3 nemme tapas opskrifter
Tapas kan jo varieres på utallige måder, og med al respekt for det fantastiske spanske køkken, så holder jeg mig dog ikke til nogle retningslinjer eller klassiske spanske lækkerier her, men har blot lavet et miks på nogle små hapsere,hvor min tanke var at:
- de skulle smage skønt – altid vigtigt!
- de skulle være nemme og hurtige at lave – det tog mig ca 15 minutter inkl alt.
- de skulle være hyggelige og ukomplicerede at lave sammen med børnene, måske det så tager en smule længere tid, men det er god tid at bruge sammen.
P.S røget makrel rørt med pikant flødeost og drysset med dild … det er SÅ godt!
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
3 små nemme tapas
- Tapa med røget makrel og pikant ost
- 8 skiver rugbrød, ristet og evt. udstukket i fin form
- 0,50 røget makrel
- 2 spsk pikant flødeost
- frisk dild, til pynt
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- tapas med agurk, stenbiderrogn og flødeost
- 8 skiver agurk
- 40 g stenbiderrogn
- 2 spsk naturel flødeost
- sort peber, friskkværnet
- tapas med flødeost, parmaskinke og oliven
- 8 skiver godt brød, ristet
- 2 spsk naturel flødeost
- 8 skiver parmaskinke
- 8 oliven
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tapas med røget makrel og pikant ost
Rør den røgede makrel med pikant ost og smag til med salt og peber, hvis nødvendigt.
Kom i en sprøjtetyl og fordel på de små rugbrødshapsere, pynt med dild.
Tapas med agurk, stenbiderrogn og flødeost
Kom en tsk fuld stenbiderrogn på hver agurkeskive.
Kom flødeosten i en sprøjtetyl og fordel små rosetter af flødeost rundt om stenbiderrognen – for mere fancy, rør flødeosten med dild og sort peber – pynt med dild
Tapas med parmaskinke, flødeost og oliven
Rist brødskiverne og smør dem med flødeost (eller med flødeost iblandet hakkede oliven) kom et stykke parmaskinke på og en oliven – sæt fast med en tandstik.
Hej Ann-Christine,
Hvilken Pikant ost bruger du til denne tapas med røget makrel – den grønne eller orange? Mon begge kan bruges…?
Og hvordan rører du det? – jeg tænker makrellen… er den nem at røre med en ske?
De bedste hilsner
Lisbeth
Hej Lisbeth,
Det er den orange økologiske. Men den neutrale er også lækker (den grønne har jeg ikke prøvet til det)
Jeg rører det med en gaffel, og trækker makrelkødet lidt fra hinanden ala pulled pork og lign
Kh AC
Ann-Christine: tak for at dele så inspirerende, sunde og lækre opskrifter både her og på FB. Dine opskrifter har noget som ikke mange andre har. De er “lavet med hjertet”. Tusind tak. PS! Denne tapas kan sagtens bruges til at tabe sig, da øjnene bliver mættet af alle de ting (sanseindtryk), selvom at der ikke er så meget på dem. En god tricks, man kan bruge, hvis man overspiser eller vil tabe sig. Fortsat endelig det smukke arbejde, som så mange nyder godt af ♥ og ha’ medvind på din vej ♥
Mange tak for din fine hilsen og søde ord om Valdemarsro og mine opskrifter. Det er dejligt at høre :)
Rigtig dejlig søndag til dig
Kh AC
Hej.
Hold op en lækker hjemmeside.
Jeg skal lave Tapas til næste weekend (første gang ?), vil høre om de ting du laver på ristet brød – laver du dem i forvejen og bliver brødet ikke blødt
Mvh Anette
Hej Anette,
Tusind tak, hvor er du sød!
Jeg laver tapas inden for en times tid inden de skal spises, når det er disse med ristet brød.
Kh AC
Mums det ser lækkert ud. En god ide til en lækker frokost anretning når det skal være lækkert og hurtigt.
God weekend
Ja, det er da nemlig en super frokost ide også :)
Dejlig weekend til dig
Kh AC
De ser lækre ud og skal på menuen her hos mig i aften. Eller noget i samme stil ihvertfald.
rigtig god weekend:-)
Håber det var en dejlig menu og en skøn start på weekenden :)
Rigtig dejlig weekend til dig
Kh AC