Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/forkaelelsessondag/

Forkælelsessøndag i Hoi An

palmarosa-spa

Den her søndag har godt nok været særligt fin. Har faktisk lidt haft følelsen af bare at båret gennem dagen på den lækreste forkælelsesskønne måde. Dagen startede med at vågne til endnu en lun og solrig dag, på et super hyggeligt og centralt beliggende homestay, som vi tjekkede ind på i går, i Hoi An hvor vi stadig befinder os. Bananpandekage, frisk lækker frugt og iskaffe til morgenmad, som blev nydt med de sødeste i haven til lyden af kvækkende frøer, fuglekvidder og morgentrafikken i byen.

Jeg havde booket en laaaang egenforkælelsestid til mig selv, på Hoi Ans skønneste spa, Palmarosa Spa, fra om formiddagen. Og sikke en nydelse det var. Over fire timers lækkerhedstreat med kropsmassage, ansigtsbehandling, manicure og pedicure – jeg svævede derfra og var sådan helt ‚wow, alt det for lige omkring 500 kr‛.

Jeg elsker virkelig skønne spa-oplevelser og var en overgang ret godt til at prioritere små hjemmespa derhjemme, hvilket jeg nu har besluttet mig for at genoptage med mere jævne mellemrum, for sikke en rar følelse, jeg har haft i kroppen i dag.

Prisniveauet er ret favorabelt her i landet, og jeg var så meget på toppen efter sådan en luksusoplevelse, så mens jeg betalte for hele fornøjelsen, så bookede jeg samtidig lige en overraskelse til Martin. Han er i skrivende stund sendt afsted til en næsten lignende forkælelsestur med hot stone-massage, mens jeg blogger og lytter til små søde snorkelyde fra to yndlinge i sengen ved siden af mig.

Jeg håber også at jeres søndag er (og har været – det er jo snart sengetid, her på vores side af jordkloden) skøn! ♥

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • M:
    20. januar 2018 kl. 07:49

    Hvad hed det hotel? Skal snart til hoi an og er i tvivl om hvor i byen der er skønnest at bo. Hilsen Maja

  • Rikke:
    23. februar 2015 kl. 03:17

    Hvor det lyder helt perfekt med sådan en forkælelses oplevelse. Det er jeg desværre alt for dårlig til at få prioriteret tid til. Egentlig ret fjollet, det ville tilføre super meget energi og overskud.

    • Ann-Christine:
      23. februar 2015 kl. 15:24

      Jeg kender det godt – der er jo hundrede andre ting man også gerne vil. Men nøj, hvor kunne jeg mærke igår at det er en god prioritering. Det er så rart og giver den dejligste velvære og energi

  • Anne:
    22. februar 2015 kl. 21:39

    En lille hilsen fra det kolde nord, det var ellers en dejlig søndag, I har haft, nu må I være klar til de næste spændende eventyr. Her kæmpes der stadigvæk med eftervirkninger af en influenza, som nu har varet næsten 3 uger! Fortsat god tur og masser af kram til jer alle.
    Farfar og bedste

    • Ann-Christine:
      23. februar 2015 kl. 15:23

      Æv da! Rigtig god bedring til jer – håber I snart er på toppen igen
      Kh AC

  • Vis alle 8 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.