Få Premium
“Hvad gjorde i egentlig med iPad, iPhone og skærmtid, mens I rejste rundt i Asien?” er et af de spørgsmål, som jeg meget ofte har fået til vores 4 måneders lange og fantastiske rejse. Og når jeg så svarer “jamen, efter 4-5 uger, så pakkede vi faktisk alt hvad der hed spil og film langt væk, slettede alle apps og beholdt kun en lydbogsapp og to tegnefilm (Pippi Langstrømpe på de syv have og Frost), til de lange flyveture resten af rejsen”, så stivner folk nærmest.
Jeg fortsætter så uanfægtet og fortæller videre om, at det er rent faktisk et af de absolut bedste tiltag og også for os selv overraskende valg, som vi indtil videre har truffet i vores forældrerolle og at det har været en kæmpe øjenåbner for os – og at det faktisk har medført at nu efter vi er kommet hjem til hverdagen i Danmark igen, så har Johan og Julie i dag kun skærmtid i ca 20 minutter hver. Om ugen!
Synes du det lyder det helt tåbeligt? Så læs med her …
Læs også gerne med alligevel ;)
Inden vi rejste afsted til Asien i januar 2014, havde vores børn nok et ganske almindeligt forbrug af iPad og spil. Vi havde nogle simple regler og retningslinjer og var i det store billede ret fleksible, men var også opmærksomme på, at for meget skærmtid ikke er sundt og at det er vigtigt med tid til at lege og lave mange andre ting.
Johan og Julie havde dengang omkring 30 minutter om dagen til at spille spil, se tegnefilm, Ramasjang osv. Vores grundtanke var at det var hyggeligt og rart for dem. At de skulle lære teknologi og at iPad var en del af den hverdag vi lever i her i 2015. De slappede da også godt af med deres iPad for det meste. Selv om der indimellem var konflikter og selv om det (set i bakspejlet) jævnligt irriterede mig, at det i højere og højere grad var det første, som de spurgte om lov til når de kom hjem fra børnehave “må jeg spille iPad”.
Men så rejste vi afsted til Asien. Vi skulle ud på en fire måneders eventyrlig rejse. Vi skulle vise vores børn verdenen, være sammen og opleve så mange spændende ting. Vi glædede os mega meget! Vi havde iPad med og min og Martins iPhone, og vi drøftede faktisk på et tidspunkt om vi skulle købe en ekstra iPad, så de havde en at spille på hver – ikke at de skulle spille meget på dem. Ikke mere end de sådan cirka 30 minutter derhjemme – men alligevel. Nogle gange var der lange ventetider i lufthavne og så var der jo også tiden om morgenen på et lille bitte hotelværelse, inden de andre vågnede … Hånden på hjertet, så tog det nok lidt til med den skærmtid. Ikke voldsomt, men nogle dage løb skærmtiden op i en times tid og enkelte gange også lidt mere end det, når de så en film sammen. Det var ikke så usædvandligt.
Et andet spørgsmål jeg ofte har fået omkring vores rejse: “Kunne jeres børn godt enes med at være afsted så længe sammen? Skændtes de aldrig?”
Og jo selvfølgelig skændtes de. Selv om de også er blandt hinandens allerbedste venner, så er de helt almindelige på det punkt. De første 4-5 uger af vores rejse, skete der følgende:
- de skændtes mere end normalt
- de svarede mere igen end normalt
- Martin og jeg havde en oplevelse af at de ikke rigtig var i nuet – sådan som børn jo ellers så misundelsesværdigt har ry for at være mega gode til
- de havde en hel del hjemve
- og flere gange ville de hellere spille iPad end at lege, opleve og bare være
Martin og jeg blev mere og mere opmærksomme på, at sandsynligvis så medførte selv den stadig forholdsvise korte skærmtid, at de ikke rigtig kunne formå at nyde nuet undervejs på rejsen, at de blev mere konfliktsøgende og bare manglede at have den der barndomsfantasi, hvor man kan få en god leg ud af ingenting. Det gik for alvor op for os at der måtte gøres noget, da vi en aften talte på Skype med min søster og børnene skulle fortælle om alt det spændende de havde oplevet. Og de havde virkelig oplevet meget! Men det som de fortalte om var iPads spil – en fed bane i Angry Bird og den slags.
