I weekenden har vi sat stort kryds ved årets børnenes MGP fest og vi satser på at line op til pyjamasfest med festlige børnedrinks, snacks, stemmesedler og andre festligheder og så ellers have en lille hyggelig familiefest – bare os fire.
Det bliver mægtigt!
Uanset om I har planer om en hyggelig familieaften med MGP eller en større fest – så har jeg rullet festvognen ud her med ideer og inspiration til rammerne for den skønneste børnefest.
Inspiration der i øvrigt også fint kan bruges til børnefødselsdage, Sankthans, sommerfester og andre børnefester.
Middagen inden MGP
Musik skal der til – lyt evt. til sidste og forrige års MGP hits under middagen, for at sætte stemningen op til fest.
- Mini burgere – sliders opskrift på burgerboller – de kan fryses og bruges til madpakker
- Små hotdogs – lav dem i miniudgave
- pølsehorn
- små skåle med grønt
- Kyllingelår med marinade
- Fritter af ovnbagte kartofler
- En lækker børnecocktail til maden er et hit!
Børne cocktails
Noget af det bedste ved de skønne børnedrinks er pynten. Så kan drikken fint være frugtsaft eller juice med danskvand – hvilket i øvrigt altid er et hit hos Johan og Julie. De er temmelig begejstret for at prøve lidt af hvert og her har jeg lavet et par bud på hvordan vi laver de nogle lækre børne cocktails herhjemme.
Cocktailspynt til børnecocktails
- Gå på jagt i bland selv-slik afdelingen efter fint slik, der egner sig til at komme på grillspyd eller hænge på kanten af glasset.
- Lakridsgrammofonplader og vingummikirsebær er et hit på kanten af glasset.
- Frugt og bær på tandstikker eller grillspyd er også genialt som pynt – lige som den klassiske appelsinskive på kanten.
- De fine cocktailrørepinde kan man selv lave af grillspyd med flotte perler, papskiver og lign.
- Sugerør er uundværligt.
Sukkerkant til glasset eller kagepynt
- Sukker
- en dråbe frugtfarve blandet i honning eller sirup.
- Dyp glassets kant i sirup eller honning og derefter i sukker.
Tequila Sunrise (børnevenlig og uden tequila) – pr glas
- 2 dl appelsinjuice
- 1-2 spsk grenadine
- Fyld isterninger i glasset og fyld derefter med appelsinjuice. Hæld forsigtigt grenadine langs glassets ene kant, så ligger det sig fint i bunden som en flot solopgang.
- Pynt med festlige cocktail pinde mv
Hindbær Mojitos – pr glas
- 1/2 dl frosne hindbær
- 2 spsk sukker
- 1/2 dl mynteblade
- 1 dl danskvand
- Kog lidt frosne hindbær og sukker til en hurtig mos og lad det køle af – Kom hindbær i bunden af glassene, sammen med mynte og top med danskvand. Kom evt friske bær i alt efter sæson eller pynt med et frugtspyd med bær og mynte.
Frugtspydscocktail med hyldeblomst
- Lav flotte frugtspyd og server dem i glas med isterninger, hyldeblomstsaft og danskvand
Snacks og slik
Jeg serverer en blanding af hjemmelavede popcorn, chips med dip og lidt til den søde tand også. Det kunne også være godt med små portioner frugtsalat med råcreme til at starte ud med som dessert efter middagen.
- Saltstænger dyppet i chokolade og derefter krymmel – ala de japanske pocky sticks.
- Popcorn i fine bægere – opskrifter på lækre krydrede popcorn her og her (mine børn elsker dem!)
- Chokoladekonfekt med skumfiduser og peanuts – dem kan børnene selv lave
- Dadelkugler
- Frugtsalat med råcreme – den skønne klassiske abemad
- frugtspyd
- 3 x hjemmelavede dip til chips
Pynt
- Søstrene Grene og Tiger butikkerne er ofte leveringsdygtige i festligt pynt, det er også hyggeligt at lave lidt selv, hvis man har tid – især Julie elsker det og melder sig gerne til at stå for udsmykningen helt selv.
Her er der print selv gear til MGP 2021 :-)
Hvor ser det bare festligt ud!
Vi vil abe efter i stor stil i aften – flere af de ting du har lavet her vil vi også prøve. Tøserne glæder sig helt vildt!
Men jeg kan ikke se opskrift på den lyse drink – har du den?
God fornøjelse meg MGP i aften.
Kh Mette
Hej Mette,
jeg håber I havde en skøn skøn aften ♡ Den lyse drik er hyldeblomstsaft med danskvand.
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg vil rigtig gerne i kontakt med alt-mulig-manden Michael Davis, som du nævnte i forbindelse med jeres nye køkken her i efteråret 2016. Det lød nemlig som om I har været rigtig glade for ham – og jeg har nogle opgaver, jeg meget gerne vil have hans hjælp, til at få løst.
Jeg kan dog ikke komme i kontakt med ham på de to mobil-numre, jeg fandt på hans facebook-side. Heller ikke når jeg sender ham en sms, svarer han. Ved du om han evt. kan være stoppet?
Kh Lone
Hej Lone,
Jeg ved han er på Sri Lanka en stor del af tiden, hvor han driver sit eget hotel.
