Rugkiks – med nødder, tørrede bær og en minilatte (lun mælk med kanel)
Johan og Julie er altid småsultne, når jeg henter dem fra børnehaven og langt de fleste dage starter vi hjemmehyggen med lidt mad og lækkerier. Det er også oftest om eftermiddagen, at de har appetit på grøntsager, så jeg supplere næsten altid de andre snack med en skål grønt lige til at hapse eller skåret i mundrette stykker. Her er vores eftermiddagssnack favoritter lige i øjeblikket.
Blåbær og kokospandekager – det er et stort hit med bær og frisk frugt til.
Gulerodsstave og andre grøntsager med persillepesto – ok, jeg indrømmer … pestoen er mest til mig. Den spiser børnene altså ikke, men jeg serverer den med glæde og stort gå på mod, gang på gang, og tænker for mig selv, at det kommer nok en dag!
Hjemmebagte boller med syltetøj – det er imponerende, som de små energibomber kan spise lune boller med hjemmelavet syltetøj i rå mængder. Det får de lov til, hvis de bare spiser deres grøntsager også …
Havregrynskiks – dem skal vi snart bage igen! Det er alt for længe siden, men jeg er sikker på at den ryger lige ind på favoritlisten hos de to smagsdommere.
Superfood snackkugler – Johan og Julie føler, at de får serveret de vildeste chokoladekugler, når disse er på eftermiddagsmenuen. Sådan én, to, tre stykker bringer smil frem på læberne.
Grøntsagsjuice med fx gulerødder – min søster driller mig lidt, når jeg siger; “bare kom masser citron og ingefær i juicen, det fjerner den grimme smag fra grøntsagerne.” Jeg synes grøntsagsjuice er toplækkert, men der skal rigelige mængder ingefær og citron i min juice! Når jeg laver grøntjuicer til børnene, så kommer jeg ikke så meget spark i deres juice, men til gengæld lidt frisk ananas. Så jubler de!
Smoothies, fx denne med blåbær og lakrids – Johan har et seriøst crush på lakrids og han jubler, når jeg laver denne smoothie! Lakrids og blåbær danner også et virkelig godt partnerskab.
Havregrødschips – fabelagtig måde at få brugt en rest havregrød fra morgenmaden.
Bananchips – de er i høj kurs herhjemme.
Super lækre opskrifter :-)
Kan kokuspandekagerne fryses?
Mange tak! :) Ja, det tror jeg fint de kan :)
Super :-) tak
Det lyder som en virkelig lækker kage!
Jeg er i gang med den nu, og oplever, at smør, sukker, marcipan og æg ligesom ‘skiller’. Skal det det..? ?
Hej Rikke,
jeg er i tvivl om hvilken opskrift du er i gang med?
Kh AC
Det er vel nok mange dejlige forslag til et mellemmåltid.. Jeg går gerne i gang med bananchips og havregrynskiks.
De er også gode :)
Og latten er bare mælk lunet i en gryde/kasserolle med en stang kanel, eller drysses der først med kanel(sukker?) efter, at mælken er varmet op?
Jeg husker varm mælk fra min barndom, og som noget jeg KUN fik, når jeg var syg, så jeg forbinder det med omsorg. :-)
Jeg forbinder også varm mælk med omsorg og hygge, for indimellem fik vi det også på sådan en råkold vinterdag.
Det er lidt forskelligt hvordan vi laver det. Enten koger op med kanelstang og rører en smule honning i koppen – eller drysser lidt kanel med en smule sukker på toppen til sidst. Begge dele er dejligt.
Tak. :-)
Dine havregrynskiks er yndlingskiks herhjemme (både i krydderurteudgaven – uden sukker, og en alm. omgang) – og vi er altså to voksne i huset.
Krydderurteudgaven lyder ret spændende og super lækkert, det må jeg da forsøge selv på et tidspunkt snart :)
Super god inspiration
Skal helt sikkert have lavet bananchips snart – Har aldrig prøvet det, men det lyder jo overraskende nemt :-)
Vi er vilde med dem, også når de er drysset med kanel, lidt salt eller lakrids. Uhm, det er godt!