Æbleboller
Æbleboller med groft revet æble er noget så efterårshyggelige og jeg synes de syrlige æbler skulle have modspil af lidt kanel og græskarkerner.
Jeg har brugt æbler fra vores æbletræ, de er syrlige og friske, men så absolut spiselige. Bruger man sødere æbler, kunne jeg godt forestille mig, at bollerne her blev sådan helt dessertlækre.
Johan og Julie fik æbleboller med i frugtmadpakken og jeg tror da også, at de får serveret et par stykker igen, når de kommer hjem fra børnehaven senere.
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æbleboller
- 4 dl koldt vand
- 1 dl yoghurt naturel, alternativt A38 eller ymer
- 20 g gær
- 50 g græskarkerner
- 50 g finvalset havregryn
- 175 g æble, groftrevet
- 1 tsk salt
- 1 tsk stødt kanel
- 100 g fuldkornshvedemel
- 375 g hvedemel
- 1 æg, til pensling
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør gær ud i en skål med koldt vand og tilsæt yoghurt, salt, græskarkerner, havregryn, kanel og revet æble.
Tilsæt fuldkornsmel i og derefter røres lidt efter lidt hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den ikke kan røres i længere.
Ælt til sidst dejen med hænderne. Den må gerne være lidt klistret.
Læg et rent klæde over skålen og sæt dejen i køleskabet natten over eller til hævning 3 timer på køkkenbordet.
Form æblebollerne runde og sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i 18 minutter ved 180 grader varmluft.
Lad dem køle lidt på en rist inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Tak for alle de gode opskrifter på din side. Jeg læste om æblebollerne, kan jeg undlade græskarkernerne ?
Hilsen
Lise-Lotte (Sverige)
Hej Lise-Lotte
Tak for din søde hilsen. Man kan godt undlade græskarkerner, eller erstatte med andre nødder/frø/kerner
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Tak for en rigtig god opskrift! Jeg bagte dem med mine unger på 3 og 5 i dag og de blev SÅ gode! Vi dryssede også lidt kanel og salt på toppen! Virkelig lækre boller! Nu skal vi prøve din opskrift på æbletærte!
Hav et vidunderligt efterår :-)
Hej Marie
Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, det er jeg så glad for!
Rigtig skønt og hyggeligt efterår til jer
Kh Ann-Christine
Skal jeg bruge ekstra gær, hvis jeg lader dem hæve de 3 timer på køkkenbordet ? Kh Malene
Det er samme mængde gær uanset
God fornøjelse
Kh Ann-Christine