Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/10-ting-goer-mig-glad-lige/

10 ting der gør mig glad lige nu

Lykke … lidt en finurlig størrelse, er det ikke rigtigt?!

Hverdagslykken holder jeg især meget af – med alle der der helt små fine ting, som både kan gøre mig glad helt ud i tåspidserne og få det helt store smil frem og de små glimt, som jeg kun lige akkurat flygtigt når at registrere, før jeg er videre med hverdagspraktiske ting og gøremål igen.

I dag fik jeg sådan lyst til at lave en lille liste. Samle og dele 10 ting, der gør mig særligt glad lige netop i dag: 

  1. Tanken om vores fælles køkkendans i går efter aftensmaden – høj musik, fjollerier og latter.
  2. At være godt i gang med en virkelig, virkelig god ny bog. Ahh, den følelse af bare at forsvinde helt væk i en fortælling.
  3. En virkelig smuk påskeklokke, som jeg plantede i haven i weekenden og som kommer igen år efter år. Vi kan se den fra stuevinduet og den er simpelthen så fin.
  4. Forårs fuglesang i haven. Specielt i skumringstimen, hvor solen lige netop er gået ned – det skal jeg lige love for at der bliver skruet op i disse forårsdage.
  5. Mine børn – de to altså, helt ren kærlighed. De er så skægge, søde, kærlige, kloge, fjollede og fantastiske. Selv når jeg indimellem synes de er for meget – så kan jeg ikke stå for dem – og selv når de er arrige på hinanden og kan skændtes, så det brager 2-6 gange om dagen. Et skænderi, der kan stå på i alt mellem 15 sekunder og 3 minutter – hvorefter de resten af tiden igen er de bedste venner.
  6. At jeg lige har købt de første bind i en ny oversættelse af ‘De Fem’ bøgerne til Johan og Julie. Jeg elskede de historier, da jeg var barn og synes det er så skønt, at de skal læses og opleves af mine børn nu.
  7. God times hyggesnak og kaffe med min søster i går.
  8. Jeres skønne hilsner i kommentarfeltet her på bloggen. Det er så hyggeligt, motiverende og inspirerende læsning. Og det gør mig glad – hver dag faktisk – at I deler, fortæller, hjælper hinanden, skriver søde hilsner og kommer med tilbagemeldinger på opskrifter I har prøvet. TAK for jer! ♡
  9. Vores køkken! Jeg er simpelthen så gennemglad for, at vi fik lavet det køkken og stornyder det hver eneste dag. Jeg holder på at man snildt kan lave skøn og lækker mad med få redskaber og i næsten hvilket som helst køkken – men nøj, hvor jeg altså bare holder ekstra meget af at være i mit køkken nu.
  10. Martin som stod op før mig og lavede en kop duftende varm kaffe, som Johan serverede, så jeg fik kaffe på sengen, inden jeg også stod op.

Det kunne være så hyggeligt at høre om 10 ting der gør jer glade i dag
– så del endelig i kommentarfeltet ♡

43 kommentarer
  • Trine Friedrich skrev:
    26. marts 2017 kl. 23:10

    1 – Lidt kliche-artigt, men jeg har smug kigget på din blog gennem det sidste år. Nu er det på tide at stå frem og sige TUSINDE TAK FORDI DU HAR REDDET AFTENSMADEN I VORES HJEM….GANG PÅ GANG ?? Jeg er vild med det du laver, og måden du beskriver alting, så legende let.
    2. Mine to små piger på snart 3 og 1 år. Selvom vi kører en benhård tid med mellemørebetændelse, så er de bare skønne og får os voksne til at vokse endnu mere.
    3. Kommende koncert med Dave Matthews i Kbh.
    4. Vores elskede mormor der ofte kommer med suppe om søndagen.
    5. At danse mere Lindy Hop. Efter en lang pause er jeg tilbage i miljøet omkring den skønneste og sjoveste danseform.
    Lige 5 dejlige at falde i søvn på. Ha’ en rigtig god dag og af hjertet tak ?

