3 x hjemmelavet dip til chips
Hjemmelavet dip til chips er super nemt og lækkert at lave selv – der er så meget spøjst krims krams i pulverdips og disse hjemmelavede dip smager også meget bedre.
Tricket til de hjemmelavede dip til chips er løgpulver og hvidløgspulver. Det er to rimeligt nye ingredienser i mit køkken og jeg bruger det fx aldrig i min varme madlavning eller hvor jeg synes frisk løg er bedst.
Men fx så ville disse sourcream & onion popcorn ikke kunne laves uden og lige sådan med disse dips, som hitter bedste med løgpulver og hvidløgspulver i stedet for finthakket løg.
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
3 x hjemmelavet dip til chips
- Dild dip
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 1 spsk løgpulver
- 0,50 tsk hvidløgspulver
- 2 spsk frisk dild, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Sour Cream & Onion dip
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 1 spsk løgpulver
- 1 spsk citronsaft
- 2 spsk forårsløg, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Paprika dip
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 2 tsk sød paprika
- 0,50 tsk røget paprika
- 1 spsk ketchup
- 0,50 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåden er noget så enkel og nem. Og den er den samme ved alle tre dip – rør sammen og smag til.
Lad gerne de tre dips stå og trække lidt smag et kvarters tid og husk endelig at smage til om der skal mere salt, krydderier, løgpulver eller lign i
Hej Ann-Christine.
Tak for dine altid gode opskrifter. Glæder mig til at prøve dine dip-opskrifter.
Ang. opskriften på Sour Creme & Onion dippen. Jeg er usikker på hvad du mener med “1,50 citron, 1 spsk. citronsaft herfra”. Mener du at der skal citronskal fra 1,5 citron, og 1 spsk. citronsaft i dippen?
Venlig hilsen Lene.
Hej Lene
Det er rettet nu, så det står mere enkelt :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Prøver din paprika-dip, med lidt Philadelphia – mest fordi nu har jeg købt det.
Ellers laver jeg Baba Ghanouj (tja, det kan vist staves på flere måder)
Hej. Vil bare sige at jeg er total vild med denne her side. Har først opdaget den idag og er TOTAL glad over den. Nemme og lækre opskrifter?????TAK og hov hvor køber jeg røget paprika har aldrig hørt om det
Hvor er det skønt at høre og hjertelig velkommen her til min blog, Karina ♡
Jeg køber selv røget paprika hos blandt andet asaspice.dk
Kh AC
Jeg elsker din side og jeg bliver altid inspireret af dine opskrifter. Jeg holder af at lave mad fra bunden og at bage brød. Det med at holde sig til 10 stk slik er en virkelig god ide. Jeg har to børn, en dreng på 14 og en pige på 7 år. Min 14-årige har siden han var 4-5 år fået fredagsslik. Med årene var det blevet til en halv pose Chips og måske 150 gram slik/chokolade. Plus lørdag skal vi tit hjem til bedsteforældrene hvor han også fik noget sødt og chips. Han blev mere og mere stillesiddende med computeren foran ham og han VILLE ikke gå til sport selvom vi prøvede at få ham til forskellige sportsaktiviteter. Det endte med at han blev overvægtig men nu følger han Holbækmetoden og der må man få 60 gram slik og 40 gram chips om ugen. Han taber sig og vi er alle blevet sundere fordi vi passer på med slik og snacks i weekenderne som kun er begrænset til fredag. Plus nu går han med glæde til sport med vennerne. Mine forældre er også med på at der ikke er kage, sodavand og chips hos dem mere. Men i stedet er der diverse nødder og frugter. Selvom man har en masse viden om ernæring og selvfølgelig vil det bedste for sine børn så kan dårlige vaner spænde ben for ‘en hvis man ikke passer på.
Hvor er det dejligt at høre ♡
Sejt med jeres ændring og tiltag og tusind tak for din søde hilsen.
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tak for alle de dejlige opskrifter :-) også til hjemmelavet dip.
Men hold da op nogle perfekte fredag aftner i har allesammen…… suk!
(Ja, det var ironisk…)
Dejligt at du kan lide opskrifterne! :)
– og så tag lige og læs det her ;) -for ja! -her på bloggen er der fokus på alle de rare ting i livet – blandt andet at sætte pris på, når en fredag aften viser sig at være helt perfekt.
