Sneglekage
Sneglekage er så lækkert og en skøn smovset kage til den luksuriøse weekend morgenmad, fx ved fødselsdage eller anden fejring.
Her får du min skønneste opskrift på smovset kage, med den lækreste luftige krumme og smag i både kage og remonce.
Kagen er særligt skøn når den er en smule lun eller inden for et par timer efter den er bagt, den holder sig ikke så godt til dagen efter.
Prøv også: min opskrift på den skønneste kringle >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 kage
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sneglekage
- 1 dl mælk
- 50 g smør
- 15 g gær
- 1 æg
- 25 g sukker
- 50 g grahamsmel, eller hvedemel fuldkorn
- 1 tsk vaniljepulver, eller kornene fra 1/2 vaniljestang
- 0,50 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk stødt kardemomme
- 1 knivspids salt
- 175 g hvedemel
- Remonce
- 75 g smør, stuetempereret
- 50 g sukker
- 40 g brun farin, eller muscovadosukker
- 0,50 tsk stødt kanel
- Glasur
- 1 dl flormelis
- 2 spsk vand eller så glasuren har perfekt konsistens
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Mælk og smør lunes i en gryde under omrøring til smørret smelter.
Tag af varmen og vent et par minutter til temperaturen lige falder en anelse, og blandingen er omkring 38 grader.
Smuldr gær i og derefter æg.
I en ren skål blandes grahamsmel med vanilje, sukker, kanel og kardemomme godt sammen. Rør det i gryden og tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt. ælt godt sammen til dejen er smidig og blød.
Lad den hæve i en skål med et rent klæde over i 30-40 minutter.
Rør remoncen godt sammen.
Rul dejen ud til en lille firkant og smør godt med remonce på.
Rul derefter dejen sammen og skær sneglene ud i en størrelse af ca 3 cm i tykkelsen. Sæt alle sneglene sammen i en rund form beklædt med bagepapir (min form er 24 cm i diameter) hvor de hæver i 45 minutter.
Bag sneglekagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i omkring 17-20 minutter.
Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af på en rist, mens glasuren røres sammen (kom kun en smule vand i så det bliver en tyk sej glasur)
Lad sneglekagen køle lidt af inden glasuren kommes på.
Opskriften er til ca 6 personer
Hej Valdemarsro,
Har smagt kanelkagen hos veninde og den var super..
Har lagt dejen til hævning natten over og bliver i tvivl om hvor stor “firkanten” skal udrulles til inden jeg smører remoncen på?
Mvh Tove
Hej Ann-Christine.
Jeg vil gerne lave dejen til kagen fredag aften, forme sneglene, samle kagen og lade den hæve natten over på køl inden den skal bages lørdag eftermiddag. Hvor meget gær vil du bruge, når den skal koldhæve omkring 18 timer?
Vh Sofie.
Hejsa
Den ser vildt lækker ud???
Kunne man mon lave den klar, og stille på køl og bage dagen efter?
Tænker at lave den til brunch imorgen formiddag???
Kh Rikke
Ja, det kan du sagtens! Rigtig god fornøjelse og hyggelig brunch til jer ♡
Kh AC
En gang til for….mig?
Med “gøre klar” mener du så, at sneglene gøres helt færdige (lægges sammen med remoncen, skæres ud osv.) så de bare skal direkte i ovnen dagen efter? Eller er det kun dejen, der stilles på køl?
Hej Hanne,
Det er sneglene der laves helt klar i springformen og stilles på køl til næste dag hvor den bages.
Kh AC
Hej og tak for de altid gode opskrifter:)
Jeg kan se at jeg ikke er den eneste der bliver drillet lidt af mængden af mel i din opskrift her. Skulle der ikke have stået 200 gr hvedemel så forholdet imellem grahamsmel og hvedemel er det samme som i din opskrift på kanelsnegle?
Hej Søren,
Jeg må lige have den testet en ekstra gang i denne uge eller næste – det får jeg helt sikkert ikke ballade for fra min familie ;)
Kh AC
Er det varmluft
Ja, det er opdateret nu :)
Har lige bagt den igen – Altid et hit med denne.
Jeg havde desværre ik andet end hvedemel hjemme, så jeg tog havregryn og blendede, i stedet for den anden slags mel, og det fungerer super. Bilder mig selv ind, at de blev super sunde af den grund, haha.
Hvor skønt, det lyder også virkelig lækkert med havregryn ♡
Hejsa! stor fan af din blog.
Jeg skal bage denne i morgen til en fødselsdag (25, så det er jo kanel), og har lige et spørgsmål.
Nu skrev du selv, at du lavede sneglekagen med kanelsnegle, du havde bagt til bare at spise som snegle, så jeg ville høre:
Hvis jeg nu gerne ville have nogle snegle i overs og fryse, kan jeg så lige så godt lave din opskrift på kanelsnegle, samle halvdelen i en sneglekage og fryse resten, eller vil det være bedre hvis jeg følger denne sneglekage opskrift? Jeg kunne se du havde ændret nogle enkelte ting i denne opskrift ift. kanelsnegle opskriften (lidt mere mælk for eksempel), men ellers ligner det jo meget samme opskrift bare halvveret og i en kageform :)
Stor fan af dine kanelsnegle for øvrigt, dem har jeg lavet et par gange.
