 5-10 minutter, til den er blød og smidig. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
Rul dejen ud i et rektangel og fordel fyldet på hele dejen. Fold den ene halvdel af dejen over den anden og skær i 12 lige store strimler.
Sno dem enkeltvis til snurrer, sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 45 minutter.
Pensl snurrerne med æg og drys med lidt kanelsukker. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 15-18 minutter. Lad dem køle lidt af på bagepladen og derefter på en rist.
Super lækre, hvordan opbevarer du dem hvis de skal spises dagen efter? Tak
Lufttæt i beholder ved stuetemperatur. De kan evt forstøves med et lille stænk vand og lunes igen inden servering.
Kh Ann-Christine
Opskriften ser lækker ud!
Men lidt et antiklimaks at det ikke fremgår, hvordan de skal snos.
Jeg kan desværre ikke gennemskue det ud fra billedet af de færdige snurrer 😅
Hej Maria
Det er svært at forklare med ord, men se evt denne opskrift, hvor der er billede der viser det: https://www.valdemarsro.dk/gulerodssnurrer/ – og så er det noteret at jeg på et tidspunkt skal have lavet en video med forskellige sno-snurrer-teknikker :)
Kh Ann-Christine
kan godt blive lidt i tvivl om hvordan de skal snorres? kan det forklares? kan ikke se det ud fra billedet
Hej Sara
jeg må lige lave en video med dem på et tidspunkt :)
Kh Ann-Christine
Ville man kunne skifte fuldkornshvedemelet ud med rugmel? På forhånd tak :-)
Jeg synes ikke rugmelet fungere helt lige så godt til denne opskrift, som fuldkornshvede, men prøv dig endelig bare frem
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Tusind tak for din fantastiske blog! Bruger et væld af dine opskrifter hver uge, og æblesnurrer har en helt særlig plads i børnenes frugtposer. Synes dog at opskriften er tilrettet på det seneste, kan det passe?
Bh Johanne
Kære Johanne,
Hvor lyder det dejligt!
Ja, jeg har ændret en smule i den, men har lige skrevet på i tips, så du kan blot bytte sukker med honning og tilføje 100 g fuldkornsmel i stedet for hvedemel, så er den helt som du plejer at lave den :)
God weekend
Kh Ann-Christine
Uhm dem har jeg godt nok bagt (og spist!) MANGE af! De er så lækre! Jeg kan ikke umiddelbart se hvor meget kardemomme du putter i dejen, men jeg plejer bare at putte ca. 1 tsk. i. Det synes jeg ikke er helt skævt! :-)
Så dejligt! Kardemomme er da lige smuttet kan jeg godt se, den er med igen nu :)
Tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Ekstremet så lækker
Hvilke æbler har du brugt ? Har lavet disse lækre snurre i dag , men synes min æble/kanel fyld er lidt til den syrlige side.
Det er fra vores gamle æbletræ i haven, jeg kender ikke sorten desværre – men den er nok lidt ala royal gala
Kh AC
Jeg har en masse æbler og vil lave æblefyldet og putte i fryseren, så er det lige til at tage op når jeg skal bage snurrene næste gang.
Her er både børn og voksne helt vilde med dem.
Hej Lene,
Hvor får jeg lyst til at bage dem igen snart :)
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Nu spørger jeg måske dumt, men kunne jeg ikke godt lave den her opskrift med rarbarber i stedet for æble? :)
Jo, det vil helt sikkert være lækkert :)
Hej.
Ser virkelig lækkert ud. Kan dejen stå natten over så man kan lave snurrerne til morgenmad?
Hilsen Michelle
Ja, du kan sagtens koldhæve dejen :)
Rigtig god fornøjelse og god weekend om lidt ♡
Kh AC
Dejlig, flot og inspirerende hjemmeside ?
Mange tak fra Korsør ?✨❤️
Tak for de søde ord ♡
Kh AC
Hvor er du sød! Det er jeg glad for at høre :)
Æblesnurrene kan sagtens fryses og jeg synes også de holder sig fint lækre til dagen efter de er bagt :)
God fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Jeg er virkelig stor fan af din blog og alle dine opskrifter!
Har du prøvet at fryse dejen ned for at kunne bruge den senere?
Bagte disse i sidste uge til mine kollegaer. De blev rost til skyerne! Og i morgen går det løs igen, da min søn insisterer på, at han skal have de samme til sin fødselsdag.
Hvor dejligt! Jeg er glad for at høre de er et hit hjemme hos jer ♡
Mums!! De ser lækre ud og vi har mange æbler i haven lige nu, så det skal prøves i denne uge.
God ide! Rigtig god fornøjelse, Caroline ♡