Saftige kyllingedeller i spidskålswraps
Her får I opskriften på de lækre og saftige kyllingedeller vi lavede i søndags, og som vi spiste i en lækker sprød spidskålswrap med grønt, urtedressing og spirer i.
Det er lidt af en favorit med sådanne kålwraps!
Spidskålswraps er nok noget af det der oftest serveres hjemme hos os. Mindst en gang ugentligt er der spidskålswraps af en eller anden slags på menuen – oftest er det vores ‘to go’ når vi er knap på tid eller ikke lige har fået planlagt indkøb, menu og den slags ordentlig.
Prøv også: min bedste opskrift på frikadeller >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spidskålswrap med kyllingedeller
- 400 g hakket kylling
- 1 æg
- 0,50 dl finvalset havregryn
- 0,50 squash, groftrevet
- 1 æble, groftrevet
- 2 fed hvidløg, pressede
- 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk salt
- Til servering
- 1 spidskål, 2 blade pr. person
- 75 g feldsalat
- 0,50 agurk, i tern
- 1 rødløg, i tynde halve ringe
- 1 håndfuld krydderurter
- Dressing
- 1 dl cremefraiche 18 %
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- 0,50 tsk dijon sennep
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør ingredienserne til farsen godt sammen i en skål og sæt den på køl i en halv times tid. Form farsen til frikadeller og steg dem på en pande i olie og smør i ca. 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Du kan også bage frikadellerne i ovnen. Pensl dem med lidt olie og vend dem flere gange undervejs. De skal have ca. 20 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft.
Fyld spidskålsbladene med salat, kyllingefrikadeller, agurk og grønt. Dryp til sidst med dilddressing.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa
Har tidligere lavet dine kalkundeller, har du fjernet opskriften på dem?:-)
Kh Maria
Det er samme opskrift, det er blot med kalkunfars i stedet for kylling :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for dit svar, syntes bare den var uden soltørrede tomater og med løg el lign:-)
Men har nu prøvet disse og de blev lækre:-)
Rigtig dejlig dag
Hvilke krydderurter bruger du til denne opskrift? :)
Det kan være persille, dild, purløg, lidt frisk timian, koriander – eller hvad jeg lige har.
Kh Ann-Christine
Lækkert!
Kan man med fordel dampe spidskålsbladene mon?
Det synes jeg ikke, for så er de ikke knasende sprøde længere, som jeg foretrækker :)
Men gør endelig hvad du synes smager bedst
Kh Ann-Christine