Det kan sagtens lade sig gøre begge dele – jeg ville nok lave kanelsneglene og gemme de ekstra snegle i fryseren til en anden god dag :) Det er nemlig stort set samme opskrift ;)
Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen
Kh AC
Det endte jeg med at gøre, og kagen var et kæmpe hit! Så tak for opskriften. Jeg lavede også dit hvidløgsflute som tilbehør til middagen, og det blev ligeledes rost til skyerne.
Så skønt at høre :)
MUMS! Kunne man mon bytte noget af remoncens sukker ud med marcipan? Hvordan vil du tro fordelingen så ville skulle være? Jeg mener, ville man kunne lade være med at hælde noget som helst sukker i og så kun lave remonce af 75 g blødt smør, x g marcipan og kanel?
Jeg er sikker på at det vil blive vildt lækkert og synes helt bestemt det er et forsøg værd :)
Rigtig god fornøjelse og lad mig endelig høre hvordan det bliver ♡
Kh AC
De er lige prøvet og nøj de er gode ?
Det er dejligt at høre :)
Hej. Jeg er ved at bage sneglekagen men kan slet kke få de 150 g mel til at passe. Plus de 40 g fuldkornsmel. Er det ikke en fejl??
Mvh bente
Den er god nok – det er de mængder jeg plejer at bruge.
Men når det er sagt, så kommer det meget an på hvilket melmærke man bruger, da nogle absorbere mere væde end andre.
Jeg anvender altid økologisk mel og ofte den fra Meyer eller Skærtoftemølle
Kh AC
Mums, den ser lækker ud! Jeg overvejer at bage den til min søns fødselsdag! Jeg tænkte på, om man kunne putte en lille smule creme i også? For at gøre den ekstra snasket ?
Uhhm, ja – det vil da være lækkert! :)
God fornøjelse og tillykke med ham
Hej Ann-Christine
Du skriver, at man kan fryse dejen ned inden, at den er blevet bagt. Rigtig smart, men hvordan pakker du dem? Putter du sneglene i en plastikbøtte eller pakker du dem ind i husholdningsfilm eller???
På forhånd tak!
Mvh. Line
Hej Line,
Jeg pakker dem i en plasticbøtte, men man kan også forsigtigt lægge dem i en stor frysepose
Kh AC
Tusind tak!
Mums, en lækker kage. Stort hit for 3 voksne og ditto børn ? Endnu en gang, tak for super lækre opskrifter. I øvrigt også sjovt at se videoen af dig og høre, hvordan du snakker, når jeg nu har læst så meget, du har skrevet. Meget fint video og meget informativ. Håber Johan er i fortsat bedring.
Hej Tanja,
Så dejligt at høre :) Og jeg er glad for at du kan lide videoen også, et lidt spændende og anderledes format for mig at arbejde med.
Johan har det så meget bedre og er igen fuld af skønne spilopper og god energi – SÅ dejligt! :)
Ha´ en skøn påske
Kh AC
MUMS den kage er lækker, jeg er nu i gang med at bage den for fjerde gang.
Lige et lille spørgsmål, har du virkelig kun 40g + 150g mel i? Jeg har alle gange puttet i hvert fald 250 g hvedemel i ellers er dejen meget klistret.
Hilsen Ane.
Hej Ane,
Hvor er det skønt at høre :)
Jeg bruger ikke mere mel end nævnt i opskriften, synes det passer helt fint herhjemme – men der kan være en del forskel på mel, så fint at du justere så det passer hos dig.
Kh AC
Den ser virkelig lækker ud. Kan den bages dagen i forvejen, eller har du nogle tips, der skynder fremgangsmåden, hvis tiden er knap på dagen, hvor den skal serveres?
Med venlig hilsen Mie :)
Hej Mie
Det kan den godt, men er helt sikkert bedst nybagt. Alternativt så kan du lave dejen med halv mængde gær og koldhæve den i køleskabet til næste dag, hvor sneglene så laves og den bages. Eller simpelthen gøre den færdig, sætte den ubagt i fryseren nogle timer og derefter på køl til næste dag, hvor den bages.
Håber det går fint :)
Kh AC
Vil du lade den hæve de 45 minutter i formen inden den fryses? Eller skal den tø op/hæve efter den tages ud af fryseren?
Hej Jannie,
jeg vil lade den hæve efter den er tøet op.
Kh Ann-Christine
Jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan det gik med at fryse ned og så bage senere :) (?)
Overvejer nemlig at gøre det samme…
Jeg har gjort det flere gang, frosset den rå dej i formen, og tøet den op i køleskabet natten over. Lade den hæve lidt op på køkkenbordet (blot se at den får gang i hævningen, svært at sætte præcis tid på) og bager den derefter. Det fungere helt fint.
Kh Ann-Christine
Ganske ny bruger af denne side. Ledte efter ingefærshot – fandt Valdemarsro!
Glæder mig til at følge med på siden og til at få tilsendt madplanen.
Fastelavnsbollerne er fine, bagte dem i dag sammen med oldebarnet.
Med venlig hilsen
Birgit
Kære Birgit
Hjertelig velkommen her til min blog og hvor er det dejligt at du har lyst til at følge med fremover også :)
Lyder som et hyggeligt fastelavnsbolle bageprojekt I har haft igår.
Rigtig dejlig søndag til dig
Kh Ann-Christine
YUM! You always have such amazing looking recipes and I end up dreaming of the food all night long ;)
You are so sweet! <3
Thank you very much :)
Hvor ser den kage bare lækker ud! Den skal helt sikkert prøves af engang!
God weekend til dig (:
Tusind tak og rigtig dejlig weekend til dig også :)
Kan varmt anbefale små hyggelige bageprojekter som denne
Kh AC