    • Ann-Christine skrev:
      28. marts 2017 kl. 22:04

      Tusind tak for din søde hilsen ♡ SÅ dejligt at høre at du er glad for min blog og opskrifter!

      Skønne 5 dejlige ting der gør glad hjemme hos dig – og så krydser jeg fingre for at den mellemørebetændelse snart får stop! :)
      Dejlig aften til jer
      Kh AC

  • Eva Guldhammer skrev:
    20. marts 2017 kl. 23:13

    Kan mærke mit humør steg lidt efter at have læst dine liste men også alle kommentarene. Har været en forfærdelig weekend med absolut intet at glæde sig over.
    Derfor kommer det som kaldet at prøve at stykke sådan sammen. :)
    Jeg finder glæde ved disse ting:

    1. Min dejlige mand som kan rumme alt og har fantastisk meget kærlighed i sig.
    2. Glæden ved alle de minder jeg har med min mor, nu hvor hun ikke er her mere.
    3. Foråret er på vej.
    4. Smukke roser jeg fik på vores bryllupsdag i dag, der står og pynter skønt.
    5. Søde forstående veninder der er der af dem selv i en svær tid.
    6. At vi lige har haft den bedste ferie i USA.
    7. Jeg har den bedste arbejdsplads, med en masse dejlige kollegaer.
    8. Lækker thai take away, som var dejlig nemt.
    9. At sidde på sofaen pakket ind i et tæppe, og få en kop kaffe serveret af min skønne mand.
    10. Ai sidde med min mors gamle poesibog og opleve en anden side af hende.

    Livet er kun til låns – så det er med at nyde hvert sekund <3

    Tak for en dejlig blog.

    • Ann-Christine skrev:
      22. marts 2017 kl. 08:50

      Åh altså! Det er jeg ked af at høre – og samtidig glad for at der kunne lukkes lidt lys og glæde ind, alligevel!
      Tusind tak for din dejlige hilsen og påmindelse, det er værd at huske på ♡
      Kærlig hilsen
      Ann-Christine

  • Signe skrev:
    17. marts 2017 kl. 14:15

    Jeg bliver simpelthen i så godt humør af at læse både indlægget, men også kommentarerne ?

    1. Jeg har lige bestilt biograf billetter og nu glæder mig til en hyggelig mandags-date med min kæreste
    2. Jeg skal samles med flere veninder i aften for at fejre den enes fødselsdag
    3. Min persille, timian og hvidløg trives så fint i drivhuset på trods af, at de blev lidt forsømt sidste år, og allerede nu kan jeg plukke de skønne krydderurter
    4. Mine dyr – de giver så meget glæde hver dag
    5. Tanken om, at det forhåbentlig snart bliver lunt nok til, at jeg kan male vinduer i hele huset
    6. At vores hus føles mere og mere som “hjem” i takt med at det bliver ordnet og indrettet bedre
    7. De æg vi har til udrugning, som forhåbentlig bliver til kyllinger om en lille uges tid – så spændende!
    8. Ekstra lækre rester til frokost idag
    9. At jeg har et arbejde, jeg er glad for
    10. At dagen idag har været i helt langsomt tempo, men jeg stadig har fået ordnet et par praktiske ting

    • Ann-Christine skrev:
      17. marts 2017 kl. 21:40

      Det er så dejligt at høre – og jeg bliver også i så godt humør af alle de glade lister fyldt med skønne hverdagslykkeglimt.
      Tusind tak for også at dele din, det var dejlig læsning og fik smilet frem her hos mig.
      Hvor hyggeligt med små kyllinger på vej! ♡
      Kh AC

  • Bente skrev:
    16. marts 2017 kl. 17:52

    En ting der gør mig glad lige nu, er at de første ramsløg spirer frem udenfor….og jeg ville blive endnu gladere for et par opskrifter med ramsløg her på bloggen…:) Følger den troligt og får altid god inspiration og opskrifter. Tak for det!

