Æbler med gele
Sukkerkogte æbler med gele er en klassiker på mange fintdækkede juleborde den 24. december til julemiddagen og selv om det ikke har været en tradition i min juletid, så har jeg siden taget det til mig og nogle år serveret den lækre ret som tilbehør til alt fra and til flæskesteg juleaften.
Vi synes det passer dejligt med et halvt æble til hver, men er man helt vilde med dem, skal der måske ekstra til. Det kan bruges andre æblesorter end cox orange, som jeg gerne bruger, fordi de smager skønt og ikke koger ud.
Prøv også: alle mine opskrifter og tips til julemiddagen >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 8 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æbler med gele
- 4 æble, gerne cox orange
- 1 liter vand
- 2 dl sukker
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 0,50 øko citron, saften herfra
- 1 dl ribsgele
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skræl æblerne og skær dem i halve og fjern kernehuset, så der bliver en lille fordybning.
Kom vand, sukker, citronsaft og vanilje i kog i en gryde sammen med æblerne. Lad dem koge i 5 min.
Tag æblerne op og lad dem køle lidt af. Fyld æblerne med ribsgele og server dem til julemiddagen.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
UMMM.
Min barndom dukker frem.
Jeg havde helt glemt dem, det gør jeg ikke mere.
Ps.
Du tilføjer den samme citronsaft 2 gange.
Så hyggeligt! – og tak, det er rettet nu :)
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Kogte æbler med æblegele har jeg fået til gås/and Mortens aften og juleaften hele min barndom his min mormor.
Det er en”ret” jeg insisterede på at få efter min mormor dødede, og stadig laver hver Mortens aften og hver juleaften. Dog helst med Ingrid Marie-æbler, da det var disse min mormor havde i sin have😉.
Jeg havde dem i mange år til mig selv, da resten af familien synes, det var en underlig spise. Men for nogle år siden udvidede vores juleaften sig med et par nye gæster, som gerne ville smage “mine” æbler. Så mente mine 3 voksne børn at de selv virkede kræsne ved ikke at smage, og nu laver vil MANGE æbler til disse middage 😄.
Jeg laver dem kun disse to gange om året, men jeg elsker dem med barnlig passion. Ligesom gammeldags æblekage. Det er utroligt hvor lykkelig man kan blive af at spise noget man fik som barn. Gode minder smager altid godt☺☺.
Mange hilsner
Annette Holm
Sikke en skøn fortælling. Det er virkelig dejligt når man kan skabe minder og give dem videre gennem dejlig mad og skønne retter, som du gør i din familie.
Tak for at dele
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Serveres de varme ?? Altså skal de varmes op igen juleaften hvis man har lavet dem dagen før ???
du kan lune dem i lagen.
Blot til 50 grader, så de eer lidt lune.
Jeg syntes nu det er bedst når de er kolde.. En rigtig god kontrast til den varme steg/and og de lune kartofler med sovs..
Det er også dejligt! jeg kan lide begge dele :)
Glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine