Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/julefavoritter/

10 af de skønneste julefavoritter

julehit

Julehumøret er i top og vi har alle været tidligt oppe i dag, for at se om mon var nissen var flyttet ind som den plejer og om der var en lille overraskelse. Vi har hørt julemusik hele morgenen, jeg har bagt 24 koldhævede boller med kardemomme til 1. decemberjulehygge i Johan og Julies klasse og i dag fulgte Martin og jeg sammen de to små julenisser i skole.

December er startet på bedste vis!

Denne julemåned kan måske gå hen og blive lidt småhektisk med al dens sociale sammenkomster, forventninger, juleklip, konfektlavning, luciaoptog, juleferie, gaver, ønskesedler, andesteg og nissen, som flytter ind og laver løjer år efter år – men jeg elsker det og vi er ret gode til herhjemme, at huske at være glade for det vi når og sige pyt til det vi ikke når.

Jeg har selv en helt fin lille inspirationsliste med skønne blogindlæg og opskrifter, som jeg glæder mig til at lave i december og dele med jer – og jeg føler mig ualmindelig priviligeret over at jeg i de seneste år har kunnet leve af min passion og derfor også har tiden til at gå all in og virkelig jule igennem, som en del af mit erhverv. Og selv om jeg tror, at I allerede er opmærksomme på det – så vil jeg alligevel lige sende  lille kærlig julereminder om, at ingen, når summen af alt det vi ser på blogs, instagram, facebook osv. Så selv vælger jeg at blive inspireret og i godt humør af de medier (jeg følger selv kun profiler, som  jeg bliver i godt humør af) – uden at tage det ind som en rettesnor for alt det man kan få en ide om, at man “bør” nå. Ingen dårlig samvittighed!

jule-top-10

Jeg glæder mig til en december fyldt med nærvær, levende lys, duften af gran og hyacinter, julehjerter (og honninghjerter) og alle de julefavoritter, som går igen år efter år og derfor skaber tradition.

Jeg elsker lister og tænkte at det kunne være helt sjovt at lave en lille julefavorit liste indlæg …

Her er 10 af mine julefavoritter

  1. Bedste julefilm: Love actually – glæder mig til at se den igen i år.
  2. Bedste julesang: Happy Xmas (war is over) – både original versionen med John Lennon og denne med Tim Christensen.
  3. Bedste julebog til børn: Halfdan Rasmussen Julekalender, Astrid Lindgren julefortællinger (vi har ikke denne, men flere af historierne i andre bøger), Jul hos Pedderson, Den om Nisse Pok mv
  4. Bedste julebog: Et juleeventyr af Charles Dickens og alle de små julehistorier i Ved julelampens skær
  5. Bedste købeslik i supermarkedet: bismarcksstokke, skumfiduser fra Cloetta og snebolde
  6. Bedste hjemmelavede småkager: pebernødder, brunkager og de her vaniljekranse
  7. Bedste hjemmelavede konfekt: rocky roads, grand marnier guldkugler, chokoladetrøfler og … ej, jeg kan ikke vælge! Find alle mine yndlingsjuleopskrifter her. Jeg kunne sagtens forestille mig at der kommer flere favoritter til i løbet af den kommende julemåned.
  8. Bedste julekalender i TV: Jul på slottet og så er jeg også ret begejstret for Absalons Hemmelighed
  9. Bedste julepynt: alt det vi henter ind fra naturen og alt det hjemmelavede mine børn laver + mine julekugler fra Anne Black, som jeg hvert år bliver glad af at kigge på.
  10. Bedste juledrik: Gløgg og Eggnog

Lad mig endelig høre jeres favoritter inden for samme genre (eller helt andre tilføjelser)

det-bedste-ved-jul

29 kommentarer
  • Line skrev:
    8. november 2020 kl. 18:00

    Min så absolutte varme vinterdrik er “Vintervarmer”. Den er fra “Høstet” og er selvfølgelig lavet på havtorn saft. Har ALDRIG smagt så god en ting at varme mig på. Og den er for alle da den er alkohol fri. Min søn på 9 siger den smager af sommer.

  • Lene skrev:
    2. december 2017 kl. 09:28

    Bedste julepynt for mig er, Maileg nisser og kogler og sulten fyr ( der er forskellige navne for det ).
    I år vil jeg bage vanilje kranse og brunkager. Må ikke starte for tidligt, for det bliver spist med det samme;-)
    Og så i dag lørdag skal jeg på to julemarked på Fyn, med min skønne veninde????