Det gav udslag i en del overvejelser og snak mellem Martin og jeg og en del research på nettet om iPad og børn. Jeg faldt over et blogindlæg, som handler om virkningen af at holde en uges skærmfri for børn og desuden en tankevækkende artikel, hvor en mor fortalte om sin søn der var/havde været afhængig af iPad og sidst med ikke mindst, så faldt jeg over en artikel, hvor Steve Jobs udtaler sig om sine egne børns brug af iPad – og at de slet ikke måtte bruge iPads mv før de er teenagere.
Vi besluttede os for at teste det af. Vi var skeptiske, men det skulle under alle omstændigheder have et forsøg og når det nu skulle være, så hvorfor ikke holde hele to uger skærmfri?!
Vi fortalte Johan og Julie at vi havde besluttet at de næste to uger ville der ikke være noget brug af Ipad, spil og film. Martin og jeg holdt selv vores eget forbrug af skærm til om aftenen, når de sov og indimellem havde jeg så en hel arbejdsdag, hvor de tog på tur uden mig. Vi sagde det som det var, at nogle gange kunne det være sundt og godt at tage en lang pause fra skærmen – og at vi håbede at det ville hjælpe på deres fantasi og humør.
Helt som ventet, så synes de at det var mega uretfærdigt, de blev temmelig sure på os og også lidt kede af det. Det kræver lidt nogle dages tilvænning og smådårligt humør. men derefter gik det så stille gik over … og hele vores beslutning begyndte at give mening.
Nul skærmtid gav bare så meget mere mening end vi overhovedet havde forestillet os!
Vores børn begyndte at lege de bedste lege. De skændtes mindre, de lyttede mere til hvad vi fortalte dem og blev i det hele taget meget mindre konfliktsøgende. De brugte deres fantasi meget mere, nød rejsen i fulde drag og oplevelserne meget mere. Det var SÅ vildt at opleve.
Pludselig kunne de på en regnvejrsdag være helt fordybet og lege en megasej leg med 10 papirsflyvere og 6 bamser på et lille hotelværelse. De udviklede sig så meget, havde det sjovt, rart og godt og stornød rejsen. Faktisk så kedede de sig ikke en eneste gang efter den første uges iPad-abstinenser havde lagt sig.
Vi havde i første omgang sagt, at der skulle være skærmfri i 14 dage. Men det gav bare aldrig mening i at lave om på det efterfølgende og genindføre spil osv. Vi slettede derfor alle spilleapps og de brugte derefter kun elektronik til at høre lydbøger på de sidste 3 måneder af rejsen + en enkelt film på de lange flyveture.
Hvad siger børnene så til den minimale brug af skærm?
Mens vi rejste lavede jeg dette lille miniinterview med Johan og Julie, her fortæller Johan selv at han er blevet meget bedre til at bruge sin fantasi. Og det er de faktisk begge ret bevidste om nu – at for meget skærm kan ødelægge den gode fantasi.
Summen af det hele er, at de er faktisk selv rigtig glade for det nu og er selv bevidste om nu at de er blevet meget bedre til at lege og bruge deres fantasi. De spørger stort set aldrig efter at få lov til at spille spil eller se film. Men det sker selvfølgelig en gang i mellem, og for at have en lille rettesnor at holde sig til, så er reglen herhjemme nu, at de må spille spil eller se en børneserie i 20 minutter om ugen på en dag jeg eller Martin vælger. Dvs at det er ikke den samme dag hver uge og det kan ikke aftales på forhånd – af den grund, at vi er ret bevidste om teknologi ikke skal være et omdrejningspunkt i deres barndom. Der er ikke noget TV derudover (faktisk har vi lige sagt hele vores tv-pakke op, da vi alligevel aldrig så det. Men ind imellem ser vi måske en ekstra film på en regnvejrsdag og om fredagen ser vi enten en god børne/familiefilm (lige nu et par afsnit af Busters Verden på DR´s Bonanza app – den er så skæg) eller vi spiller kort eller et brætspil.
