Rødkålssalat med æble
Frisk og sprød rødkålssalat er blandt mine favoritter.
Den er så lækker i vinterhalvåret og kan spises som tilbehør til langt det meste. Lækker til aftensmad, nem at komme i en skål med låg og have med i madpakkeen og perfekt som tilbehør til julemiddagen.
En temmelig alsidig rødkålssalat – og så kan den varieres i det uendelige, man kan fylde kerner og nødder i, fint strimlet hvidkål, grapefrugt, appelsin, strimler af gulerod osv.
Prøv også: opskrift på min bedste broccolisalat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rødkålssalat
- 0,50 rødkål
- 2 rødløg, finthakket
- 2 æble, i tern
- 1 dl granatæblekerner
- 1 tsk frisk timian, finthakket
- 0,50 dl hasselnødder
- Citronvinaigrette
- 4 spsk olivenolie
- 1 tsk honning
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 øko citron, fintrevet skal og saft
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist hasselnødderne på en tør pande i nogle minutter til skallerne løsnes og kan gnides af. Det fjerner lidt af bitterheden i nødderne og giver en dybere smag af hasselnød. Hak hasselnødderne groft.
Vend citronvinaigrette med æbler, hasselnøddekerner og timian i en skål. Vend rødkål, løg og granatæblekerner i og drys med lidt ekstra granatæblekerner. Drys lidt salt og peber på salaten
Citronvinaigrette
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen, til vinaigretten er ensartet i konsistensen. Smag til med salt og peber.
Alternativt kan dressingen rystes sammen i et glas med låg.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine
Jeg har lavet denne salat en del gange, men må altid putte meget mindre løg i. Hvis jeg putter 2 hele rødløg i som jeg gjorde første gang overdøvede smagen af løg fuldstændig resten.
Nogen ideer til om det bare er en smagssag hos eller jeg måske gør noget forkert undervejs.
Tak for gode opskrifter, ender stort set altid på din side når jeg skal finde opskrifter og det bliver altid lækkert.
Hej Charlotte
Mange tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for.
jeg tror måske det er en smagssag, men kan også variere fra størrelsen på løget og om det er et mildt rødløg eller et mere stærkt i smagen. Når jeg bruger rødløg er de oftest ret små i det, og så synes jeg det bliver lige i underkanten med et løg, da de også er mildere i smagen. Men endelig juster til efter smag og behag – det skal man endelig altid gøre :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Jeg er på job den 24. Dec. Om dagen og skal derfor være lidt praktisk. Tænker du eller har du erfaring med at rødkålssalaten ed æble kan laves dagen før?
Vh. Helle
Hej Helle
Det lyder som en god plan. Jeg ville gøre det sådan at jeg snittede kålen og skar æblerne. Kom dem i hver sin beholder. Røre dressingen sammen og fordelte den i de to beholdere. Vende det godt sammen og sætte det i køleskabet. Derefter forberede granatæble mv for sig selv. Så tager det 2 minutter at anrette salaten på et fad og æblerne mv har ikke taget farve fra rødkålen.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Tak for dine skønne opskrifter, som bliver brugt flittigt herhjemme🤗
Vi skal lave oksesteg med karamelliserede perleløg, og jeg vil så gerne lave en salat til og tænkte om denne ikke ville være et hit til det tunge mad? Vil gerne prøve noget andet en waldorff denne gang😊
Citronvinaigretten er også god til de søde perleløg, tænker jeg?
Kærligst Christina🌸
Ja, den er virkelig lækkert til de lidt tungere retter. Du kan også prøve med denne grønkålssalat. Begge dele fungere glimrende til.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine