Klatkager af risengrød
Klatkager er noget af det skønneste, når man har en rest risengrød i overskud. De er rigtig lækre til morgenmad, som en skøn eftermiddagssnack eller som en skøn dessert – og indimellem har mine børn også fået en klatkage med i madpakken.
Min familie har en hyggelig tradition med at lave klatkager til morgenmaden juleaftensmorgen. Det er jo virkelig de mest julede morgenmadspandekager der findes og det er et hit hvert år! Et sødt lille indslag til en julemorgenmad, som mine børn er meget begejstret for.
Prøv også:min opskrift på risengrød i ovn >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Klatkager
- Til risengrød
- 0,50 liter mælk
- 0,25 liter vand
- 1,50 dl grødris
- 1 drys salt
- Til klatkagerne
- 2 æg
- 40 g hvedemel
- 0,50 tsk bagepulver
- 2 spsk sukker
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 1 spsk smør, til at stege i
- Til servering
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 dl granatæblekerner
- 40 g hasselnødder
- 25 g pistaciekerner
- 1 knivspids stødt kanel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Risengrød – skal afkøles, hvis man ikke har en rest tilovers
Skyl grødris i koldt vand og hæld derefter risene i en lille gryde tilsat vand og kog op. Hæld mælk i gryden og kog op til kogepunktet under omrøring.
Skru ned til svag varme, så grøden blot akkurat simrer og lad den stå med låg på. Rør jævnligt, cirka hvert 10. minut.
Smag til med salt, når grøden er klar.
Klatkager
Del æggene i æggehvide og æggeblomme i hver sin skål.
Rør den afkølede risengrød i en skål med æggeblomme. Vend hvedemel, bagepulver, sukker, vanilje og kanel sammen og rør det i risengrøden.
Pisk æggehviderne helt stive, og vend først 2 spsk. luftig æggehvide i dejen og vend derefter resten af æggehvide forsigtigt i.
Varm en pande op ved middelhøj varme med smør og kom dejen til klatkager på panden med en spiseske. Steg dem helt færdig på den ene side i 2-3 minutter, før de vendes og steges færdig på den anden side.
Hej
Det er lige gået op for mig, i hvor mange år du har været igang med Valdemarsro – det er jo vildt 😄
Men klatkagerne.. kan man følge samme opskrift, men tage udgangspunkt i havregrød i stedet for risengrød?
Vh. Helle
Hej Helle
Ja, det er faktisk lidt vildt – siden starten af 2007 og jeg er stadig vild med mit lille hjørne af internettet her :)
Man kan sagtens lave klatkager med havregrød også, vurder om der skal en anelse mere mel i, når du vender dejen sammen – det afhænger lidt af hvor våd grøden er.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Dem glæder jeg mig til at lave. Jeg fik ofte klatkager hos min mormor og morfar.
Min mormor lavede nogle gange “polske klatkager”, som hun kaldte dem. Så vidt jeg ved var det klatkager med revner æbler i – det smagte rigtig godt.
Uhm, det lyder også virkelig lækkert!
Tak for din fine hilsen og gode tip til variation
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Kan man lave “dejen” aften inden, også stege dem om morgenen?
du skal blot vente med at vende den med de piskede æggehvider, da dejen ellers falder sammen
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Mange tak for opskriften. Jeg tror på fidusen med at piske hviderne. Sådan gør jeg også med æbleskiver. I går tog jeg en portion risengrød op af fryseren – så nu skal jeg have klatkager. Når jeg kom på sommerferie hos min farmor og farfar i 1960’erne, hentede han mig ved rutebilen i jumpen. De havde altid fået klatkager til middag den dag, og min farmor havde sørget for at gemme nogle til mig. Jeg har aldrig fået dem andre steder. To fantastiske ting på én dag, som kun hændte hos dem, køretur i jumpe og klatkager.
Jeg har lige læst, at der er en mand, som laver dem i æbleskivepanden. Nu vil jeg også prøve det, foruden at stege dem i pande.
Der er altid nogle, der spørger, om noget kan fryses. Prøv dog selv! Jeg eksperimenterer altid med en lille portion, og bliver resultatet godt, fryser jeg hele portionen. Der ryger et par klatkager i fryseren indtil i morgen, og smager den godt, kommer resten i fryseren.
Mange tak for din søde hilsen og hvor er det hyggelige minder med de skønne klatkager og sommerferierne hos din farmor og farfar.
