Hvis I følger mig på instagram, så har I måske lagt mærke til mine træstubbe som optræder gentagne gange på billederne derinde. De har ikke kostet en krone og måske er det i virkeligheden en af de små indretningsting, som jeg er allermest glad for herhjemme. Vi har tre styks herhjemme, én står ved sofaen i køkkenalrummet/spisestuen og de to andre i stuen på 1.sal, hvor de bliver brugt som sofabord, indtil vi måske engang finder et lidt større sofabord – eller måske får vi bare en stub mere og springer sofabordet over.
Sidste sommer spottede jeg de fine træstubbe hos mine forældre. De stod ved brændestablen under en pressing udendørs, og ventede blot på at blive hugget til brænde. Jeg så straks muligheder i de fine træstubbe. Barken var skallet af og de var blevet godt tørre i sommersolen under pressingen. Jeg ved, at de er fra et løvtræ, men jeg ved ikke hvilket. Vi har slebet dem grundigt på siderne og toppen, med sandpapir, så de er glatte og har ellers ikke givet dem nogen form for behandling. Nu har de stået indendøre i 3/4 år og de har slået flere revner og sprækker, men holder ellers rigtig godt. Afhængigt af standen, fugtigheden og træsorten, kan det nok være en fordel af sætte filtdutter under, som skaber lidt luft under stubben. Hvis du kunne tænke dig noget lignende, så tror jeg, at man kan henvende sig et sted, hvor man ellers kan købe brænde, en skovhugger eller søge på dba.
Hej Ann-Christine
Tak for en dejlig blog som jeg læser dagligt:-))
Ville lige spørge dig – jeg har to stubbe fra et bøgetræ, vi fældede i sommer. De har stået 4 måneder i et skur, men virker stadig fugtige. Tror du, at jeg skal tage dem indenfor for at tørre? Eller bare slibe dem nu og tage dem ind? Eller vente på at solen tørrer dem til sommer??
PÅ forhånd tak!
Vh Lizette
Hej Lizette,
Tusind tak, det er jeg glad for at høre :)
Jeg ville tage stubbene ind og stille dem på nogle stykker træ eller pap så de har godt med luft under sig og så ellers lidt op ad en radiator. Det har jeg gjort ved den seneste stub, som jeg hentede ind og den tørrede på under 5 dage. Den revnede en del undervejs, men det er heldigvis en del af det rå look som jeg elsker ved dem ;)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
P.S vær dog lidt opmærksom om der er smådyr der har slået lejr i evt revner i træet vinteren over … det har jeg heldigvis ikke oplevet, men tænker at det kan forekomme
elsker den hvide tekande, hvor er den fra?
Det gør jeg også :) Den er fra Marimekko
Jeg er begyndt at kigge langt efter træstubbe efter at have set (næsten) daglige billeder af dine fine på insta. Tænk sig, lige pludselig opdager man noget man næsten ikke kan undvære. ;D
Øhj sådan nogle vil jeg også gerne have :) Tænker bare at man skal passe på med nåletræ da det siver med harpiks selvom de er “gamle”… ved det ikke… men dine er i alle tilfælde flotte !!
Tak og ja, det tror jeg at du har helt ret i, mht nåletræer. Jeg har heller ikke hørt om nogen der har erfaring med nåletræ
Jeg stillede netop det spørgsmål til min handyman i går: hvordan man skulle “behandle” træstubber hvis man skulle flytte dem indendørs. Nu fik jeg svaret. TAK. Jeg er nemlig ret forelsket i træ og ønsker mig stubbe som små sideborde i stuen….
Tak for fiffet!
Dejligt at du kunne bruge disse tips og inspiration
Jeg har købt min stub på et savværk til 60,-. Det er bøgetræ, men også helt flot og fin med revner og uden bark og med dutter under. Min stub står ved siden af min Eames gyngestol, og fungerer som bord :-)
Det er da faktisk en helt fin pris. Jeg synes også de passer så fint sammen med Eames designet :)
Hej Kat,
Kan du tilfældigvis huske, hvilket savværk du købte din stub fra? Eller blot hvilken by? Jeg bor i Kbh og har ringet til de fleste savværker på sjælland der alle tager 500 + i pris. Det synes jeg var liiige i overkanten for en ubehandlet stub ;)
Hos en af de luksuriøse møbelhandlere her i byen (Aalborg) sælges de i dyre domme – uden ben – bare en fed stub;))
Smukke er de.
Ja, det er lidt vildt hvad de koster rundt omkring. Luksustræ ;)
De er simpelthen så fine! De giver dine billeder et virkelig godt look!
Tusind tak, Susann
Veldig lekre:-) Liker godt kombinasjonen av tre og matingrediensene. Bildene blir kjempe fine!
Tak :)
Jeg elsker også det naturlige træ sammen med anretninger og mad
De er simpelthen også bare så fine – elsker dine billeder med træstubbene :)
Tusind tak, hvor er du sød!
Jeg er vild med den slags naturligheder (-; Man kan faktisk købe noget der ligner meget i Ilva, blot med 3 ben :) Bare et lille tip!
Jeg elsker også når man kan bruge helt naturlige materialer i indretningen :)
Tak for tippet