    • Ann-Christine skrev:
      17. marts 2017 kl. 21:13

      Hej Bente,
      Ramsløg er også begyndt at spirer i vores højbed – og jeg glæder mig meget til snart at plukke fra dem – skal gerne finde på noget skønt med dem snart :)
      Tusind tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre!
      Rigtig god weekend
      Kh AC

    • trine Schøn Nielsen skrev:
      17. marts 2017 kl. 09:21

      ti ting lige nu er
      -et røntgenbillede der ikke viste noget dødeligt
      -impusiv kaffedate med min søn
      -at skulle spise brunch med min søn og have god tid på søndag
      -de lysere dage
      -alle forårstegnene
      -at gøre en forskel på mit arbejde
      -en biograftur i aften
      -løbeturen i solskin i morges
      -sengetøjet der hænger til tørre udenfor
      -en kop kaffe og et afsnit netflix

      • Ann-Christine skrev:
        17. marts 2017 kl. 21:21

        Wow, kan sagtens lige forestille mig hvordan skyerne forsvandt på himlen efter punkt nr 1 på din liste blev afklaret! ♡ SÅ dejligt.
        Skønne dejlige ting, og tak for at dele.

  • Christina skrev:
    16. marts 2017 kl. 13:14

    Hej Christine
    Det var en opskrift på pina Colada smoothie som var lavet på den nye yoghurt fra Cheasy med kokos.
    Hilsen Christina

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 16:43

      Uhmm, så lækkert! Jeg lavede disse pina colada smoothies sidste år og får da helt lyst til at lave dem igen snart :)
      Kh AC

      • Christina skrev:
        16. marts 2017 kl. 20:14

        Lyder til jeg også skal prøve din variant.

  • Kathrine skrev:
    16. marts 2017 kl. 09:06

    Tusind tak for din fine liste og fordi du husker mig på at glædes over alle de små (og store) vidundre i hverdagen <3

    Min liste:

    1. Den udvikling der er sket mellem min kæreste og jeg. Vi har af flere grunde (dødsfald, problemer på arbejde, depression mv) haft nogle svære år, hvor vi er gledet fra hinanden. Men vi har indenfor de seneste måneder formået at finde hinanden på en helt ny (og bedre) måde end nogensinde før. Vi er SÅ klar til at starte forfra, ikke hvor vi glemmer fortiden, men bruger den konstruktivt for at komme godt videre.
    2. Min mor. Hun er så sød og rar, initiativrig og sjov. Jeg bliver så glad indvendig, når jeg ser, at hun er ved at komme sig lidt ovenpå min fars død.
    3. Min far. Jeg er så glad for, at jeg trods alt fik 21 år sammen med ham, og at han ikke døde, da han første gang var syg, da min mor ventede mig. Han var så hårdtarbejdende og en mand med ambitioner som samtidig passede på sin familie.
    4. Mit arbejde i en uddannelsesstilling hvor jeg er så heldig at have de sødeste kollegaer, og hvor jobbet hver dag udfordrer og udvikler mig.
    5. Min træning. Jeg har endelig fundet en træningsform, som jeg er glad for, og som jeg ikke skal trække mig af sted til.
    6. Dyr. Dyr generelt og min kat gør mig så glad hver eneste dag.
    7. Alle de søde mennesker som jeg er så glad for at have omkring mig.
    8. At det duftede af forår den anden aften jeg kom hjem.
    9. Mine planer for påsken hvor jeg skal til et stort koncertevent i Tyskland med alle mine yndlingskunstnere
    10. De havregrynscookies fra valdemarsro.dk som jeg bagte den anden dag. De er fantastiske :-)

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 12:06

      Åhh, hvor var det dejlig læsning! ♡ Tusind tak for at dele dine skønne lykkeglimt – det lyder som om livet har taget en god vending efter en svær og hård tid og nu bringer en masse godt med sig.
      Jeg håber du får et rigtig dejligt forår!
      Kh AC

  • Jannie skrev:
    15. marts 2017 kl. 20:48

    Idag er 3 år siden vi fejrede kobberbryllup, det gør mig ekstra glad.

    Jeg har for første gang idag lavet en surdej efter din opskrift, jeg har sommerfugle i maven…. hallo… over en skide surdej? ?? Men det er altså mega spændende.