“Men hvad laver I så om morgenen? Og helt seriøst, børn har jo godt af bare at sidde og slappe lidt af indimellem!” Er nogle af de andre spørgsmål og argumenter, som jeg møder i denne snak om skærmtid.
Den sidste kommentar om at der er jo ingen der tager skade af at slappe lidt af og bare kokse foran en god film, det kunne lige så snildt være min egen kommentar for et år siden. Og det er ikke fordi jeg mener at børn ikke har behov for at slappe af – slet ikke. Vi har bare ikke rigtig behovet for at gøre det ved en skærm længere.
Vores børn laver SÅ mange andre fede ting i stedet. Om morgenen læser de i gamle Anders And blade, laver perleplader, tegner, lytter til musik – og snakker sammen.
Om eftermiddagen det samme. Når de er trætte om eftermiddagen, så synes de er mega hyggeligt med en hyggeskål fyldt med grøntsager og en tallerken med frisktsmurte boller, et tæppe og en stak bøger, som de selv kigger i. Vi læser også meget højt for dem, jeg læser gerne et kapitel eller to om dagen af en god klassisk børnebog. Nårh ja, og så leger de. Børn slapper jo faktisk ganske fint af med at have god tid til bare at lege. Smutte fra den ene leg over i en anden, bruge deres fantasi og finde på. De er blevet stjernegode til at bruge deres fantasti.
Vi har kun oplevet det som (helt vildt overraskende) positivt at gøre det sådan. Det var egentlig ikke meningen at det skulle blive så meget skærmfrit herhjemme, men det har været guld værd!
I øvrigt …
Jeg er ikke ekspert eller sort/hvid i mine holdninger omkring dette emne. Jeg ved blot hvad der lige nu ser ud til at virke helt overraskende fænomenalt i forhold til vores børn og vores lille familie og fordi der er en del der har spurgt til det, så vil jeg gerne dele vores oplevelse.
Hvis jeg spurgte Johan og Julie om de ville se iPad eller spille spil, så vil de på hvilken som helst dag i ugen, døgnet rundt, sandsynligvis sige jaaaah, med stor begejstring. Men det ville de jo også gøre, hvis jeg spurgte dem om de ville have for 10 kr bland selv slik eller et stykke kage. Så det lægger jeg ærlig talt ikke så meget i. Som forældre må jeg mærke efter hvad der er rigtigst for lige præcis de to, for det synes jeg ikke skal være op til dem at afgøre.
Hverken Martin eller jeg har en holdning til at 20 minutter er et magisk tal. Det er bare blevet sådan lige nu og det virker som et rigtigt godt niveau for vores to 6-årige (som selvfølgelig stadig kan være i både bandithumør og er nogle værre lømler til tider – alt andet vil vist være temmelig unaturligt!)
Jeg mener bestemt ikke vi skal tilbage til et nul-teknologi-samfund. Ohh skræk – I ved, eftersom jeg selv har gjort min blog til min fuldtidsbeskæftigelse og er temmelig vild med de sociale medier, så er der vist ingen tvivl om at jeg synes at teknologi kan vildt mange gode, inspirerende, sjove, sociale og skønne ting. Men jeg kan ikke lade være med at gøre mig mine tanker om, om det med skærm ikke er mest en ting for voksne – også affødt af at en del af de voksne jeg kender, selv bliver nødt kontinuerligt til at sætte regler for sig selv, slukke for notifikationer, slette social media apps som de ikke kan lade være med hele tiden at skimme og i det hele taget bliver nødt til at være virkelig bevidste om ikke at lade deres telefon overtage deres tid.
Alle børn og alle familier er forskellige – og jeg vil meget gerne høre om hvordan I administrere og oplever skærmtid hjemme hos jer …
Vores iPad gik i stykker for 3 år siden. Det er noget af det bedste der er sket! Vi skal aldrig have en iPad igen. For os skabte iPaden alt for mange konflikter, til gengæld er vores børn blevet verdensmestre I at lege.
Hvor er det skønt at høre – held i uheld ;)
Min kæreste gjorde mig opmærksom på jeres blog, og tusind tak for yderst interessant læsning.
