Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladekage/ Afternoon tea Dessert, Festmad, Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager, Nytår, Nytårsdessert

Chokoladekage

Her får I min allerbedste opskrift på chokoladekage.
Jagten på verdens bedste chokoladekage er simpelthen indstillet nu … for denne chokoladekage rummer nemlig alt det, som jeg synes den helt perfekte chokoladekage skal kunne. Den er fyldig med god chokoladesmag, lækker svampet og en smagseksplosion i munden.

Det er store ord om en kage – men det er også verdens bedste chokoladekage efter min mening.

Chokoladekagen skal gerne bages 1-2 dage før den serveres.

Prøv også: mange flere lækre kage opskrifter >>

Chokoladekage
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M8
Ingredienser
  • 200 g smør
  • 6 æg
  • 250 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 70 g hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 200 g mørk chokolade, grofthakket
  • 2 spsk stærk kaffe
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Smelt smør langsomt i en gryde ved lav varme.

Kom æg, sukker og vaniljekorn i en skål og pisk det lyst og luftigt. Rør til sidst hvedemel og salt i blandingen.

Tag gryden med smør af varmen og rør chokolade og kaffe i. Rør det godt igennem, til chokoladen er smeltet, og det er helt ensartet.

Rør langsomt chokoladeblandingen i dejen og rør det godt igennem til en helt ensartet dej.

Kom dejen i en smurt springform på 20 cm i diameter med bagepapir i bunden.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter. Kagen skal føles lidt ubagt i midten. Den sætter sig til dagen efter, og den er bedst at bage 1-2 dage før servering. Bank formen let mod bordpladen, når du tager kagen ud af ovnen, så den falder en smule sammen. Stil den i køleskabet, når den er kølet af.