    • Ann-Christine skrev:
      4. december 2017 kl. 14:45

      Dét lyder så vildt hyggeligt ♡
      Rigtig god fornøjelse med det hele og rigtig dejlig december til dig
      Kh AC

  • Catherine skrev:
    8. december 2015 kl. 20:19

    Din julefavorit liste, fik mig til, at tænke over min egne. God inspiration i før-jul tiden :)

  • Mutti skrev:
    2. december 2015 kl. 10:30

    Julen, – hele december er helt magisk! Og i år startede det hele i Disneyland! Det er med stor taknemmelighed at jeg tænker tilbage på vores tur til “Jul i Disneyland” i Paris. Og har tanker tilbage til, hvor min lejlighed havde bjælkelofter, og hvor det vist var længe siden, der havde været kost og klud.., -støv og spindelvæv! PYT med det! Så er det bare et rigtigt nisseloft! :-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 13:15

      Magiske jule Disney – glæder mig også ekstra meget til at se årets Disney juleshow i år ;)

  • Jannie skrev:
    1. december 2015 kl. 23:28

    Love actually ❤ ElSKER den film og skal bestemt se den et par gange her i december! Mariahs All I want for christmas – den gør mig glad helt ind i knoglerne!❤ Moccabønner og marcipansnitter, mmh! Vores nisse bor på loftet og her til morgen hang der to poser med små gaver ned fra loftlemmen. Hvilket gav to søde glade børn, som inden sengetid satte småkager op til nissen og hviskede ‘tak’ ud i mørket❤ Elsker jul og den hygge vi når – er helt med på det med ‘pyt’. Adventsdekoration og kalenderlys nåede vi ikke – og det gør vist ikke så meget – måske er det egentlig kun mor her, der bemærker at det ‘mangler’, ha ha? dejligt at følge med her!

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 13:14

      Hvor lyder det bare mega hyggeligt! Og så dejligt når børnene bliver helt tryllebundet af den magiske julestemning – her er nisserne virkelig også i høj kurs og bliver så forkælet :)
      Og ja, jeg tænker også at det er vist kun mig selv der opdager det jeg ikke lige når (også hvis det havde været adventslys og kalenderlys), så i det tilfælde er det bare at give sig selv et lille kram og sige pyt ;)
      Tror jeg vil følge dit eksempel og se Love Actually mere end en gang i denne måned :)
      Kh AC

  • Marianne skrev:
    1. december 2015 kl. 14:20

    Herhjemme er julehyggen en anelse amputeret i år. Har netop sendt min kæreste retur til Afghanistan efter 3 ugers leave, og jul er bare sjovest, når begge dele af et ‘vi’ kan være med.
    Når det er sagt, har jeg forsøgt at fylde rare aftaler i kalenderen for trods alt at nyde december, og det glæder mig til :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 13:10

      Ja, det kan jeg sørme godt forstå! Håber det bliver helt julehyggeligt alligevel, med gode aftaler og hygge
      God december til dig
      Kh AC

  • Monika skrev:
    1. december 2015 kl. 13:23

    Hej:)
    Hvad er dine yndlingsblog? Det kunne være sjovt at vide og kan du anbefale nogle i stil med din egen både på dansk og engelsk?:)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 13:08

      Det tror jeg da lige at jeg vil skrive et blogindlæg om på et tidspunkt :) God ide!

  • Sine Løkke skrev:
    1. december 2015 kl. 12:18

    Dejligt med de julede indlæg fra dig til at skubbe gang i jelestemningen. Jeg var kortvarig i julestemning da sneen dækkede landet forrige weekend. Men nu er den desværre forsvundet igen. Og jeg har hverken fået lavet adventskrans, kalenderlys eller fundet julepyntkassen ned fra loftet endnu. Til gengæld har jeg fået lavet første omgang julekonfekt (meget vigtigt!) og havde en hjemmelavet chokoladejulekalender klar til min mand i morges. Han var den eneste i huset uden en julekalender…og han skulle naturligvis ikke snydes.

    Og i eftermiddag har jeg en aftale med ungerne om at pynte til jul…så mon ikke julestemning en nok skal indfinde sig i løbet af dagen…eller en af de kommende!? For at sige PYT er altså noget jeg virkelig skal øve mig i…så tak for påmindelsen på det felt;-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 13:02

      Ej, hvor fint med sådan en hjjemmelavet chokoladekalender – han er sørme heldig!
      Håber julestemningen kommer snigende – hvis den ikke allerede er kommet, da I fik pyntet lidt op igår. Her finder vi lidt frem hver dag, så lige så stille og roligt kommer der mere og mere på plads og så husker jeg også selv at sige pyt til de punkter på min liste der ikke lige bliver til noget i år ;)
      Vi hører altid musik fra Telmore Play via telefonen. Og der har jeg lavet en jule playliste med alle mulige gode blandede julenumre, og fundet gode børnejulesange fra julekalendre og blandet dem med mine egne favoritter.
      Kh AC
      Kh AC

    • Sine Løkke skrev:
      1. december 2015 kl. 12:41

      I øvrigt, så er min yndlings jule-CD ‘Michael Buble – Christmas’. Men jeg savner lidt inspiration til en god CD/opsamling med julemusik til børnene. Hvad hører I derhjemme? Både dig selv og børnene?
      Mange hilsner
      Sine

      • Signe skrev:
        1. december 2015 kl. 13:28

        Jeg kan helt klart anbefale “Alletiders historie” af Lise Petersen som er en sjov børne cd med juleevangeliet indspillet, sunget og fortalt af yderst kompetente musikere!!! Kan bruges både til børnehave- og skolebørn samt deres forældre ;-) De giver også koncerter forskellige steder i landet på skoler, i børnehaver og kirker her op til jul.