Skøn sommer til dig
Kh Ann-Christine
Tak, det vil jeg prøve 😍
Det bliver altid en succes når man benytter opskrifter herfra 🥳
Hvis man har en rest risengrød, hvilken mængde skal man så bruge, så det passer til de resterende måleforhold i opskriften?
På forhånd tak – Jeg glæder mig til at prøve opskriften 😊
Hej Ann-Christine
Ved du hvor længe risengrød kan holde sig i køleskabet, når det er taget op af fryseren ?
Hilsen Bente
Hej, tak for din fantastiske blog, mine voksne sønner og jeg sværger til den ☺️ Hvad kan man bruge i stedet for hvedemel når man er glutenallergiker? Kh, Anja
Hej Anja,
Tusind tak for din søde hilsen
Til denne opskrift kan du fx bruge havremel. Men det gælder ikke alle opskrifter, og jeg har ikke (endnu ) udviklet decideret glutenfrie bageopskrifter.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Super duper lækre klatkager. Mums de smager dejligt. Har bare lige brug for et lille trick til vende klatkagen uden den falder fra hinanden 😉
Glædelig jul og tak for dine mange opskrifter
Hej Gitte
Mange tak for din søde hilsen :)
Det hjælper at dee steger helt færdige på den ene side før de vendes, så når de at sætte sig. Ellers kan du lave dem lidt mindre, det gør det også nemmere :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hvis man har en rest af risengrød, hvor meget grød skal man så bruge for at det passer med de øvrige ingredienser ?
:)
Hvor meget færdig Risengrød skal der bruges? (Når man har en rest).
En af Danmarks bedste kokke uden tvivl!
Følger mange af dine opskrifter og igen er denne klatkage selvfølgelig et hit fra dig!
Den slår den gamle opskrift jeg fulgte
Godt de gamle opskrifter kommer op igen. En god måde at bruge en rest på .Altid gode opskrifter herfra, fik dem anbefalet og er bestemt ikke skuffet
Mange tak for din søde hilsen, Hanne. Det er jeg glad for at høre :)
Denne opskrift har bragt en ny tradition ind i vores familie :) Mine børn elsker nu klatkager, fordi vi fandt den rigtige opskrift – tak for det :)
Glædelig jul
Monica
Åh, hvor er det dejligt at høre :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
lyder lækkert:) har prøvet at finde en opskrift længe ud af risengrød. prøver det af, og ser om det virker
Nu har jeg flere gange søgt efter noget lækkert, og rammer ofte ind i opskrifterne på din blog. I eftermiddag bliver det de her klatkager. Vi bor i Liverpool og er i dansk julehumør, i forgårs fik vi risengrød, igår ris a la mande og idag klatkager…så er det altså også slut med den grød. Mine tre ældste børn påstår at de ikke kan lide klatkager, og det går altså ikke! Så nu prøver jeg din opskrift, og hvis de stadig ikke synes at det hitter, gør jeg og se tre yngste nok!
Hvor lyder det julehyggeligt :)
Jeg er spændt på om klatkagerne var et hit
De ser dejlige ud! Kan de fryses? :)
Jeg har aldrig prøvet det – så tør ikke sige hvordan de bliver
Jeg vil bare lige sige en stor tak. Nu forstår jeg det lækre ved klatkager – mums.
Skønt! :) Vi elsker dem herhjemme hos os
Kære Ann-Christine.
Nu er jeg simpelthen nødt til at skrive en kommentar til dig. Jeg har de sidste tre aftener surfet rundt på din blog, den er helt fantastisk, inspirerende og brugbar og du lever lige det liv jeg drømmer om: med to børn på 5 og 4 og en lillebror til august, drømmer vi også om at kunne arrangere os, så jeg kan arbejde hjemmefra.
Herhjemme er det altid min mand, som laver pandekager. Han er dog ikke hjemme denne weekend og jeg fik lyst til at forkæle mine drenge lidt, så med en rest af risengrød besluttede jeg mig for at lave dine klatkager til morgenmad i dag. Ved godt det måske mere er en dessert, men nu er det søndag, vi er alene hjemme og skal hygge os…;-) Det var en kæmpesucces, de blev spist med stor nydelse og med kommentaren: ‘De er meget bedre end fars pandekager’, smeltede mit hjerte selvfølgelig…;-)
Så det er vist kun første gamg jeg prøver en af dine opskrifter….
