Julesauce – sauce til andesteg og gåsesteg
Julesauce er et vigtigt indslag i julemiddagen. Juleaften falder mange i svime over sauce og den bliver virkelig også ualmindelig god, når den er tilberedt på en sky fra andesteg eller gåsesteg.
Måske bliver det også en anelse frygtindgydende, når julesaucen bliver sat på en piedestal, særligt hvis man nu står med ansvaret for saucen første gang, men denne opskrift er altså god og til at have med at gøre og jeg har gjort mit ypperste for at gøre opskriften nem og sikker.
Den bedste julesaucen laves på skyen fra and- eller gåsesteg.
Prøv også: Alle mine bedste opskrifter til julemiddagen >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 6 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Julesauce til and eller gås
- Til Fond
- 1 andesteg eller gås, inkl kråse og indmad
- 4 gulerødder, i grove tern
- 5 stængler bladselleri, i grove tern
- 1 porre, i grove skiver
- 2 rødløg, i både
- 4 laurbærblade
- 5 stængler frisk timian
- 1 liter Vand til bradepanden
- 10 sort peber
- Tilberedning af saucen, inden servering
- sort peber, friskkværnet
- 1 spsk ribsgele
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk majsstivelse, eller efter behov
- kulør
- salt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom kråse, indmad, grønt og krydderurter i den store bradepande, som juleanden eller gåsen skal stege i. Fyld bradepanden halvt op med vand.
Når julestegen er færdig, sigtes skyen ned i en ren skål – fyldet fra bradepanden kan gemmes til fx at blende i en suppe eller sauce. Skal saucen være ekstra klar, så kan fonden sigtes et par gange og gerne gennem et rent klæde.
Stil den sigtede sky i køleskabet i en ren skål. Fjern alt fedtet, som lægger sig på overfladen af skyen.
Inden servering
Varm skyen op i en gryde til kogepunktet og jævn med saucejævner eller majsstivelse rørt ud i mælk eller piskefløde.
Smag saucen godt til med salt, peber og ribsgele.
Lad saucen simrekoge godt under omrøring. Juster farven med et par dråber kulør og smag igen til med salt, peber, mere ribsgele og piskefløde, efter smag og behag.
Hej Ann-Chrestine
Jeg kan godt lide dine opskrifter, men jeg bliver ked af det når jeg læser at du råder andre til at kassere gode madvarer, som her i denne opskrift hvor der har været kogt sky på indmad og grøntsager. Begge dele smager udmærket og kan feks bruges som fyld i en æggekage – eller grøntsagerne kan fryses ned og senere blendes og bruges som fyld i en pastasovs, der er mange muligheder når man gerne vil undgå madspild.
MVH Ingeborg
Hej Ingeborg,
Tak for din fine hilsen! – og du har helt ret, sådan har jeg selv gjort de seneste år og det er nu opdateret i opskriften.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa. Der er ikke indmad med til den and jeg skal lave i morgen. Jeg kan se at halsen er med. Skal den bare hel ned i bradepanden i stedet for så?
Ja, den giver også rigtig smag til saucen sammen med anden.
Rigtig glædelig jul og god fornøjelse med julemiddagen
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tak for mange gode opskrifter og for alle dine tips.
Du nævner i din video at du lader skyen koge ind så den reduceres med ca 1/3, men det er ikke nævnt i din opskrift.
Hvis man steger anden dagen før juleaften hvornår vil du så anbefale at man koger skyen ind? og hvor lang tid tager det ca?
Hej Miriam,
Det har jeg undladt de seneste år, da jeg synes der er rigeligt smag uden at koge yderligere ind, så opskriften kan du godt regne med :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg laver sjældent sauce, så jeg bliver simpelthen nødt til lige at spørge: skal majsmelen direkte i saucen, eller skal man lave en blanding med vand og majsmel? :)
God jul!
Hej!
Jeg skal stå for en dansk julemiddag i år – i Australien!