    Jeg glædes hver dag over at jeg vandt over canceren ?

    Solen! Det var så skønt at gå tur idag, og have vasketøjet i haven ?

    Min mand kom tidligt hjem med frokost ❤

    Mine børns leg i haven ?

    Foråret ??☀️

    Har talt med min søster ❤

    Fuglefløjt i haven ?

    Tv hygge med manden min ❤

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:54

      Skønneste liste med både små og store fantastiske ting ♡
      Tusind tak for at dele, det var dejlig læsning!

  • Katrine skrev:
    15. marts 2017 kl. 11:45

    Dejligt med glæde i hverdagen
    1. min løbetur i skønt forårsvejr
    2. at jeg er min egen og tør følge min mavefornemmelse
    3. mine glade skønne børn
    4. har krydset meget på min to-do liste
    5. mindes en skøn snak med en veninde
    6. fantastisk foredrag med Anders Aggert i aftes, mange tanker
    7. efter at have spist ude 2 dage glæder jeg mig til at lave mad i aften
    8. det fantastiske lysindfald i min stue (og det overrasker mig dagligt hvor stor pris jeg sætter på det)
    9. at mit hoved er fyldt med kreative ideer og gåpåmod, timerne er for få, men det er da et luksusproblem
    10. en god meditation efterfulgt af en stille tankefuld tid og the

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:46

      Hvor skøn en liste gode ting ♡
      – og jeg er helt med på det med at sætte pris på lysindfald. Vi er selv så glade for lyset hjemme hos os og at vi bor sådan at vi altid kan se himlen fra vores stue og køkken. Både når vi sidder ved spisebordet, køkkenbordet og i sofaen – en helt lille ting, som vi værdsætter hver dag. Dejlig dag til dig
      Kh AC

  • Christina skrev:
    15. marts 2017 kl. 10:01

    Hvilken bog læser du for tiden, AC?

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:31

      Lucinda Riley: Engletræet
      – jeg er lige blevet færdig med den og den var SÅ god! :)

  • Grethe skrev:
    15. marts 2017 kl. 08:21

    Hej AC. Hjælp for søren altså. Vil skal til nabokomsammen og skal medbringe forret til 12 Pers. hvoraf der osse er børn. Har du en ide?
    Kh Grethe

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:22

      Hej Grethe,
      Mit forslag vil være en lakseroulade eller den skønne lakserilette med godt brød og grønne urter til.
      Rigtig god fornøjelse
      Kh AC

  • Vicky skrev:
    14. marts 2017 kl. 18:51

    Uh en lækker liste du har lavet dig…

    Min liste der gør mig glad ser sådan ud i dag:

    1. Langsom rolig morgen med lækre bananpandekager inden jeg skulle møde på arbejde.
    2. Jeg har købt fødselsdagsgave til min kæreste til på torsdag.
    3. ^^ Mine nye sneakers jeg kom til at købe i farten. ;-)
    4. Synes af et ryddet køkken, jeg har været på farten de sidste dage – så jeg havde en mega opvask.
    5. Det gør mig glad når jeg kommer afsted til træning.
    6. Tanken om at jeg snart tager til Filippinerne.
    7. At der er begyndt at komme knopper på træerne – glæder mig til det hele springer ud.
    8. Skyfri himmel og solskin.
    9. Foråret er på vej.
    10. Gode veninder, samt deres unger og min familie – det er vigtigt at de har det godt.

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:19

      Så dejlige ting! Tak for at dele, det var skøn læsning – og rigtig god tur til Filipinerne om lidt :)

  • Julie skrev:
    14. marts 2017 kl. 15:10

    Dejligt indlæg og en god anledning til lige at minde sig selv om alt det, man er glad for. Forresten har jeg samme nostalgiske forhold til De Fem bøgerne som dig, og jeg har forsøgt at læse dem for mine børn, men de bliver ikke fanget. Tror det er noget med sproget og tempoet – det er for gammeldags, selv om jeg prøver at “omskrive” lidt undervejs. Håber du har bedre held? .