Mange hilsener og ønsker om en god søndag,
Ann
P.S Jeg har dej over til verdens bedste brød som skal i ovnen om et par timer…;-)
Hej Ann,
Tusind tak for din dejlige kommentar – det sætter jeg stor pris på.
Jeg håber det lykkedes for dig også at kunne komme til at arbejde hjemmefra. Det er virkelig rart med fleksibiliteten, når man har små børn. Så tager jeg gerne med at jeg ofte arbejder i ferier og om aftenen, det er jo ikke noget problem, når man er vild med det man laver.
Klatkagerne er faktisk vores faste tradition at spise som morgenmad juleaften – de smager så skønt, også om morgenen ;)
Ha´ en dejlig mandag og held og lykke med det hele – og den lille ny i familien til august.
Kh Ann-Christine
Jeg skal lave dem i aften så jeg glæder mig og plejet at lave dem som min mor men vil prøve noget nyt så tak for lån af opskriften :-) Petr
Rigtig god fornøjelse :)
Jeg har boet i USA i de siste 30 år og har lavet klat kager hvert år, det er jo ikke jul uden dem, som barn i København spiste vi altid risen grød en aften og havde klatkager den næste aften, mine børn er vokset op med risengrød og klatkager og fører nu denne tradition med deres børn vi bor langt fra Danmark men har ikke glemt det der er godt.
Det gør vi også herhjemme :) Det er så hyggeligt, jeg skal dog lige vænne mig til at jeg har en rigtig stor risengrødselskende pige, så det er lige med at lave rigeligt så der også er til klatkagerne ;) Hvor hyggeligt at I har ført traditionen med jer til USA
– og de smagte himmelsk! Meget lette, luftige og MEGET bedre end de fede æbleskiver, som jo også er lækre ;)
Følger dig på Instagram og skulle lige se, om jeg kunne finde en opskrift på netop klatkager lavet af risengrød. Jubii! Det skal vi ha’ i aften :)
Jeg elsker klatkager! Vi skal også have risengrød i aften og klatkager i morgen :)
Ser gode ud :) mit spørgsmål er; hvor mange personer vurderer du serveringen rækker til?
Tak for deling af opskriften!
Velbekomme :-)
Jeg vil tro, at mængden rækker fint til 4 voksne, som en eftermiddags snack eller dessert.
Jeg glæder mig til at se min kærestes ansigt når han kommer hjem fra arbejde.
Der skulle gerne blive en hel del (laver risengrød af 1l. mælk) :P
– Selvom det er d. 10. juli kan man altså godt spise klatkager :D
Tine,
de er virkelig gode :-) Et slag på tasken er ca 3 dl kold risengrød. -jeg plejer at gøre det lidt på gefühlen ;-)
Uhmm.. Hvor ser de bare kanon goe ud!
Har aldrig prøvet at lave klatkager før, så skal lige høre hvor meget risengrød du ca. bruger?
Catarina,
Så kan du have lækkerierne for dig selv :-)
Et cetera,
-og det er så nemt… -på en lidt gammeldagsjulehyggeagtigemåde ;-)
Pia M.
Velkommen her :-) -du må da endelig prøve det igen så, det bliver ren nostalgi. -kan ikke love de smager som din Bedste lavede dem, da der er mange varianter. -men disse er også go´e ;-)
Jeg har ikke fået klatkager, siden min Bedste lavede dem – det var nok omkring 1975 – jeg er sikker på, min familie vil elske, hvis jeg prøver.
Tusind tak for inspirationen.
Det må vi simpelthen prøve herhjemme – jeg har set det et andet sted og lovede allerede mig selv (og ungerne, men kun i tankérne) at vi bare må prøve det – jeg véd på forhånd at vi vil elske det!
Umm tak for opskriften, den skal jeg prøve én af dagene for der skal jeg (som den eneste) have risengrød og der bliver nok noget til overs :-)
Maggie,
Du må da lige prøve denne opskrift så… -og se om den lykkedes (jeg vil gerne høre det, både med og uden succes) -det må være de piskede æggehvider der giver luftigheden her.
Uhm, de ser lækre ud – tak for opskriften – det er aldrig lykkes mig at bage/stege en klatkage, som ikke endte med at være tung og kedelig (må være opskriften ;-) )
Irene,
De smagte himmelsk :-)
Joan,
Det gør det nemlig! Der er traditioner forbundet med den ret, også hos mig :-)
uhmmm det fik vi altid hos min mormor. Det smager SÅ godt.
Mums… de ser lækre ud… :-)