Jeg er selv far til 3 børn som alle har Ipad (Jeg bor i Odder kommune som har lavet det tiltag at give alle skolebørn Ipad fra 0.klasse)
Det er tiltænkt som et skole/arbejdsredskab – men problematikken ligger i at de også har den med hjem i skoletasken. Og det giver jo anledning til at forbruget også stiger ret meget. Til feks spil, sociale medier mv.
Jeg har længe gået med tanken om at forbruget var for højt, og at jeg faktisk havde børn som var blevet “afhængig” af deres Ipad.
Dit indlæg har givet mig mod på at give det forsøget med at begrænse det en del. Tak!
Jeg havde også tænkt mig at smide et indlæg op på vores blog netop om dette emne, og nu er jeg helt sikker på at det er noget som jeg vil skrive om i et fremtidig indlæg. Samtidigt ønsker jeg input til hvad andre gør og erfaringer med netop dette område, som jeg mener i dag er en problemstilling som slet slet ikke bliver taget alvorligt nok.
Martin Pedersen
Hej Martin,
Det er nu over to år siden jeg skrev indlægget her og jeg er stadig SÅ glad for den beslutning vi lavede den gang – og det er vores børn i øvrigt også ;) – efter stormen havde lagt sig i de første par ugers chok over de nye tilstande.
Kan varmt anbefale det og at holde fast i det – efter en lang periode (5-6 måneder) kan man virkelig mærke forskel og derfra er det nemt at evaluere på hvad al den ekstra tid har givet af værdi.
God fornøjelse til jer
Kh AC
Tusind tak Ann-Christine. Ja det bliver mega interessant se hvad det kaster af sig.. Jeg synes i er seje for at holde fast.
Dyb respekt, for det er sgu nok svære end man lige tror. Jeg griber det lidt anderledes an, (mine børn er lidt i anden aldersgruppe end dine), og de store bruger også deres Ipads som et skole redskab.
Jeg vil bruge 10 søndage som en start helt uden skærme. Jeg er super spændt på at se hvad det kommer til at kaste af sig, og jeg vil holde mig en lille “dagbog” om det på bloggen hver søndag. Så kan jeg også selv se tilbage på hvad det får af betydning for min lille familie.
Hvor inspirerende. Hvor har jeg lyst til at indføre det i sommerferien – for hele familien – ikke mindst for min mand. Og så kunne man håbe på at trække det med ind i hverdagen.
Idag fik jeg en irriteret bemærkning tilbage da jeg talte til min mand, da han sad med sin telefon “om han dog ikke lige kunne få lidt fred til at læse det her færdigt” Det skal lige siges at klokken var 13:30 og vi ikke havde talt sammen hele dagen. Hvordan kan det komme så vidt at medietid bliver vigtigere en rigtig kontakt?
Det er nok rigtig sundt at komme lidt tilbage til rødderne og se hvor meget tid og ro det kan føre med sig.
Jeg oplever også at det er virkelig godt at tage en pause fra det indimellem – for at mærke forskellen og se hvad det betyder for samværet og nærværet. Vores oplevelse var at det var virkelig tankevækkende hvad der skete efter 14 dage uden skærm – og det kan jo fint være en skøn sommerudfordring – måske et sjovt væddemål i familien ;)
Tak for din søde kommentar!
Kh AC
Kære Ann-Christine,
Jeg synes bare det giver så meget mening, at børn ikke sidder foran en skærm. Her hos os har vores to børn kun lov til at se én film, hvis de er syge og hjemme fra insitution. Eller hvis der er vigtigt, at de ligger stille i lang tid (5 min) for fx at få dryppet øre. Jeg har oplevet alle mulige skøre reaktioner fra “Dine børn kan jo ikke lege med andre børn, når de ikke kender deres lege” (jo, det kan de sagtens, for de er super gode til at bruge deres fantasi,) “Du er da helt igennem hippie!” (som om det er et skældsord. peace and love kan man vist ikke få for meget af) og ligesom du selv siger “Har dine børn ikke brug for at slappe af?!?” (selvfølgelig har de det. Vi læser og de leger og tegner).