Måske er han stoppet helt, det ved jeg faktisk ikke.
Kh AC
Hej igen
Mange tak for dit svar. Ja, hvis han er på Sri Lanka kan jeg da bedre forstå, at han er svær at få fat på. :-)
Men ellers – tak for en rigtig dejlig og positiv blog, som jeg klikker ind på hver eneste dag.
Kh Lone
Sådan en god ide:-) VI skal også holde MGP fest på lørdag. Hvor er de fine bægre til popkorn fra?
Tak for en skøn blog… som lige har guidet os rundt på vores ferie i Vietnam. GO weekend..
HEidi
Håber I havde en skøn fest også :)
Bægerne er købt i en Tigerbutik for +et år siden.
Dejlig mandag til dig – og hvor vildt dejligt med sådan en rejse til Vietnam, håber I blev lige så forelsket i landet som vi gjorde
Kh AC
Hej hej
Vi havde den skønneste MGP fest, hvor drinks, snacks og stemmesedler var til stor fornøjelse for alle gæsterne.
VI havde den skønneste tur til Vietnam og skal bestemt tilbage, så det er på tegnebrædtet nu….ogggg… du skulle bare vide hvor mange danskere vi mødte dernede der kendte dig og brugte dig som rejseinspiration. Det var helt vildt:-) Så Valdemarsro.dk er virkelig anderkendt, så det synes jeg du skal tage som et komplement:-)
Også god mandag til dig og dine…. HEidi
Ej, hvor skønt! Det er jeg da helt vildt glad for at høre :)
Det er næsten dobbeltskønt at tage afsted på sådan en rejse og stornyde det hele selv og derefter give det videre som god inspiration.
Tusind tak for din hilsen og søde ord! – vi vil også virkelig gerne tilbage til Vietnam, næste gang tror jeg vi skal udforske Nordvietnam lidt mere :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
Tusind tak for at du lavede det indlæg! Hvor er det skønt, at du er så lydhør overfor forslag og kommentarer :-) Det er noget af det bedste ved din fantastiske blog! Og opskrifterne selvfølgelig :-) Og stemningen… Okay, det hele :-)
Vi er lige i går flyttet tilbage i vores lejlighed efter en omgang maling og har lidt kaos, men det skal ikke forhindre os i at have en skøn skøn MGP fest for 9 dejlige piger i morgen. Glæder mig så meget og vil helt sikkert bruge nogle af dine fine forslag. Tak igen :-) Dbh, Helene
Hvor er du sød! Tusind tak – og jeg synes jo virkelig også at det er så dejligt, at det ikke kun er en envejs-kommunikation her på bloggen :)
Håber I havde en rigtig dejlig MGP fest i lørdags og god fornøjelse med at komme på plads igen i lejligheden.
Kh AC
Jeg gad godt at ha været barn hos dig❤.
Nå men vi plejer også at bruge MGP som en hyggelig og festlig aften. I år er der dog ingen af mine yngste børn der er hjemme?. Til gengæld er min store datter på 18 hjemme. Så vi vælger at se MGP sammen med min mand, i en voksen udgave. Og der skal vi da selvfølgelig ha din baileyfromage?
Hilsen Christina
Det gad jeg også godt nogle gange, haha – synes det er så hyggeligt at gøre lidt et nummer ud af de her ting!
Hvor dejligt at I skal se den sammen med jeres store datter – det lyder som en skøn aften I har planlagt :) ♡
Rigtig god fornøjelse til jer
Kh AC
Hej
Fantastisk indlæg. Jeg er helt ked af, at mine drenge ikke længere gider MGP og for den store drenges vedkommende faktisk foretrækker Tequila Sunrise og mojitos med alkohol :-)
Har omgående videresendt indlægget til veninder med børn (særligt dem med piger).
Kh Rikke
Tusind tak – og ja ;) … jeg kan jo slet ikke forestille mig hvordan det bliver om 10 år herhjemme hos os med så store børn ;)
Dejlig aften til dig
Hej.
Vil bare sige, at dette er endnu et af dine SUPER GODE indlæg. Sikke en god ide at lave et indlæg med diverse gode ideer til at holde en børnefest :-) Det er til super god inspiration fra en mor til 4.
Hvor er det dejligt at høre!
Jeg er super glad for at det kan bruges og inspirere ♡
Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej
Vi skal også holde mgp fest med mad fra tiden hvor de voskne så melodi gran prix og optog det i radioen på bånd. Så her står menuen på landgangsbrød eller grillkylling, pommes frites og frugtsalat (frugt vendt i flødeskum og chokoladestykker) . Vi prøver nok også dine børnedrinks. God aften.
SÅ hyggeligt! Det bliver da en herlig fest – rigtig god fornøjelse til jer :)
Jaaaaa vi holder også MGP fest på lørdag, vi har inviteret nogle af børnenes venner og deres forældre over. I år er vi ekstra spændte, fordi en af deltagerne er min elev, Oskar med sin helt egen sang ‘Danmark’ (nr. 5), vi håber han vinder???
God fest på lørdag
Kh Mia
Ej, hvor sejt! Det bliver da bare så enormt spændende. Vi skal nok heppe på ham også.
Rigtig god fest til jer også ♡
Kh AC