Æblegløgg uden alkohol


Hvid æblegløgg er så lækkert og julet at varme sig på, efter vi har været nogle timer i haven.
Denne lækre æblegløgg er uden alkohol, så den kan nydes af alle. Hvis man gerne vil have lidt portvin eller rom i, så er der tips til det under opskriften.
Den smager lidt friskere end den klassiske røde gløgg og dejligt frugtig, krydret og skøn. Der bliver 8 gode glas af opskriften her, mn man kan fint lune saft og gløgg til et par glas af gangen.
Prøv også: min opskrift på klassisk rød gløgg >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 8 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æblegløgg uden alkohol
- 1 liter æblejuice
- 3 dl appelsinjuice
- 3 citron, friskpressede
- 6 skiver ingefær, tyndt skåret
- 6 stjerneanis
- 90 g sukker
- 10 kardemommekapsler
- 2 kanelstang
- 1 vaniljestang
- Til servering af 8 glas
- 2 liter æblejuice, appelsinjuice eller hyldeblomstsaft
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom æblejuice, appelsinjuice, citronsaft, sukker og krydderier i en gryde og lad det koge op.
Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i 30 minutter.
Hæld det hele, inkl. krydderier, i et glas med låg og lad trække i 1-3 dage.
Sigt krydderierne fra og kom på flaske.
Ved servering
Varm æblejuice, appelsinsaft eller hyldeblomstsaft op i en gryde til lige under kogepunktet. (beregn 2 dl til hvert glas.)
Tag gryden af varmen og tilsæt æblegløggekstrakt
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor længe kan gløgg ekstrakten holde sig? Kan jeg have den på køl i en uge? :)
Hej Maja
Den kan fint holde sig en månedstid på køl
Rigtig god fornøjelse :)
Kh Ann-Christine
Hej! Vi havde faktisk ikke fanget at det var en ekstrakt, vi var i færd med at lave – syntes opskriftens overskrifter var lidt forvirrende, og først til aller-allersidst blev det hekt klart, at man ved servering skal blande lidt ekstrakt med ny juice ell saft. Så nu har vi fire liter ekstrakt 😆
Ved du om det kan fryses?
Det passer fint med mængden til antal glas med både gløgg ekstrakt og æblejuice, gør det ikke?
Omkring 3,5 dl færdig gløgg pr glas – og 8 glas til servering af opskriften, medmindre man laver større eller mindre mængde.
Det kan fint fryses :) – og jeg håber det smagte dejligt!
Kh Ann-Christine
Jeg mangler lidt en guide til hvor meget ekstrakt der anbefales til de 2dl.
Det står under tips i opskriften – 2 dl hvidvin til 1 dl gløgg.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine