Ølkage
Ølkage er virkelig perfekt til som en god efterårskage og den er intet mindre end ideel til os julenisser, som næsten ikke kan vente på den 1. december. Det ér jo ikke en julekage … Ølkagen er bare fyldt med julekrydderier og det kan den jo ikke gøre for ;)
Uanset, så er den en dejlig krydret klassisk kage, som varmer på en kold novemberdag og skaber helt nostalgiske minder.
Ølkage skal spises som brød og I får den helt friskbagte opskrift på den dejlige krydret kage her.
Prøv også: min lækre chokoladekage opskrift >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ølkage
- 500 g hvedemel
- 400 g muscovadosukker, eller brun farin
- 1 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 0,50 tsk stødt nellike
- 0,50 tsk allehånde, stødt
- 3,50 dl mørk øl, eller hvidtøl
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bland de tørre ingredienser sammen og rør derefter øl i. Rør, til dejen er jævn, og hæld den i en smurt sandkageform eller brødform på ca. 10 x 25 cm.
Bag ølkagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 50-60 minutter. Tjek, om den er gennembagt, inden du tager den ud af ovnen.
Tag kagen ud af formen og lad den køle lidt af på en bagerist. Nyd gerne den lune kage skåret i skiver og smurt med iskoldt smør. Eller rist skiverne på en brødrister, når kagen er blevet kold.
Fin opskrift. Men en 10×25 er alt alt alt for lille
Hej Steffen
det oplever jeg ikke, men hvor høj er din form?
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg overvejer at bage en ølkage til min drengs fødselsdag, men at bage den i en springform, også dele den op til lagkage. – Tror du det vil kunne lade sig gøre, evt. med en smørcreme i lagene?
God dag :)
Mvh Regitze
Hej Regitze,
Jeg synes det lyder virkelig lækkert! Jeg har dog ikke testet det, men tror det fint kan gå an.
Rigtig god fornøjelse og tillykke med din søns fødselsdag
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg har i dag prøvet at bage en øl-kage, når jeg har taget den ud af Ovnen og spist et lille stykke af det yderste, har det en gummiagtig konsistent. Jeg ved ikke hvad det er jeg har gjort galt.
Hilsen kira
Hej Kira
Det kan jeg sørme ikke lige gennemskue.
Kh Ann-Christine
Virkelig lækker
Hej Ann-Christine
helt fantastisk Øl-kage. Smager næsten som Honningkage fra Christiansfeld. brugte en Grimsberger øl Godt nok 6,3 procent, men alkeholden fordamper vel når den bliver bagt for ellers skal vi jo ikke ha for mange stykker selvom den bare smager – mums.
Kan man fryse den. Kunne nemlig bruge den til min fødselsdag næste mandag. Rigtig go aften
BH Karl Kristian.
Hej igen.
Ser først nu du tidligere har skrevet den kan fryses og kunne ses i opskriften.
Go dag
Karl Kristian😊
Hej Karl Kristian,
Godt du fandt det og hvor er det dejligt at høre du synes godt om den skønne kage :)
God dag til dig
Kh AC
rigtig god kage
Jeg har lavet din ølkage i mange år, men i denne vinter ville jeg erstatte øllen med mjød og så lave en mjødkage.
Det er ikke gået godt. Jeg har prøvet 3 gange nu og hver gang så eksploderer kagen ud af formen. og jeg ender med en ubagt masse i bunden og resten på bagepapiret under formen som står på en rist i ovnen? Det der så sidder på siderne og på ydersiden af formen er helt hårdt, selvfølgelig.
Jeg havde en ide om , at der stadig kan være aktive gærceller i mjøden, så derfor udelod jeg helt bagepulver igår.
Hvad går galt?
Det er en stor rugbrødsform som jeg benytter og det er kun den nederste 1/3 der er fyldt med dej.Min dej er dog mere flydende end din (på videoen) selvom jeg bruger nøjagtig det samme mængdel ingredienser. Eneste forskel er mjød har erstattet øl.
min nabo anbefaldede mig at skære alle ingredienser ned til det halve og det tænkte jeg måske jeg ville prøve imorgen.