Kh Ann-Christine
Her får de slik (lidt øko-slik fra fx Irma: vingummier og skum), god chokolade og chips – men om eftermiddagen, lige fra børnehave. Svært at putte lige efter slik (de er 3 og 5)
De vælger en film, som vi finder på Filmstriben (gratis og godt udvalg). Det kan fx være Lotte fra Ballademagergade eller Emil fra Lønneberg.
Når børnene er puttet drikker vi rødvin og snakker over weekendavisen. Også hyggeligt at se noget, men synes vi har så travlt til daglig og så er det dejligt bare at være sammen og sludre lidt i den afslappede stemning det skaber at have hele weekenden foran sig.
Til rødvin følger selvfølgelig chips! Tusind tak for god inspiration til dip :)
Så fint et tip med filmstriben, jeg kiggede lige på det og der er jo bare så mange fine film! Tak for det :)
Jeres fredagtraditioner lyder også bare så hyggelige og vi gjorde ofte det samme da vores var omkring de 3 år, hyggede fredag eftermiddag i stedet for aften, mest fordi de bare var så trætte efter aftensmaden og vant til at komme i seng på samme tidspunkt alle ugens dage :)
Rigtig dejlig ny uge til jer
Kh AC
Hvor lyder det hyggeligt! Hvor er de fine skåle fra? :)
De er fra Muubs :)
Det lyder egentlig meget som hos jer. Blandt andet har vi set Karla filmene, de er virkelig gode både for voksne og børn. Men det er serien om Nana og Lotte godt nok også. Vi kan finde på at lave popcorn, have lidt Chips, hjemmebagt kage, chokolade, eller hvad vi nu har lyst til. Selvfølgelig ikke det hele på en aften ;-)
Det er virkelig en super hyggelig slutning på ugen, og tit ender vi alle på gulvet, med puder og tæpper.
Dine dip’s ser lækre ud. KH Rikke
Åh hvor rart!
Det lyder bare så hyggeligt jeres fredage – jeg har også haft lidt kig på Karla filmene og tænkt om de mon var for små til dem endnu.Det må jeg lige tjekke en ekstra gang :)
Det lyder rigtig hyggeligt, det hele! :)
Mht. løgpulver, så er det også rigtig godt i frikadeller. Ikke fordi løgstykker er ubehageligt, men jeg synes nogle gange det kan være svært at skære dem så fint, at farsen ikke bliver lidt svær at holde samlet. Der er løgpulver et hit! Eller hvis man marinerer noget kylling med lidt pesto, chilisovs og alle de krydderier man kan forestille sig :)
Selvfølgelig jeg skal da prøve at bruge det i marinader … det havde jeg slet ikke tænkt på, så tusind tak for tippet :)
Jeg elsker nu mine løg i frikadeller, men kender en der bedst kan lide helt usynlige løg og der er løgpulveret jo fantastisk
Ja kan kun tilslutte mig at ideén med 10 stk. slik er genial.. Tænkte med det samme at det da måtte være en form for mindfull eating :D På den måde vælger man sig jo de 10 absolutte favoritter og kan forestille sig at man nyder dem liiiiidt mere end når man bare uden nogen form for særlig opmæksomhed kører en skål Haribo eller andet ned… Ideén med egen dip er også genial for man kan SAGTENS lave e velsmagende dip selv ala Hollyday, paprika, sourcream eller dild af de for hånden værende midler hvis at man har et godt basislager :) Og går man all in kan man ovenikøbet lave sine chips selv eller lækre popcorn med forskellige smage… I går fik jeg æblechips og dadler med marcipan i dyppet i den ene ende med chokolade.. Som pynt på hver enkelt: lakridspulver, hakket pistacie, frysetørret hindbær, revet appelsinskal, kakao, kokos, ristede mandler mv. Har det klart parat i små bøtter :) Man kan også bare nøjes med at give marcipanen aroma.. Jeg er overvægtig derfor laver jeg denne treat og føler jeg om fredagen kan spise dem med god samvittighed. Og ja det gør jeg også fuldt ud :D nyder dem i fulde drag. Har et lille chokolade-sæt fra Menu og små “dip-skåle” og så fadet med dadler :) En helt æstetisk følelse :) Blev så glad og varm indeni da jeg læste dit opslag for lyder virkeligt til, at i hygger igennem hjemme hos jer og gør det til en sublim nydelse med opmærksomhed på det I spiser og på hinanden <3 God lørdag :)
Åh ja, og jeg kan love dig for at de 10 stykker bliver valgt med omhu og omtanke ;) Jeg tror det er så fint at sætte en begrænsning og på den måde lære at vælge ud og nyde det man har.