Det har ikke været muligt at finde ribsgelé hernede endnu, har du nogen forslag til, hvordan jeg alligevel kan lave en god julesauce?
Kh Natalie
Hej Natalie,
hvis du har en smule gløgg kan du smage til med det og gerne i kombination med honning, sukker eller lignende.
Rigtig glædelig jul til dig og god fornøjelse med julemiddagen
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man lave sovsen dagen i forvejen sammen med anden, også blot varme den op – tillige med anden varmes op i ovnen 30-40 min før spisning..Hvad tænker du her.
Glædelig jul
Ja, saucen kan laves dagen før den skal serveres og kan blot varmes og hvis den bliver for tyk af at stå kan den justeres i konsistensen med lidt rødvin eller kartoffelvand.
Jeg synes saucen bliver bedst hvis fonden fra anden får lov at stå på køl et døgnstid, så bliver saucen nemlig flot klar, da fedtet samler sig øverst og er nemt at skrabe af og bundfaldet samler sig nederst og er nemt at fjerne. Derefter laver jeg selv først juleaften.
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Tak for dine lækre julebageopskrifter, som jeg flittigt har brugt. Nu gælder det forberedelse af julemiddagen, hvor vi skal have kalkun. Kan din opskrift på ande- og gåsesteg og tilhørende sovs også bruges ved tilberedning af kalkun?
Mvh Nina
Hej Nina
Det har jeg ikke eksperimenteret med endnu, så må være dig svar skyldig på den :)
Rigtig god fornøjelse og tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej AC, jeg har den udfordring i år, at jeg skal lave såvel and som gås til på tirsdag. Tænker du, at jeg kan lave sovsen/saucen som en “fælles” sovs, eller bør jeg lave to forskellige? Normalt laver jeg den som en opbragt sovs, på ande-/gåsefedt med mel. Det “plejer” at tage kegler. ?
Hej Martin
Se det var et godt spørgsmål … :) jeg tror faktisk at jeg ville lave to forskellige sauce. Hvis du kan overskue det, for det kunne jo være lækkert og et godt samtaleemne om bordet at smage de to op i mod hinanden.
Hvis du tænker det er for meget at stå med, så vil det helt sikkert også blive mægtig godt at lave en fælles sauce, hvis du blot bruger samme fyld i begge fjerkræ.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hej Anne-Christine
Tak for nogle dejlige opskrifter!!
Jeg skal stege andebryst til juleaften, og der kommer vel ikke nok sky til denne sauce? Kan jeg tilsætte “købe-fon” eller??
Vh Lena
Tak for din søde hilsen.
Måske du kan finde en god slagter som sælger fond til andesauce, det mener jeg at slagtere og større supermarkedere har :)
Kh AC
Hej Ann-Christine! Jeg er igang med at stege en Julegås, den har en del fedt inden i, skal det indgå i sovsen eller hva’.
Min datter og jeg bruger altid din gode og informative hjemmeside når vi skal prøve noget nyt. Tak for den. Glædelig jul.
Julehilsen
Svend.
Hej Svend
Mange tak for jeres søde julehilsen.
Jeg lader gerne lidt af fedtet sidde i gåsen, og bruger resten til at drypper over i løbet af stegningen. Sørg endelig for at skyen har god tid til at dele sig i fedt og sky, og alt det overskydende gåsefedt kan du sigte og derefter gemme på køl eller frost og bruge til at stege fx frikadeller og lign med.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Tak for dine gode opskrifter! Jeg har før lavet din and med appelsin og lige nu er gåsen i ovnen, helt efter din opskrift ?
Jeg tænker også at bruge din opskrift på sovs, men jeg undrer mig lidt over at du slet ikke bruger vin i den. Har du gjort det og fortrudt eller…?
Godt sprøgsmål :) – jeg synes ikke det har været nødvendigt, da der har været så meget smag og fond, så det har været perfekt som det er. Hvis jeg skulle spæde saucen op, så ville rødvin være et rigtig godt valg.