        • Sine Løkke skrev:
          2. december 2015 kl. 15:31

          Mange tak for tippet…det vil jeg da helt klart prøve?

  • Johanne skrev:
    1. december 2015 kl. 11:50

    Dejligt indlæg! Jeg er helt vild med stemningen her på din blog (især i denne skønne juletid) :-) Jeg håber virkelig også, jeg en dag får stablet en familie på benene, der er ligeså hyggelig, som jeres virker til at være!

    Da min tvillingesøster og jeg var børn, boede vi på en gård, hvor nissen skrev brev til os hver nat om hans liv og familie rundt omkring på nabogårdene. Vi satte ofte en lille tallerken frem med et par pebernødder om aftenen, og om morgenen var der så et fint brev til os, som vi sammen læste om morgenbordet – det er virkelig et af de allerbedste minder fra min barndom :-) Det kunne evt. være en udvidelse, hvis I trænger til at få sat mere “historie” på jeres nisse. Vores boede selvfølgelig oppe på halmloftet, men jeres lille nissedør ser simpelthen så fin ud!
    I dag har jeg dog ofte lidt ondt af min far, som skulle stå op midt om natten for at skrive breve, men belønningen var vel så i pebernødderne ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:59

      Hvor er det bare sødt! Sikke en hyggelig tradition, og mon ikke din far har hygget sig helt enormt meget med at finde på gode historier.
      Vores nisser skriver også nogle gange små sedler og hilsner i stedet for pakker og giver gerne børnene opgaver i stedet for gaver. Fx at de skal rydde op på værelset og derefter pynte rigtig julehyggeligt op ;) De elsker det!
      OG tusind tak for din søde hilsen – det håber jeg også du får! <3
      Kh AC

  • Rikke skrev:
    1. december 2015 kl. 11:28

    Dejlig liste du har. Giver dig helt ret, december er virkelig dejlig. PYT er et godt ord at kunne, tror bestemt det et bedre, at nå de ting man når helhjertet, i stedet for at halse igennem december og nå en masse halvhjertet. Rigtig god december. Kærlig hilsen Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:56

      Helt enig! Pyt er et godt ord at kunne.
      Rigtig skøn december til dig
      Kh AC

  • Mette skrev:
    1. december 2015 kl. 11:23

    Sikke et hyggeligt indlæg her 1. december, jeg har glædet mig som et lille barn til at juletiden officielt er skudt i gang, med alle dens hyggelige arrangementer og traditioner. Jeg fik altid læst Nisserne på Nisbjerg i Jagten på Juleglæden højt som barn hver aften i december, da den har 24 kapitler. Så den synes jeg naturligvis er den bedste julebørnebog ;). Udover jul på slottet, har jeg altid fundet Jul i Gammelby mægtig rar, også synes jeg at nougatsnitter i en god kvalitet, er rigtig lækre :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:54

      Den bog kender jeg ikke, men elsker gode julebøger, så må lige se om jeg kan finde den :)
      Jul i gammelby ser børnene henne i skolen og har om emnet jul i gamle dage, hvor de så også senere skal på besøg i ‘den gamle by’ her i december. Så hyggeligt!
      Rigtig dejlig december og jul til dig
      Kh AC

  • Rikke skrev:
    1. december 2015 kl. 10:18

    Jeg startede dagen med for en gangs skyld at sove for længe og havde glemt alt om kalenderlyset osv. Havde heldigvis husket pakkekalenderen. Jeres morgen lyder rarere haha, godt der er 23 dage endnu. Jeg håber ikke, der kommer flere, hvor morgenmaden bliver spist i bilen på vej til skole ?

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:52

      Åhh altså, vi har også lige haft to dage i sidste uge hvor vi sov over os. Helt skør start på dagen man så får. Sker ellers bare aldrig herhjemme – har jo en ret så morgenfrisk dreng ;)
      Og ja, der er jo mange gode dage at nå det man gerne vil og forhåbentlig også lidt juleferie eller fridage :)
      Dejlig dag til dig

  • 1. december 2015 kl. 10:14

    Dejligt at starte 1. december med sådan et julet indlæg fra dig:-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:50

      Tusind tak :)

  • Anette skrev:
    1. december 2015 kl. 09:51

    Glædelig 1. Dec. Og tak for en dejlig og ikke mindst hyggelige blog .
    Jeg er nysgerrig på hvilke julbog det er du har liggende i dette indlæg

    Kh Anette ??

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:50

      Hej Anette,
      Det er en jeg købte mens vi var ude at rejse i foråret. Den hedder Calling Mrs Christmas og jeg er først lige startet på den.
      Måske den kan findes på Amazon :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.