Men nu kunne jeg godt tænke mig at høre din mening.
Hej Alex,
jeg har aldrig bagt eller lavet mad med mjød, så jeg må desværre være dig svar skyldig da jeg ingen erfaring har med hvordan det arter sig i madlavningen.
Kh AC
I dag skal vi have jule-cafe og pakke spil på min arbejde og selvfølgelig skal de have ølkage med smør, så jeg ganger lige opskriften op en del gange ;-) håber jeg har nok forme.
Glædelig jul og tak for en fantastisk side.
Hvor hyggeligt! Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen
Glædelig jul
Kh AC
Øl-kagen! Der helt uretfærdigt blev lagt for had af mig og mine søskende som børn, fordi dejen ikke smagte godt rå!
Nu er den taget til nåde efter mine egne børn har smagt den færdigbagte udgave ude i byen! -og den er jo fantastisk og hermed tilbage i varmen.
Hvor er det godt at høre, den er virkelig også skønt ♡
Så har jeg lige bagt denne fantastiske kage, men erstattet øllen med mjød.
Bugte Une Mjød 2½ dl og Une Urte mjød 1 dl.
Og den smagte fantastisk.
Det lyder virkelig lækkert! – og som et godt twist på opskriften
Tak for din fine hilsen
Kh AC
Hej. Jeg har lige bagt honninghjerter af ølkagen – det kan anbefales! I stedet for at bruge en form, smurte jeg den ud på en bageplade med bagepapir. Bagte den ca. 25 min. Og da den var næsten afkølet, brugte jeg hjerte-, stjerne- og kagemandsforme til at stikke kager ud med. Bagefter blev de overtrukket med chokolade. Smager næsten fuldstændig som honninghjerter og har den rette, let seje, krumme.
Sikke en skøn ide, det lyder jo virkelig lækkert!
– og helt sikkert som noget der skal prøves af herhjemme :)
Kh AC
Den er og bliver en af vores ultimative favoritter, også som tag-med-kage. Og den er så populær, at den er kommet med i mit lille hæfte med yndlingsopskrifter.
Man kan med fordel give dejen en tsk lakridspulver, det gør den bestemt ikke ringere :-)
Uhm, det lyder spændende med lakridspulver – det er jeg sikker på at min søn vil værdsætte ;)
Tak for tippet og for din søde hilsen og fine tilbagemelding til opskriften
Kh AC
Iden ølkage skal der humle i eller porter så ligner den det svenske julebrød. KH Karin
Nu er jeg ikke den store øl-ekspert, men er det muligt at bruge porter, eller er den for mørk?
Har tænkt mig at bage den til juleafslutning for forældrene i min dagpleje, men vil jo gerne have at den smager som den “skal” og ikke gå den ødelagt ?
Det kan du sagtens, det vil blive super lækkert.
– og hvor lyder det hyggeligt med juleafslutning i dagplejen, rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Mange tak og rigtig glædelig jul til dig og familien
Tja Ann-Christine,
Så er klokken 5.43 om morgene d. 15/12-2018 Og jeg har lige slået dej op til Øl-kage og smidt den i ovnen, den skal med til julehyggehos min familie og fælles venner idag.
Ville egentlig gerne have prøvet at erstatte øllet med mjød, men da mit lager af mjød endnu er begrænset, så valgte jeg bare en hvidtøl istedet.
Men jeg glæder mig til at smage den igen, den var god sidste år og duften breder sig allerede så småt i mit hjem – ren julehygge.
God jul til dig og dine og tak for et fantastisk site med gode, udførlige og nemme opskrifter lige til at gå til.
(:O)alex – vikingen fra Hindsholm.
Det lyder som en skøn start på en julehyggelig dag, for duften breder sig jo virkelig i hele køkkenet når man bager denne kage.
Rigtig god fornøjelse i dag og mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg har lige bagt den super lækre ølkage….det er mums!