Hvor lyder dine dadel treats fantastiske. Jeg laver selv hvert år til jul dadelkonfekt med nødder i en dadel og betrukket med chokolade. Kombinationen af dadler og chokolade er MUMS! :)
Rigtig dejlig lørdag aften
Kh AC
Dejligt med nogle alternativer til de færdiglavede fra Kims :D
♡
Løg- og hvidløgspulver kan med fordel bruges i kødsovs. Min mor laver en kødsovs, også kaldet indianergryde eller væltet lokum i barndomshjemmet, hvor det er løgpulveret der får den til at smage “korrekt”.
Dine opskrifter på dip lyder meget lækre, de må snart afprøves :)
Min kæreste og jeg talte lige om jeres tilgang til fredagsslik, selvom vi ingen børn har endnu. Og vi synes det med 10 stykker slik lyder som en god regel, og et godt holdepunkt for børnene. Det kan være, at vi prøver det af den dag vi får børn.
God weekend! :)
Må da lige prøve med løgpulver i en varm ret og se hvad jeg synes :)
Og det virker bare så fint med de 10 stykker. Det har de aldrig stillet spørgsmål ved skulle være mere og jeg synes det er fint at det på en balanceret måde kan stille nysgerrigheden og trangen til alt det kulørte slik :) Dejligt at den tilgang kan inspirere :)
Rigtig skøn weekend
Kh AC
Jeg har, forgæves, forsøgt at lave en god chilidip. Men jeg kan ikke få den rigtige balance. Har du en opskrift? Den må gerne bide :-)
Jeg kunne forestille mig at du måske skal have fat i noget chipotle eller røget paprika, for at give en fantastisk smag.
Prøv med min paprikadressing og kom så ellers en spsk chipotle i (eller efter smag)
Mange tak for svar :-) Det vil jeg forsøge at gøre :-)
ELSKER fredag. Så hyggeligt. Og endelig weekend.
Mine børn er jo store snart 10 og 14 og fredag er vi tit bare os 4 herhjemme. Hvor lørdag kan være uden børn eller med en eller flere lege kammerater. Dog elsker jeg aftner hvor det bare er os 4.
Vi spiser ikke slik om fredagen det høre lørdag til herhjemme. Synes det oftere og oftere blev slik og guf fredag og lørdag og var lidt træt af det. Så tog konsekvensen og ændrede fredags slik til lørdags slik. Så spares der også på sukker kontoen hvis vi er inviteret ud lørdag med guf til følge. Ellers blev det jo til både fredag og lørdag de gange.
Ellers hygger vi som regel med god mad og så er der dessert/ fredagshygge. Det kan være is, vafler, kage popcorn eller bare lækre boller ned nutella ☺️ Nogen gange hjemmelavet slik eller mørk chokolade eller et lækkert frugtfad evt som chokolade fondu. Lørdag har vi kun slik. Desværrer bliver det nok til mere end 10 stykker slik til hver men prøver på bedste vis at begrænse det.
Ellers hygger vi med vild med dans iPads telefoner el. Samt hyggelig snak om ugen der er gået og weekenden der kommer. Nogen gange sidder børnene i stuen med os. Andre gange går de ind på deres værelser og hygger i fred. Børnene går i seng mellem 22-23 og de voksne et par timer senere.
Lørdag ser vi som regel en film sammen og spiser slik. ?
Så egentlig ligner rutinerne jeres, bare tilpasset os og børnenes alder.
God fredags hygge til dig og familien.
Nicoline,
Det lyder bare så hyggeligt med jeres fredag – og weekendtraditioner.
