Abrikoser dyppet i chokolade


Søde saftige tørrede abrikoser er lidt af en favorit snack herhjemme og forleden dag fik de lækre frugter sødt selskab af en lækker hvide chokolade. En nem måde at bruge en rest chokolade fra konfektlavning og et kæmpe hit hos mine to dejlige guldklumper! Mildest talt :)
Haps, haps, haps – så var de væk …
Jeg tror, at jeg vil lave abrikoser dyppet i chokolade igen på fredag og så vil vi alle sammen putte os i sofaen om aftenen med bløde puder og varme tæpper. Se en god tegnefilm, spise chokoladeovertrukne abrikoser og drikke varm chokolade.
En ret perfekt måde at starte weekenden!
Arbejdstid 10 min.
Antal 25 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chokoladeovertrukne abrikoser
- 25 tørrede abrikoser
- 50 g hvid chokolade, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Hak chokoladen fint og smelt den ene halvdel over et vandbad under omrøring. Når det er smeltet tages chokoladen af varmen og den anden halvdel røres straks i.
Rør til al chokoladen er smeltet.
Dyp abrokoserne, så de er halvt dækket af chokolade.
Læg dem til tørre på et stykke bagepapir
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Sådan nogle abrikoser er også en klassiker herhjemme! Jeg har altid lavet dem med lys chokolade, men de er sikkert også skønne med hvid. :-)
Jeg synes den lækre vaniljesmag i den hvide chokolade er så lækker sammen med abrikoserne ;) Men chokolade og abrikoser er i det hele taget et skønt match!
Abrikoser dyppet i chokolade er såååå godt. Laver dem hvert år med mørk chokolade, det kan vel med lidt god vilje kaldes sund konfekt
Ja, bestemt – jeg er i hvertfald med på at chokolade er sundt! ;)