Min mand brygger øl og vi havde mørk muscovadosukker, brugte jeg det. Har du brugt den lyse muscovadosukker? Du siger jo karamelsmag i din video.
Den mørke har lakridssmag. Jeg skal hilse og sige, at den smager så englene synger.
Jeg har prøvet at bage den med brun farin. Den synes vi ikke om. Har for lidt smag.
Det kommer an på hvad jeg har af lys eller mørk muscovadosukker, synes begge dele fungere glimrende :)
Kære Ann-Christine.
Kan man bruge bagepulver i stedet for natron?
Jeg mindes at min farmor brugte at stikke den endnu varme kage, med en strikkepind for derefter at overhælde den langsomt med smeltet smør.
Det er iøvrigt “pudsigt” jeg så ofte ender hos dig, når jeg googler opskrifter. ;-)
Med kærlig hilsen
John
Ja, det kan du fint gøre.
Tricket med at hælde smør over har jeg ikke prøvet :)
Dejligt at høre at det er her du kigger efter opskrifter og lander fra google ;)
Kh Ann-Christine
Vil blot tilføjge at samme altid sker her. Ender også altid på din side når jeg søger efter opskrifter, men den ligger også altid først, så tænker den må være populær ;-)
Dét er jeg da rigtig glad for at høre ♡
Vil blot lige fortælle dig, at jeg rigtig rigtig meget bruger dine opskrifter på såvel mad som bage opskrifter
Jeg anbefaler flittigt dine ting til venner og familie, hvor er du bare dygtig.
Tusinde tak
MVH Lene
Dejlig jul til dig og dine kære
Hvor er det dejligt at høre, Lene.
Det er jeg rigtig glad for!
Mange tak for din søde hilsen og rigtig glædelig jul til dig og dine ♡
Kh AC
Ølkagen er et hit med sin krydrede smag og lækre konsistens. Jeg erstatter 100 g af melet med svedjerugmel. Det giver endnu mere dybde i smagen.
Herhjemme er vi kun to voksne til hverdag, så resten af kagen bliver skåret i skiver, der bliver pakket enkeltvis i madpapir og lagt i fryseren i en frysepose. Så er det nemt lige at tage to stykker op til optøning. På den måde mangler vi aldrig kage, men får heller ikke for meget.
Kh Marianne
Hvor er det skønt at høre – og tusind tak for at dele de fine tips :)
Rigtig god weekend
Kh AC
Uhm ølkage og hj. Gløgg på en tirsdag aften, det holder. Manden kan bedre lide denne kage end marzipanstollen,
og så er den god.
Hvor skønt! Det er dejligt at høre :)
Synes altså også det lyder som alletiders hyggelige tirsdag!
Ja så er vi i 2016, faldt over den her i november, planlægger allerede nu hvad der skal bages senere i november. Jeg kan huske når der for godt 25 år siden var julekomsammen i datterens børnehave, var der altid øllageret med smør, så uhmmm, glæder mig
Hvor hyggeligt!
Rigtig god fornøjelse med den – det er simpelthen den hyggeligste ‘før jul kage’
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg skal lave ølkage i morgen. Jeg kan se at jeg ikke har allehånde, vil det være meget ærgelig at undvære i kagen?
Med venlig Hilsen
Elisabeth
Hej Elisabeth,
Den er dejlig, også uden allehånde :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Den her kage er SÅ lækker med iskoldt smør.
Jeg synes faktisk den bliver bedre på 2. dagen og her på 3. dagen er der stadig et lille bitte stykke tilbage- mums og tak for opskriften.
Uhmm, også en yndlings her :)
Dejligt at høre!