Som du siger lidt ala vores, bare tilpasset større børn :)
Rigtig dejlig lørdag aften og weekend til jer
Kh AC
Ej hvor lyder det bare som en hyggelig fredagstradition!
Jeg har absolut ingen tradition fredag aften endnu, men når jeg engang får børn, så lyder jeres fredagsaftner altså som en god idé ;)
Jeg er studerende, så nogle lørdage skal jeg møde meget tidligt ind på mit studiejob lørdag morgen, og har bare lidt alenetid fredag aften, som bestemt ikke skal undervurderes .. Andre fredage står den på bytur med veninderne, eller bare hyggeaften med min kæreste.
I dag er jeg hjemme hos mine forældre hvor begge mine søskende faktisk også er hjemme, så denne fredag aften står helt i familiens tegn med vild med dans i fjernsynet og lidt fredagssnoller til. Det bliver man bare aldrig for gammel til :-)
I må have en dejlig aften. Og nu jeg en sjælden gang kommenterer på et indlæg, så vil jeg altså også lige sige tak for en altid rigtig hyggelig og inspirerende blog! :)
/Maja
Tusind tak, Maja – og tak for at skrive en lille hyggelig hilsen :)
Det lyder så dejligt med dine fredagsplaner, jeg håber I havde en rigtig hyggeaften :)
Løg og hvidløgspulver er fast inventar i mit krydderiskab. Vi bruger det til hjemmelavet chips, tørrubs og marinader. Rema1000 har tit begge slags fra Santa Maria på spot. Dilddip med frisk dild er et kæmpehit herhjemme – osse på Rejemad :-)
Fredag er det Vild med dans og Frikendt aften. Vi er ikke velsignet med børn endnu så det er voksenhygge på barnlig manér med en pose slik, chips eller en dessert. Vi drikker sjældent sodavand eller vin, men til gengæld er vi tosset med most og hjemmelavet saft. Det lyder frelst, men vi er bare ikke blevet rigtig voksne på det punkt. Jeg er uddannet chokolademager så mine søde smagsløg er nok lidt forudindtaget.
Dine træskåle er superfine og jeg elsker at du som altid får flotte billeder af noget der ellers kan være svært at få delikate skud af.
Jeg synes altså også at most og hjemmelavet saft er en lækker luksus. Vi blander det med danskvand når det skal være ekstra lækkert og børnene elsker det i stedet for sodavand, som vi kun drikker en sjælden gang. Jeg er faktisk ikke så vild med sodavand – bortset fra dem på billedet, som er gode og så dem fra Naturfrisk eller Ebeltoft.
Og tusind tak for de pæne ord :)
Eeeeej hvor det lyder lækkert :) – og mådeholdent egentlig også (10 stykker slik, dele en pose chips). Ville ønske jeg kunne. Det kan jeg vel også, hvis jeg virkelig ville, men min søde tand får lov at tage over alleroftest. Jeg spiser chips på en mandag hvis jeg har lyst og drikker mere end ét glas vin de weekender hvor vin indgår. Måske jeg ændrer mig den dag jeg får børn hæh, nu ser vi ;) Min mor har i hvertfald røbet at selvom vi næsten ingen slik fik som små, så havde hun lager i handskerummet i bilen og bagerst i køkkenskabet.
He heh, okay nogle gange deler vi to poser chips alle fire, men det er faktisk sjældent ;)
Men ja, det er måske nok mådeholdent – eller i hvertfald efter princippet lidt men godt. Vi spiser jo også indimellem en kage i hverdagene, bager pandekager om eftermiddagen og faktisk så gemmer Johan og Julie tit 2-3 stykker slik til dagen efter fordi de ikke kan spise det hele.
Hvor køber du løgpulver og hvidløgspulver henne?
Du burde altså også sagtens kunne købe det i almindelige supermarkeder :) Jeg har dem begge herhjemme fra mærket Santa Maria.
Bare vær opmærksom på, at det ikke skal være hvidløgssalt. Så bliver det en drøj omgang.
Jep, det er blot ren hvidløgspulver :)
Kh Ann-Christine
Ja, det tror jeg også sagtens man kan
Her asaspice.dk
De har både hvidløgspulver og løgpulver – og deres øko ægte kanel er rigtig god også ;)