Koh Lanta – mini guide

Koh Lanta er sådan en fantastisk afslappende ø her i Thailand, og eftersom vi var på Koh Lanta i intet mindre end lidt over to uger, så er det vist meget passende med en lille mini-guide til øen.

Martin og jeg var første gang på Koh Lanta for 12 år siden. Vi rejste dengang rundt med rygsæk i 3 uger gennem Thailand og Malaysia – og havde det fantastisk, med oplevelser, strandliv og mange aftener på små strandbarer med grill, kolde drinks og øl. Det er en helt anderledes tur denne gang, men akkurat lige så skøn. Hvis ikke skønnere, faktisk.

Koh Lanta har denne gang været rejsedestinationen for en drøm om strandliv, badeferie og kort sagt ren afslapning – alt sammen meget gerne til budget- og backpacker venlige priser. Den drøm gik så absolut i opfyldelse!

Solnedgangen fra Klong Dao var hver aften fantastisk. Og hver aften var en ny solnedgang, de fleste dage i de mest fantastiske farver. En havørn kredsede fra de høje bjerge midt på øen og ned over vandet og stemningen er fantastisk her.

Vi boede, med undtagelse af en enkelt nat, ved Klong Dao strand, som er meget børnevenlig og god at bade ved. Selv om det er en af de mest velbesøgte strande her på Koh Lanta, så føles den på ingen måder overrandt. Tværtimod er der god plads og en dejlig ro – i hvertfald her i midten af marts, hvor vi besøgte øen.

Forenden af Klong Dao Beach ligger de farvestrålende fiskebåde til og på billedet her, kan man tydeligt se hvordan tidevandet virkelig påvirker stranden. Det er fantastisk at bade når der er højvande og når det så sidst på dagen bliver lavvande, så finder børnene på sjove lege mellem klipperne som ellers er dækket af vand det meste af dagen derude hvor vi ikke kan bunde – men de kommer frit frem ved lavvande og indbyder til krabbefangst og til at gå på opdagelse og se på små søsnegle og andet sjovt.

Der er enormt mange små strandkiosker, hvor man kan købe strandlegetøj, badetøj, solhatte osv. + der er en hel del Seveneleven butikker hvor man kan købe mælk, vand, snacks osv. I Saladan er det ovenikøbet mulighed for at købe havregryn – et stort hit hos Johan og Julie. 

Man kan enten leje scootere, eller lade sig transportere i de små scooter-tuc tuc. Det er ret billigt, og man skal huske at handle om priserne, meget apropros dette indlæg. Starter prisen ved 150 bath, så ender man ofte på mellem 40 og 50 bath (8-10 kr)

Den gamle by – Koh Lanta Old Town – ligger på modsatte side af øen i forhold til alle strandene. Den er bestemt et besøg værd og selv om det er en lille bitte by, så kunne vi snildt få 3-4 timer til at gå med at slendre rundt der. Bare kigge lidt på husene, kigge butikker, købe kolde drikke og spise et måltid mad. Der sker ikke så meget, men der er vældigt rart at være og æstetisk, så er det helt klart den mest charmerende by på øen.

Og så mødte vi en sød fætter beostær på vores vej, som vi faldt i snak med ;) Så imponerende, hvordan den bare kunne efterligne en stor del af de ord vi sagde.

I den sydlige del af Koh Lanta ligger Kantiang Bay beach, hvor blandt de to lækre restauranter; Same Same but different og Drunken Sailor ligger – Vi tog en tuc tuc og havde en dejlig dag der, ved stranden og med god mad. Jeg skriver lige et seperat indlæg om de gode mad vi spiste her på øen i et indlæg for sig selv senere på ugen.

Det er så fint ved Koh Lanta at alle strandene er vidt forskellige. En ny oplevelse hver gang, man besøger en ny strand.

Jeg må indrømme, at vores første håndsindtryk af Koh Lanta var sådan lidt en blandet fornøjelse. Omgivelserne, stranden og maden er ikke at sætte en finger på, men den hjertevarme, gæstfrihed og enormt høje serviceniveau, opmærksomhed og mange smil, som vi mødte overalt i Vietnam – den mødte vi altså ikke helt på Koh Lanta de første dage. Jeg mindes også, at det var anderledes for 12 år siden. Vi boede i denne omgang først på et par rigtige turiststeder som Royal Lanta Resort og derefter hos Time for Lime. Folk var såmænd søde nok der, det er ikke det – mere sådan en oplevelse af, at de også er en smule dovne, en smule forvænt med turister, tager os lidt for givet og at det ikke rigtig betyder noget om vi er der eller ej – ikke uvenligt, bare lidt ligeglad. Vi lyttede os til at vi ikke var de eneste der oplever det, og måske har den massive turisme på den måde ikke kun haft positiv indflydelse på Thailand. Lidt på samme måde, som det mange årige økonomiske opsving i Danmark også har haft en negativ indflydelse på serviceniveauet i en del danske butikker. Her på rejsen var vi altså også virkelig godt vant fra Vietnam, som tog vores hjerter med storm og hvor vi virkelig oplevede den asiatiske gæstfrihed, så måske derfor lagde vi ekstra meget mærke til forskellen.

Men. Så fandt vi først en bungalow hos Hutyee Boat, som var virkelig backpacker-basic, men smadderhyggeligt og hos en virkelig sød og enormt gæstfri familie. Der boede vi en enkelt nat, for dagen efter fandt vi nemlig et endnu rarere sted at bo. På en gåtur hen af Klong Dao Beach, faldt vi i snak med et par, der boede på Lantavadee og anbefalede det til os. Priserne var rigtig gode og vi kom i snak med ejerne, som vi bare rigtig godt kunne lide. Så talte vi lidt frem og tilbage og blev enige om en pris på et værelse for 10 dage. Værelset var rigtig fint og nyt, lidt ala trestjernet resort stil. Beliggenheden er i top ved Klong Dao beach og så er det uden morgenmad, poolområde og alt muligt som vi ikke bruger alligevel – meget mere sådan ala homestay/egen lejlighed-agtigt. Og vi følte os hjemme der! De var så søde og kendte vores navne. Vi lærte ejeren af stedet og naboerne at kende. Den søde kvinde, som solgte friturestegte thai morgenboller på nabogrunden, kom hen og gav små yoghurter til Johan og Julie, og da vi tog afsted kom hun med blomsterkranse bunde af orkideer til børnene og var i det hele taget bare så sød.

Det var bare så rart og vores samlede indtryk af Koh Lanta og menneskerne der bor der, er virkelig godt efter denne oplevelse.

Det giver lidt stof til eftertanke, ik’. Hvordan vores oplevelse af et sted, meget ofte dannes af de mennesker, som vi møder på vores vej. De smil vi får og giver. De små rare snakke, genkendelsen af hinanden, og den stemning som skabes af samvær og lysten til at se hinanden i øjnene.