Jeg måtte lige ind og kigge på denne kage, da du satte linket op til den. Det lyder så lækkert ! MEN jeg kan kun tåle speltmel.. Tror du man kan skifte hvedemelet ud med det? ☺️
Jeg er forresten VILD med din blog ?☺️
Hej Nønne,
Ja, det tror jeg fint du kan, det er jo værd at prøve af
Og tusind tak, det er jeg meget glad for at høre :)
Kh AC
Den er nu også god en dag som idag. Havde den med i Løveparken i Givskud idag og smagte virkelig godt
Hvor dejligt! Og jeg er helt enig, kan også sagtens spise en lækker krydderkage som denne året rundt :)
Kære A.C
Først og fremmest velkommen hjem til DK. Det har været en fornøjelse at følge jeres rejse :-)
Jeg tror jeg vil bage denne lækre ølkage i morgen. Jeg spiser dog ikke smør så jeg vil høre dig om du vil tro at den vil smage godt med marmelade på i stedet? Jeg tænkte på fx abrikos- eller appelsinmarmelade… Eller måske er der en anden der vil passe bedre?
Kh Kathrine :-)
Kære Kathrine,
Jeg er helt sikker på at både abrikos og appelsin passer perfekt til – havde du bare spurgt hvad du kunne bruge istedet for smør, så havde det nemlig lige præcis været mine bud :)
God fornøjelse
Kh AC
Kagen smagte simpelthen så godt :-) Jeg valgte at bruge abrikosmarmelade og så puttede jeg også lige 1 tsk kardemomme i dejen. Mange tak for endnu en super opskrift :-)
Hvor dejligt! Og lækkert med kardemomme, et krydderi som jeg også er pænt meget fan af :)
Jeg lavde den i dag, og den smager helt himmelsk
Hvor er det dejligt at høre :)
Uhmm, den lyder lækker. Ølkage er da vist noget der er gået min næse forbi, men den skal snart prøves.
Det kan varmt anbefales, Lars – jeg er ret sikker på at du vil blive fan af sådan en kage :)
Vist lige noget for mig med sådan en kage/brød! Har nemlig altid været vild med nybagt brød, kun smurt med smør! Kom også til at tænke på min Mormors kringle, der altid blev spist op, for var det sidste måske lidt tørt, så skar hun det i skiver, ristede det og smurte med smør. Det fik jo næsten den nybagte smag igen
Uhmm, ristet kage med smør ♥♥♥ ;-)
Jeg er sikker på at denne kage er noget for dig, mor :)
Kære Ann-Christine, det ser så lækkert ud. Jeg har lige købt din bog – den er så fin! Tak for inspiration. Kh Cathrine
Tusind tak Cathrine, det er jeg virkelig glad for at du synes ♥
Jeg elsker ølkage :) Synes det er fantastisk med den krydrede smag og dens rustikke udseende. Den er perfekt til en lidt mere uformel sammenkomst. Jeg vil også anbefale lidt revet appelsin eller citronskal i smørret. Det gør det lille ekstra :)
Dét må jeg altså virkelig prøve. Jeg elsker gode kryddersmør og eneste problem er at så må vi i gang med at bage kagen igen, men mon ikke det godt kunne falde i god jord snart igen ;)
Så lækkert! Lidt revet appelsinskal i smøret smager fantastisk!
Ja, det er også rigtig dejligt!
Jeg kan er lidt splittet imellem nysgerrighed (har adrig hørt om øl-kage) og så afskrækkelse, for øl-kage smager vel lidf af øl? Lækker ser den i hvert fald ud :)
Det gør den faktisk slet ikke. Hvis jeg skal beskrive smagen, så er den ala krydret sirupskage. Ej, jeg håber næsten du prøver den og lader mig høre hvad du synes om den :)
Herhjemme hitter den stort hos os alle fire :)
Super lækker kage! Den kan jeg godt huske fra min barndom og skal da klart prøve at lave! Kom dog pludselig i tvivl om hvorvidt den er børnevenlig? Tænker at alkoholen fordamper hvis man bruger alm. øl, eller hvad?
Hej Katrine,
Ja, det er jeg rimelig sikker på den er, og mener alkohol fordamper over 100 grader. Den smager faktisk hverken af øl og slet ikke af alkohol, men dejlig sirupsagtigt.
Rigtig god fornøjelse med den – og er du i tvivl, så tror jeg også hvidtøl er super godt!
Kh AC
Kære Ann-Christine.