    Mine ti ting:
    *Forårslyset – så dejligt at det er lyst både morgen og aften nu.
    *Følelsen af kriblen og længsel efter at komme ud i haven og få jord under neglene igen, spise rugbrødsmadder på terrassen til frokost og høre børnenes leg og grin, når de spiller fodbold og hopper på trampolinen. Det hele venter liiige om lidt.
    *Min søns glæde over, at udendørssæsonen i fodbold begynder I DAG. Det er LÆNGE ventet, og jeg stornyder at følge hans passion (og talent – må man ikke godt sige det, når man er en stolt mor).
    *Min mand og jeg har opdaget Homeland på Netflix. Vi er håbløst bagud, I know.
    *Jeg er inde i en god træningsrytme og bliver stærkere??.
    *Snart skal min datter og jeg på forlænget tøseweekend i København.
    *Måltidskasserne fra Aarstiderne, som vi køber for tiden, fordi vi har travlt, og de giver os følelsen af at få sund og god mad på den nemme måde.
    *Mit køkken, som stadig føles nyt og lækkert, selv om det snart er to år siden, vi fik det. Et godt og velfungerende køkken er altså bare en glæde og luksus hver dag.
    *Stolthed over min søn, som i skolen i dag “stod op for sig selv” og holdt fast i noget, han syntes var rigtigt. Også selv om det krævede en konfrontation med klassens “seje” dreng.
    *Skønne planer for sommerferien, som vi pusler med at få på plads. Tre ugers rejse med min dejlige familie.

    Livet er da ret skønt?❤

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:16

      Jeg har hørt det samme som du beskriver om de ‘gamle’ bøger – så har derfor valgt at prøve de nyoversatte af, som udkom i 2016. I går læse jeg det første kapitel højt for Johan (for at han lige fik en god intro til den nye fortælling og vi kunne tale lidt om personerne i bogen. At navne og stednavne var på engelsk og derfor kunne lyde lidt fremmede). Bogen fangede straks og sproget i de nye udgaver er helt opdateret – så måske det var værd at prøve dem af i stedet?

      Skønneste liste du deler med dine hverdagslykkeglimt! ♡ Det er virkelig en skøn lys årstid vi går i møde – og udendørsfodboldsæson bliver der også glædet sig meget til herhjemme hos os :)
      Kh AC

  • Mutti skrev:
    14. marts 2017 kl. 14:03

    1.Havearbejde! 2. Den daglige gåtur i have og skov 3. At det er vejr til at undvære huen, og få vind i håret! 4. At høre stærens fløjten 5. Pause til Danmarksmester på P 5. 6. Nyt strikketøj i en solgul farve 7. Fridage til at gøre hvad jeg vil. 8. Få ryddet op i gamle gemmer 9. Endelig er de visne blade i garagen væk 10. Glæden til at besøge en kær veninde på torsdag :-)

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:11

      Skønneste liste ♡ Rigtig god fornøjelse med besøg i dag, hils fra mig ;)

  • Stinne skrev:
    14. marts 2017 kl. 13:53

    Rigtig dejlig opfordring :)

    1. At vores datter vågnede glad og veludhvilet i morges – verdens dejligste, som for mig hver eneste dag er skyld i uanede mængder lykkeglimt
    2. En rolig morgen, hvor vi havde tid til at lege, inden vi skulle ud af døren
    3. At jeg nåede at få en god madpakke med
    4. At mine elever har været rigtig gode og dygtige i matematiktimen
    5. En god snak med en kollega i pausen
    6. Ros fra min leder
    7. Dejlige, sød-sure, knaldorange mandariner, selvom vi nu er i foråret
    8. Glæden over at skulle hente min datter i dagplejen lige om lidt
    9. At jeg skal hjem og lægge haveplaner
    10. At min kæreste har sendt en sød sms og virker glad

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 11:07

      Det lyder som en virkelig dejlig dag ♡
      Tusind tak for at dele din fine liste hverdagslykkeglimt
      Kh AC

