Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pitabroed/ Boller Brød, Brød og Boller, Familiefavoritter, Frokost, Madpakker, Mellemøstens køkken, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Tilbehør Aftensmad

Pitabrød

Sprøde og store hjemmebagte pitabrød er så lækkert til både aftensmad, madpakker og frokost.

Pitabrød er en klassiker og kan fyldet til at være toplækker fastfood på slowfood facon. Hjemmebagte pitabrød er nemme at lave selv og bliver simpelthen så lækre og skønne.

Perfekt til at fylde med lige hvad man allerbedst kan tænke sig, lige fra hummus og falafler til krydret kylling, kebab, massevis af grøntsager, dip og dressinger.

Prøv også: opskrift på hjemmelavet hummus >>

Pitabrød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12HPT25M6
Ingredienser
  • 4 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 10 g gær
  • 2 spsk olivenolie
  • 500 g hvedemel
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med vand.

Tilsæt olivenolie, salt og hvedemel. Rør det godt sammen, gerne på en røremaskine i 10-12 minutter ved middelhastighed. Rør til dejen er blød, glat og smidig.

Lad dejen hæve i en skål på køkkenbordet i en time og sæt den derefter i køleskabet natten over eller i minimum 12 timer.

Del dejen i antal af pitabrød og rul dem til runde kugler på et meldrysset køkkenbord. Lad dem stå 5 minutter på køkkenbordet og rul dem derefter ud til meget flade pitabrød med en højde på ca 2 mm.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 230 grader varmluft i cirka 10-12 minutter til de hæver op og er lys gyldne. Hold øje med dem for bagetiden kan variere fra ovn til ovn.