Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rabarbersuppe/ Dessert Forår, Grød, Kager og søde sager, Sommer, Studenterfester og studenterkørsel

Rabarbersuppe med jordbær

Rabarbersuppe en stjerneskøn dessert.

Den kan tilberedes både udelukkende med rabarber eller med rabarber og jordbær, som jeg gør her. Det er en skøn og enkel sommerdessert, som er nem at lave, kan tilberedes i forvejen og som smager vidunderligt dejligt og let kølende, serveret iskold på en sommeraften, efter en god middag.

Jeg servere den med en skøn vanilje is til.

Prøv også: Min opskrift på hjemmelavet koldskål >>

Rabarbersuppe med jordbær
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT30M4
Ingredienser
  • Rabarbersuppe
  • 250 g rabarber, skåret i tern
  • 300 g jordbær, skåret i tern
  • 0,50 vaniljestang
  • 150 g sukker
  • 6 dl vand
  • 1 håndfuld frisk mynte, blade
  • Til servering
  • 100 g jordbær
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 0,40 liter vaniljeis
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom rabarber og jordbær i en gryde. Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab vaniljekornene ud. Rør vaniljekorn ud i sukkeret, så vaniljekornene skilles fra hinanden. Kom vanilje og sukker samt vand og mynteblade i gryden med jordbær og rabarber. Kog op og lad det simre under låg i 15 minutter. Lad det køle lidt af i gryden.

Sigt suppen, så de udkogte bær, rabarber og mynteblade sies fra. Brug bagsiden af en spiseske til at presse al saften ud med og sæt den lyserøde suppe i fryseren, til den er iskold. Suppen kan også afkøle i køleskabet og stå i op til 3 dage og så derefter sættes i fryseren, så den er iskold ved servering.

Server rabarbersuppen i dybe tallerkener med friske jordbær, mynteblade og en kugle vaniljeis.