  • Pia skrev:
    14. marts 2017 kl. 12:38

    Hyggeligt ide – man glemmer tit at glæde sig på en lidt for normal tirsdag.
    1. At jeg kom ud af sengen og afsted til fitness kl. 6 i morges
    2. At jeg efter at have lukket hoveddøren lige måtte stå stille og lytte til al den skønne fuglekvidder der var i luften – der kl. 5.30 hvor resten af byen stadig var helt rolig.
    3. At pkt. 2 bekræfter, at vi går ind i min yndlingsårstid foråret.
    4. At jeg skal på biblioteket i dag efter ikke mindre end 2 nye bøger, jeg længe har været på venteliste til.
    5. At jeg har bøgerne i pkt. 4 helt til efter påskeferien, som foregår i sommerhus – så jeg har god tid til at læse dem.
    6. At jeg har en aftale med min veninde på cafe i aften.
    7. At vi blev enige om at gå ind til cafeen i aften – så vi kan nå at sludre på vejen.
    8. At jeg også til morgen stadig fik favelknus af mine store unger på 15 & 19 inden de smutter i skole.
    9. At jeg trods fitnesstimen i morges alligevel fik en god madpakke med på arbejde, som passer ind i livsstilsændringen.
    10. At skrive denne liste, som minder mig om alt det gode der sker på en helt almindelig tirsdag i marts !!!

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 10:52

      Hvor er det mange dejlige ting – netop på sådan en helt almindelig tirsdag.
      Det føles så rart lige at få sat ord på og jeg er glad for at du deler, for det er også dejlig og inspirerende læsning ♡

  • Christina skrev:
    14. marts 2017 kl. 12:32

    Ihhh de 5 bøger, elskede jeg også meget som barn og har gemt dem alle. Desværre bed de ikke på mine ældste børn, men måske kan det nåes med de yngste.
    1. Jeg elsker at solen begynder at komme før frem.
    2. Jeg nød min morgenmad imorges, som var en ny opskrift jeg skulle afprøve.
    3. Jeg har nydt smil fra mine søde kollegaer.
    4. Jeg glæder mig til at modtage min pakke jeg har bestilt fra netspiren.
    5. Glæder mig til at komme hjem og afprøve en ny opskrift igen i aften med Tundeller og en lækker salat til.
    6. Elsker når vi går i seng om aftenen, den måde vi alle siger godnat til hinanden på og et efterfulgt af….jeg elsker dig❤.
    7. Nyder mine rolige morgener inden resten af huset vågner, hvor jeg kommer til mig selv og får lavet madpakker og gjort klar til at skulle vække børn.
    8. Nyder de dage jeg kommer afsted til træning eller ud og løbe.
    9. Er begyndt på oline yoga, hvilket jeg er spændt på, hvilken indvirkning det har på
    min krop og sind på sigt.
    10. Nyder alle de små børn jeg får lov at passe til daglig, og følge deres udvikling……og selvfølgelig glædes over mine egne børn, som hver dag gør mig stolte.

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 10:51

      Jeg har købt de to første bind, der er kommet som en nyoversat udgave her i 2016.
      De kan også lånes på biblioteket – og måske kunne det være en ide at prøve dem i stedet? Jeg har lyttet mig lidt til at de gamle udgaver måske kan være lidt vanskeligere til at fange, da sproget er skrevet en del anderledes end hvordan vores børn taler i dag. Jeg ved ikke om det vil gøre en forskel :) Jeg læste det første kapitel højt for Johan igår og derefter har han selv læst videre og er blevet godt grebet af fortællingen.

      Sikke en skøn liste over fine stunder, øjeblikke og særlige glæder. Dejligt at læse og tusind tak for at dele ♡

      Kh AC

      P.S Hvilken ny morgenmad har du mon prøvet af? :)