Vi skal på en måneds rejse til efteråret og har besluttet at købe en iPad til flyveturen (fordi vi ikke har en), men jeg er lidt ambivalt med det. Den skal nemlig ikke bruges herhjemme. Tablets og film er nemlig noget der kan bruges hos bedsteforældre og, hvis man er syg. For i en hverdag fyldt med leg, er der bare ikke plads til at sidde klistret ved en skærm :)
Rigtig god solskinsdag!
Kære Ditte,
Det er jo pudsigt at mange voksne forbinder en skærm med afslapning, næsten som var det den eneste metode til afslapning … Mine børn slapper også allerbedst af når de leger og bliver helt fordybet i en rolig fantasi-leg, eller laver perleplader, tegner, kigger fordboldkort eller læser.
Og jeg kan godt forstå du er helt ambivalent med iPad, man bliver jo hele tiden udfordret lidt på ‘skærm-holdningen’. Vores børn fylder 7 år om lidt og ønsker sig mere end noget andet en playstation 4 med et dansespil og med FIFA. Vi har drøftet meget med dem for at høre deres egen løsning til at det ikke bliver for meget og deres forslag er helt selv at de hver anden uge må bestemme hvad der skal spilles, medmindre det er for godt vejr så vi skal være udenfor – det bliver jo så til én spilledag om ugen i alt og i omkring 1-2 timer efter der er lavet lektier, spist eftermiddagsmad osv. Så må vi prøve af hvordan det bliver. Det er jo noget mere end nu, men omvendt også en sjov ting de kan have sammen … er også meget ambivalent med det ;)
Vi har talt en del med dem om det med fantasi til gode lege og hvordan vi oplevede at for meget skærm påvirkede fantasien negativt – og de er selv opmærksomme på det, for de elsker at lege og vil gerne have tiden til det også.
Rigtig dejlig solskinsdag til dig også og tusind tak for din fine kommentar :)
Kære AC.
Jeg skrev for et par uger siden at vi ville gøre jer kunsten efter. Og komme med en opfølgning. Den kommer her.
Vores børn er 12, 10 og 1. Den mindste bruger endnu ikke iPad.
Det tog mig en del aftener at overbevise de 2 stores mor om at det var en god idé. Hun synes egentlig at det hav god mening, men havde svært at sætte rammen.
Men nu har vi sat den herhjemme og så kan hun jo justere. Aftalen er at skærme kun bruges i weekenden. Bortset fra hveranden torsdag, hvor de er alene (uden den anden) hos os. Her må de bruge skærm i 2 timer. Men kun til at spille et godt spil, se film eller snakke med venner. Som den ældste bruger en del tid på. I weekenden er det kun om morgenen, mens vi sover lur med den yngste. Sammen kan vi så se film om aftenen.
Og for pokker, hvor går det godt! Vi spiller spil, laver mad sammen og hører alle vores dejlige plader mens vi snakker om musikken. Jeg får strikket og min kæreste læser tegneserier. Aftalen gælder nemlig også os.
Tak for inspiration og den fineste blog.
Mange hilsner Anna
Kære Anna,
Hvor er det fedt! Jeg er så glad for at høre at det har været en succesoplevelse for jer, og vi har virkelig også oplevet at det giver SÅ meget tid. Tid til at være sammen, til at lege, læse, hygge og tale. Johan sagde tidligere på ugen, helt uden opfordring og bare sådan ud i det blå “hvor er det altså godt at vi har så meget tid til at lege istedet for bare at kigge ind i en skærm” og det var jo ham der var allergladest for iPad og spil, og havde sværest ved at give slip de første uger. Det er SÅ skønt!
Jeg glæder mig lidt til at lave en opfølgning her om nogle måneder, har sat det i kalenderen til januar :)
Tusind tak for den søde hilsen og for at dele opfølgning med mig her.
Kh Ann-Christine
Sikke en fin kommentar! Det er så dejligt når det virker :-)
Vi har indført spilleaften, på børnenes opfordring. Og så har de hver en maddag. “For nu har vi jo god tid”, som Alfred sagde.
Rigtig god weekend til jer.
Kh.