Er jo forbi din blog mindst en gang om dagen, men i dag er der først blevet tid her til aften, hvor jeg lige skulle bruge en opskrift… og med smil på læben kan jeg se du har bagt øl-kage…. :-) Jeg bagte øl-kage i går aftes efter næsten samme opskrift… Skulle have den med i min klasse i dag (er børnehaveklasseleder på Solbjergskolen), og når vi får nyt bogstav smager vi altid på noget der starter med bogstavet…. I dag var det… ja selvfølgelig Ø….
Ved alle de andre bogstaver smager vi på sunde ting (ingefær ved i, danske æbler ved æ, figner ved f osv.), den ene undtagelse er ved Ø… for der er ikke så meget mad der starter med dette…. og ungerne kan næsten aldrig gætte det…..
Endnu en gang tak for din skønne berigende blog…. den er lise for min sjæl….
Knus og skøn aften
Kh Pernille
Kære Pernille,
Ej, hvor er det sjovt! Tusind tak for din søde hilsen og søde ord :)
Og sikke en god leg I har i din børnehaveklasse – det er en super fin måde at lære på.
Kh Ann-Christine
Hvor er det sjovt, som mange af os har gode minder med ølkagen. Det må være en rigtig gammel opskrift. Vi bager den også ofte i den mørke tid – og opskriften er stort set som din
Jeg har dog ikke allehånde i min – måske skulle man prøve det. Jeg har næsten lige brugt det sammen med kanel i nogle kokoskugler – og det smagte virkelig godt.
Jeg håber, at I fik optaget en fin film :-)
Bedste hilsner Kathe
Jeg tror næsten det er sådan med en ølkage, at den er så klassisk i opskriften, at den bare skal være sådan :) Med lidt afvigelse på krydderierne – og allehånde passer dejligt til. Jeg overvejede også lidt kardemomme, men det behøvede den slet ikke :)
Filmen er lige nu ved at blive redigeret og jeg glæder mig meget til at se den – krydser fingre for at den bliver fin
Kh AC
Ølkage er bare noget af det mest nostalgiske for mig! Min bedste barndomsvenindes bedstemor bagte altid ølkage (eller kaffekage – eller bare krydderkage) , som vi netop fik serveret med masser af smør og saftevand til. Det er bare lig med smagen af barndom, sommerferie og alt godt :)
Det lyder altså også bare helt vildt dejligt! :)
Nøj, den ser lækker ud. Jeg er vild med alt, hvad jeg kan komme smør på, så den her kage må jeg bestemt prøve på et tidspunkt!
Jeg er også vild med smør ;) Prøv den endelig, det er jeg ret sikker på at du ikke fortryder
Har smagt den en enkel gang, og nøj hvor den var god. Super lækker som lun og med iskold smør.
Har ikke prøvet bage den, men måske en man skulle afprøve her i den kommende juletid :-)
Ja, det kan jeg ihvertfald varmt anbefale :) Vi er ellevilde med den, og selv Julie, som ellers ikke rigtig har spist så meget de sidste dage, snuppede 1 1/2 stykke :)
Åhh, jeg havde helt glemt, hvor lækker ølkage er! Min mor bagte den af og til, da jeg var mindre. Det kan være, jeg selv skal begive mig ud i at prøve den af, nu jeg er blevet “voksen” ;-)
Dét lyder som en fantastisk ide :)
Hej.
Har fulgt med i din blog i nogle år efterhånden og prøvet en del af dine lækre opskrifter. Men det er nu første gange jeg skriver til dig. Bagte ølkage i torsdags, til aftenhygge, og her 5 dage efter er der stadig rester af den. Kan jeg bruge det til romkugler? Det har været i en tætlukket pose hele tiden og dufter skønt af jul, kan det være for gammelt?
Kh Anne
Hej Anne,
Ja, hvis det virker friskt og ikke har antydning af fx mug, så kan det sagtens bruges til romkugler. Uhm, det vil være ret fantastisk med ølkage i romkugler :)
God fornøjelse
Kh AC