Tak for din søde hilsen og rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg er simpelthen vild med dine opskrifter!
Enkle, rustikke og af højeste kvalitet.
Og når man ikke ved, hvordan man steger en gås, er det godt man ved præcis, hvor man kan finde kyndig vejledning:-)
Tusind tak!
Hvor er det dejligt at høre at du kan bruge mine opskrifter og tips.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Kan man lave saucen dagen før og så bare varme den op den 24?
Ja, det kan du fint gøre :)
Hej igen :-)
Skal der ikke kulør i sovsen?
Hav gerne en kulør på standby, hvis det er nødvendigt. Jeg undlader det helst, men hvis det ender med at saucen er for lys, så tilsætter jeg gerne et par dråber til saucen har den helt rigtige julesaucefarve ;)
TAK – Jeg er imponeret over din svar tid. Og er så glad for dine opskrifter. Det virker allerede som om det bliver en succes :-) Har brugt alle dine opskrifter til julemaden :-) TAK for det!
Takker ;) – og hvor er det dejligt at høre! jeg håber det bliver en skøn skøn julemiddag
Kh AC
Kære AC.
Af hjertet tak! Tak fordi jeg undgår stress i Hverdagene fordi jeg altid kan regne dine gode familie opskrifter, når jeg mangler tid eller overskud til at finde på noget selv. Hele familien elsker dine opskrifter! Og igen nu, der reder du simpelthen min r**.
14 mennesker til julemiddag har givet mig søvnløse nætter. Sidst jeg lavede and, tændte røgalarmen og lejligheden stank i 48 timer- og der blev med tårer i øjnene ringet efter en pizza. Jeg er håbløs i et køkken, men bliver bedre hele tiden, og er begyndt at holde af det (vigtig detalje) med hjælp fra dig. Kære AC, nu kan jeg pludselig overskud middagen d.24 dec!
Glædelig jul….. TAK!
Hvor er du sød, Sarah ♡
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg super glad for at høre!
Og jeg er noget så enig – det allervigtigste i køkkenet er virkelig at have glæden ved at lave mad, så kommer resten garanteret hen af vejen :)
Jeg kom lige til at tænke på, om du mon har læst dette indlæg om at forberede julemiddagen uden stress
Rigtig glædelig jul til jer, jeg håber I får en skøn julemiddag med andesteg og hygge!
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Kære AC
Hvor har det været hyggeligt at følge din juleopskrift til hele middagen. Jeg laver rigtig meget efter dine anvisninger, så det har også været rigtig trygt at vide jeg kunne regne med det hele. Det har også været sjovt, pudsigt og rart at vide at vi har gået der i hver vores ” verden” og lavet helt det samme. Tak for evig inspiration og rigtigt dejlig aften til dig og familien.
Mange julehilsner fra Lena
Kære Lena,
Hvor er det en hyggelig julehilsen ♡
Jeg har det helt på samme måde, det er så enormt hyggeligt at tænke på at vi går og laver de samme retter herhjemme, som der bliver lavet i andre hjem. Det er virkelig både lidt pudsigt og helt vildt hyggeligt.
Jeg håber I havde en rigtig hyggelig jul og jeg ønsker jer et rigtig godt nytår.
Kh AC
Hvilke krydderurter har du brugt? :-) Ser let og lækkert ud, tak :-)
Jeg bruger gerne timian, laurbærblade og persille.
Spicer det evt lidt op med et par enkelte nelliker eller en stjerneanis – det er også dejligt :)
God fornøjelse
Kh AC
Har du anden liggende på en rist over bradepanden eller ligger du den blot på “fyldet” under tilberedningen?
Jeg ligger den helst på en rist – som den du kan se i min video her – ellers er den rist der kan lægges oven på bradepanden. Har man ikke det, så går det også fint at lægge den oven på fyldet.
Kh AC