Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/stereo-grad/

Stereo gråd

navnesutter

kl 5.15 begge børnene vågner, kommer over til os i sengen, får lidt at spise og putter videre med Martin

kl 6.00 jeg går i bad

kl 6.30 Martin står op, går i bad, begge børn vågner, bliver puslet og får tøj på.

kl 7.00 vi spiser morgenmad sammen, børnene pludrer og hygger på sofaen mellem os (bare nemmere at spise ved sofabordet lige nu, så kan de ligge og hygge imellem os.) Så idyllisk det hele, lige nu

kl 7.45  Julie falder i søvn på sofaen og Johan er også ved at være tæt på at trænge til en formiddagslur.

kl 8.00 Begge børn bliver puttet i barnevognen på altanen, Julie sover allerede og Johan falder i søvn med det samme.

kl 08.05 Jeg kysser Martin farvel og ønsker god dag på jobbet.

kl 08.10 Julie vågner med et skrig, jeg triller lidt frem og tilbage med barnevågnen for at få hende til at sove igen.

kl 08.15 Julie med ind, så hun ikke vækker Johan.

kl 08.17 Forsøger at trøste Julie

kl 08.21 eneste trøst hun ønsker er amning, selvom hun egentlig ikke er sulten

kl 08.23 Johan vågner, græder og klynker ude i barnevognen.

kl 08.24 lægger Julie på sofaen og går ud og triller Johan lidt

kl 08.25 Julie skriger, Johan sover igen

kl 08.26 Ammer Julie

kl 08.29 Johan græder, tager Julie med ud til barnevognen.

kl 08.30 står med skrigende Julie på skulderen og grædende Johan i barnevognen som jeg triller frem og tilbage.

kl 08.34 Naboen kommer ud for at se hvad der sker -de skriger ret højt.

kl 08.35 begge børn med ind i stuen igen.

kl 08.36 trøster på skift bege to den næste halve time

kl 09.30 så sover Johan endelig igen, denne gang på sofaen. Julie græder stadig.

kl 09.45 Julie falder i søvn

kl 09.50 Johan vågner og vil ammes

kl 10.10 Julie vågner og græder videre

kl 10.15 Trøsteammer Julie igen

kl 10.35 Pusler Julie og Johan ligger under sin uro i sengen

kl 10.50 Pusler Johan og Julie græder

kl 11.15 prøver igen at putte i barnevognen, de gaber og er vildt trætte begge to, triller en lille tur.

kl 11.30 triller hjem igen, de græder begge to.

kl 11.35 ammer igen på skift…

kl 12.05 trøster igen på skift

kl 12.30 stadig trøster

kl 12.45 så er gråden stoppet og de er mætte og rimelig tilpasse, men vildt trætte

kl 12.50 prøver igen med barnevognen og triller rundt i gården

kl 12.55 Johan sover

kl 12.56 Julie har vidtåbne øjne

kl 12.58 Julie gaber

kl 12.59 Julie sover

kl 13.00 Julie er vågen igen, jeg triller videre

kl 13.05 Julie sover

kl 13.15 Jeg tager en dyb vejrtrækning og håber det bedste, de sover stadig.

kl 13.20 Pludselig styrter det ned, ud og flytte barnevognen halvt ind i cykelskuret, så den står i tørvejr -men de sover stadig.

kl 13.25 jeg lægger neglelak på tåneglene, drikker kaffe og spiser italienske biscotti -trænger virkelig til sukker

kl 13.26 Johan græder

kl 13.26 jeg styrter ud inden han vækker Julie, triller med barnevognen under cykelskurets afdække, hvor der kun lige er plads til barnevognen, så jeg står uden for og bliver plaskvåd

kl 13.27 kommer i tanke om neglelakken på tåneglene, som nu er smurt ud i skoene og på tæerne

kl 13.35 solen skinner og de sover igen (7-9-13).

kl 13.45 er jeg næsten færdig med dette blogindlæg og var der ikke også noget med en frokost?!

14 kommentarer
  • Julia skrev:
    17. august 2009 kl. 20:20

    GODDAMNIT du er vild! fatter slet slet ikke, hvordan du klarer det!

  • Valdemarsro skrev:
    15. august 2009 kl. 07:10

    Du skal ikke være bekymret, det er skønt at være tvillingemor, dobbelt skønt :)

  • Grønlandsposten skrev:
    14. august 2009 kl. 11:31

    Puh, håber godt nok ikke at du har for mange af sådan nogle dage! Måtte smile ad din beskrivelse og læse den højt for kæresten. Og blev efterfølgende lidt bekymret for, om det er sådan at være tvillingemor…!

  • 13. august 2009 kl. 13:29

    Kære jer alle, tak for at I griner med :) Der er nogen gange bare ikke andet at gøre. -og heldigvis er det ikke hverdag det der senarie. -så Marianne indimellem er der til til at smaske en bolledej sammen, det er bare svært at planlægge hvornår…

  • 13. august 2009 kl. 12:44

    Ja, undskyld – men jeg skreg af grin – totalt imponeret over, du også når at få skrevet det hele ned ;-)

    Kæreste Valdemarsro (og mand) det bliver bedre – engang.

  • Marianne's mening skrev:
    13. august 2009 kl. 07:27

    Puha…. jeg holder mund med gode råd, som jeg ikke noget at have i, da jeg ikke har børn ;-)
    Jeg er imponeret og måske også chokeret på samme tid!

    Jeg, som har et naivt syn på, hvorfor man ikke lige kan bage boller, mens man er på barsel… men jeg holder mund nu, for hverdagen ser anderledes ud!

    Jeg har respekt for jer på barsel med små børn; og så har du to :-D

  • Tulip skrev:
    12. august 2009 kl. 18:12

    Kære søster lagkage.

    Du sender bare ungerne på ferie, og forældrene må gerne komme med. Så skiftes vi til at passe børnene og passe jer ;-)

    Jeg må indrømme at jeg fik helt ondt i ørene af medlidenhed af alt det græderi.

    Krammer Tulip

  • Anne skrev:
    12. august 2009 kl. 16:54

    åh…jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive…for du skriver, så jeg kommer til at smile….men!! hvor må det være hårdt….alle gode tanker herfra…håber du får sovet lidt ind imellem ?

  • sofie skrev:
    12. august 2009 kl. 16:30

    Synes det minder om noget fra min hverdag. Har du mulighed for en lur en gang imellem? Jeg har endnu ikke formået at sover længere end allerhøjest 15 ad gangen … på de gode dage.

  • fisker & fernández skrev:
    12. august 2009 kl. 14:51

    Var der nogen som sagde fuldtidsjob? Hvordan mon det bliver, naar de foerst begynder at kravle rundt… :-)

  • 12. august 2009 kl. 13:49

    Stine, jeg ved heller ikke hvad der lige skete med det neglelak der??! Nu skulle det åbenbart være :)
    Du forstår da også lige at sætte den positive synsvinkel på der, jeg takker og håber også på synkronsøvn

  • Trine skrev:
    12. august 2009 kl. 14:23

    årh, mand!

  • Inanna skrev:
    12. august 2009 kl. 14:01

    Scenariet virker bekendt. Og ja – vi er herregode multitaskere os tvillingemødre!

  • Stine skrev:
    12. august 2009 kl. 13:38

    Du bliver enhver arbejdsgivers drøm efter denne barsel – dine multitask-evner er imponerende! Specielt er jeg imponeret over at du lige fandt tid til neglelak også. Håber skoene er til at redde og at ungerne synkronsover resten af dagen og natten :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.