Abrikos og kokos konfektkugler
Abrikos og kokos er et temmelig godt match smagsmæssigt.
De to størrelser klæder bare hinanden sindsygt godt og jeg kan derfor varmt anbefale at lave en omgang af disse lækre hapsere. Lækre som en sund og energigivende snack i løbet af dagen og med lidt god vilje kan de måske ovenikøbet godt supplere den kommende måneds konfektcirkus.
Jeg ville i hvertfald ikke have noget imod at lade sådan et par kokosdryssede ‘snebolde’ dumpe ned i vores konfektskål i december.
Arbejdstid 10 min.
Antal 20 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Abrikos og kokos konfektkugler
- 150 g tørret abrikos
- 100 g kokosmel
- 1 spsk kokosolie
- 10 macadamia nødder, saltede
- 1 nip salt
- 1 dl kokosmel, til at trille kuglerne i
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hak de tørrede abrikoser på et skærebræt
Kom dem i en minihakker sammen med kokosmel, kokosolie, macadamianødder og evt et lille nip salt.
Hak grundigt til massen er ensartet.
Form 15-20 små abrikos og dadelkugler.
Hej,
Jeg synes at abrikos og dadel konfekt kuglerne ser rigtig lækre ud – og jeg har prøvet at lave dem ved at følge din opskrift. Massen hænger dog desværre slet ikke sammen og den er også orange og ikke brun som det ser ud på dit billede. Hvordan kan konfektkuglerne på dit billede blive brune når der kun er abrikos, kokos og nødder i?
Mvh
Julie
Hej Julie
Jeg bruger tørrede usvovlede abrikoser. De er nemlig netop brune i stedet for orange, og måske de også er lidt blødere i konsistensen end de orange, så det også gør at de hænger bedre sammen.
Du kan komme lidt appelsinjuice i eller æblejuice, blot et par dråber og så vil de også hænge fint sammen, dem du har lavet.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tusind tak for info….
Jeg har sendt en mail afsted…
Glæder mig til at kunne bestille noget..
Også en skøn weekend til dig… ?
Sikke da en masse sne der kommer…..
Godt jeg sidder indenfor….?
Mvh Bettina
:) Mine børn er også overlykkelige over de snedækkede landskab, “nu er det rigtig jul” siger de ;)
Hejsa
Jeg ville lige sige tusind tak for en SUPER skøn blog og alle de gode opskrifter.
Hvis jeg skal finde en opskrift så er denne blog den første jeg går ind på. ( jeg kan godt være herinde flere gange om dagen) ?
Jeg har prøvet mange af dem og de er super skønne hver gang.
Fede billeder du har og det er også en super shop du har fået.
Jeg ville ind og bestille noget men blev lidt i tvivl med hensyn til leveringen…
Du skriver at det bliver sendt med DAO… Og uden omdeling… Betyder det, at hvis jeg ikke er hjemme, at de så sætter varen ved døren eller???
Jeg håbede at kunne hente det på posthuset…
Jeg ville lige skrive inden jeg bestiller for jeg bor i lejlighed og hvis de bare satte det ved døren, så ville det være stjålet inden jeg kom hjem og det vil jo være øv….
Sikke en lang smøre… ? Hi hi
Kh Bettina
Hej Bettina
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre at du er glad for opskrifterne :) Så dejligt med sådan en skøn hilsen!
Mht dit spørgsmål omkring shoppen, skriv endelig lige en mail afsted til shop@valdemarsro.dk (copy/paste bare det du har skrevet her) – der sidder Anne på ahop-mailen og har helt 100% styr på DAO, levering osv. Hun svarer dig lynhurtigt :)
Rigtig skøn søndag til dig
Kh AC
Det ser fantastisk ud!… Ville ønske, at du fandtes i MIT køkken, hvor der sjældent findes sådanne skønne lækkerier!
:)
Ih altså – jeg bliver så glad, når du skriver om noget der mislykkes :-). Det er så rart, at også en som laver så smukke ting også kan fejle ligesom vi andre. Tak for det!
Tak for en skøn skøn blog som jeg er blevet afhængig af! Og som jeg altid tjekker som det første, når jeg mangler en opskrift!
Kh. Line
Hehe, det kan du tro, at jeg også kan ;)
Og tusind tak for de søde ord, det er jeg rigtig glad for at høre!
Dejlig dag til dig
Kh AC
De ser rigtig gode ude. Har du erfaringer med at bruge mandler i stedet for macadamia nødder, da jeg ikke er så vilde med dem.
Skal mandlerne også være salte?
Tak for en god og inspirerende blog.
Du kan sagtens udskifte macadamia med mandler. Jeg ville vælge usaltede mandler, da jeg synes de salat mandler er mere salte end macadamia.
Tak for de søde ord og rigtig god fornøjelse med dem
Kh AC
De ser meget dejlige ud og det er godt at du har valgt de gode abrikoser :-)
Jeg skal have lavet dem i år og nogle dadel kugler også.
God dag til du og familien.
En skål med dadelkugler og abrikos/kokos konfekt er også bare så skønt på konfektbordet :)
God dag til dig