  • Malene skrev:
    14. marts 2017 kl. 11:01

    Det var da nogle virkelig skønne ting du her skriver… og det er så vigtigt at vi kontinuerligt minder hinanden om at glædes over de små ting i vores hverdag. For der er altid noget :-)
    Hvis jeg tænker på dagen i går så er der bestemt nogle dejlige ting at glæde sig over:
    * fuglesang og morgensol – starten på dagen er SÅ meget bedre…
    * effektiv dag på jobbet, jeg nåede det jeg satte mig for.
    * Rosende ord fra en af “mine” borgere.
    * glæden over et gulvtæppe og en gulvlampe som jeg netop har fået af mine bedsteforældre. De er flyttet i ældrebolig, efter eget ønske. Og både lampen og tæppen er lidt slidte, falmede nogle steder. Men jeg er SÅ glad for begge dele, bare fordi de har stået i deres hjem.
    * lykken bredte sig i kroppen, da jeg hørte vores 2 drenge og min mand snakke ved puttetid i aftes… Min mand er ikke hjemme de næste par dage, og det gør mig så glad at høre dem sige “vi kommer sådan til at savne dig far”. Der lå de begge i fars favn og faldt i søvn. Trygt og godt.
    Tak for reminderen om at GLÆDES :-)
    /Malene

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 10:43

      Ja, det er nemlig bare så rart indimellem at fokusere på alle de små og store skønne ting der er at glædes over ♡
      Blev så glad over at læse dine fine liste med skønne ting der glæder! Tak for at dele
      Kh AC

  • Henriette Terkelsen skrev:
    14. marts 2017 kl. 10:38

    1. Den ret ærlige og gode snak min mand og jeg havde om et følsomt emne i morges.
    2. Min søns evne til at mærke efter i sig selv og være med til at finde løsninger på de ting, han synes er svært. I går hængte vi feks et lagen op foran hans dør, fordi han har drømt om slanger, der prøver at komme ind til ham. Nu kan slangerne (som alle jo ved er svagtseende og lidt dumme) ikke se døren, så de glider bare forbi.
    3. Min datters fine udvikling og temperament.
    4. Genlæsning af en yndlingsbog.
    5. At strikke babytøj til min kommende niece. At sidde der med garn i smukke farver og kvaliteter og tænke på min søster som mor – det er vidunderligt!
    6. Udsigten til en kæresteweekend i København fra fredag.
    7. Sol ind af vinduet på mit arbejde.
    8. At høre David Bowie i bilen.
    9. Den næsten daglige kop eftermiddagskaffe med min mand.
    10. At vågne langsomt i morges.

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 10:30

      Åh, hvor lyder det rart alt sammen.
      Så nærværende og gennemgodt!
      Tak for din fine liste og for at dele ♡

    • Henriette Terkelsen skrev:
      14. marts 2017 kl. 11:16

      Jeg fører forresten taknemmelighedsdagbog hver dag (som redskab i håndtering af depression) og noterer derfor tre gode ting fra dagen hver aften. Det er en god øvelse.

      • Ann-Christine skrev:
        16. marts 2017 kl. 10:46

        Det er så god en vane! – og et super godt tip!
        Jeg tænker jævnligt (mindst) tre skønne ting jeg er taknemmelig over, når jeg lægger mig til at sove. Får det dog ikke skrevet ned, men det kunne da godt være jeg skulle starte på det- Synes det er sådan en god vane.
        Kh AC

  • 14. marts 2017 kl. 09:01

    Åhh, ‘De fem’! Dem var jeg også helt fortabt i, da jeg var barn! Foruden ‘Britta og Silver’ og alle Jackie-bøgerne selvfølgelig!

    For mig er lykken alt, hvad der har med langsommelighed at gøre. Stille regn, en stille nat, at stå under et træ og snuuuuuse alting ind. Alle de ting, der forudsætter, at man tager sig tiden til at se og opleve dem. Lykken i det små.

    PS: Undtagelsen, der bekræfter reglen er selvfølgelig mine unger, der er ALT andet end langsommelige!…. ❤️

    • Ann-Christine skrev:
      16. marts 2017 kl. 10:21

      Det er bare så hyggeligt med de nostalgiske læseminder – og Johan er fluks gået i gang med den første bog i rækken :)

      Åhh, ja! Langsommelighed, det er noget jeg ikke er så super god til, men jeg øver mig på at skabe små langsomme stunder hist og her i hverdagen, for det er virkelig rart og lykkeskabende ♡

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.