Hvor er det skønt! Tid er sådan en dejlig ting at få lidt ekstra af til alt det dejlige og sjove :)
Rigtig god søndag til jer
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Du bør læse “Mind Change” af Susan Greenfield. Den tager (lidt dramatisk) emnet op omkring hvad denne digitale tidsalder gør ved vores hjerne, både børn og voksne. Jeg har ikke læst den færdig endnu, men den er indtil videre meget nuanceret i sin fremstilling, og ikke et langt skræmmebillede – men tankevækkende! Jeg faldt tilfældigt over den i en boghandel i Bangkok, men den må være mulig at opstøve i DK eller over nettet, hvis det skulle have interesse – ville blot give tippet videre, da jeg kom i tanke om dette indlæg :)
VH Laura
Hej Laura,
Tusind tak for tippet og for at dele, den lyder interessant!
Jeg vil lige prøve at støve den op, måske på amazon.
Kh AC
Først stor ros til den måde, som du har beskrevet jeres skærmvaner og forbrug på :-) Skærmvaner og forbrug er ofte et lidt følsomt emne, og man kan ubevidst komme til at tale dårligt om andres vaner, når man forklarer, hvorfor man har valgt, som man har. Det synes jeg, at du kommer udenom på en virkelig god måde.
Hjemme hos os er vanerne anderledes – og gode for lige præcis vores familie. Men dit indlæg har alligevel givet næring til at tænke skærmtid igennem endnu engang, lave lidt små justeringer – og få udfordret vores fantasi og leg (det gælder både børn og voksne) lidt mere.
Tusind tak, dét er jeg glad for at du oplever! Hånden på hjertet, jeg var også SÅ spændt på (og lidt nervøs for) at udgive dette indlæg.
Jeg håbede sådan at det ville blive opfattet rigtigt og ikke som en løftet pegefinger. Og det er det heldigvis blevet :)
Det er jo et helt kanon indlæg! Ganske aktuelt :)
Min niece på 3 år aflurede min kode til min ipad og kunne pludselig selv låse den op og finde det hun synes var sjovt, det er jo faktisk lidt vildt hvor hurtigt de lærer den slags ting.. :)
Når emnet skærmtid nu er oppe, så kunne jeg super godt tænke mig, at vide hvordan i selv, under jeres rejse fordelte jeres egen skærmtid, jeg tænker i forhold til din blog osv. Min mand og jeg arbejder selv med computeren på vores hjemmesider, vi skal ud at rejse på ubestemt tid her den 21. juli og min bekymring går egentlig lidt på, hvordan man jo selvfølgelig får arbejdet foran skærmen og samtidig får oplevet og er 100% tilstede. Her hjemme har vi indtil nu bare arbejdet, der har ikke været den store forskel på arbejdetid og fritid, men det kunne være dejligt at der kom det under vores rejse. Indtil nu har vi ingen børn, men jeg tænker også at det kunne være interessant at vide lidt om i forhold til børn og rejse i længere tid samt i hverdagen, jeg tænker; hvordan fortæller man børnene at nu arbejder jeg foran skærmen, man kan selvfølgelig løse det ved at arbejde efter deres sengetid, men der ligger kvalitetstiden med ens partner vel også? hvordan løste i det under jeres rejse? :)
Det var alligevel et par spørgsmål, håber du vil tage dit tid til at svarer :)
Mia
Hej Mia,
Tusind tak og hvor lyder det fantastisk med jeres rejseplaner.
Vi gjorde det sådan at jeg snuppede ca 1 dag om ugen og så arbejdede jeg på hotelværelset eller på terrassen, og Martin tog til stranden eller på tur med børnene. De blev også mega gode til at lege med de få legetøjsting de havde med på hotellet og accepterede fint at jeg nogle gange lige skulle arbejde en time ved computeren om formiddagen en sjælden gang og ellers holdt jeg det til aftenerne.
Det fungerede rigtig godt at have lange og hele arbejdsdage og så holde helt fri i flere dage i træk også.
Jeg blev faktisk enormt effektiv på rejsen og ordnede kun de ting der absolut skulle gøres – noget jeg har prøvet at lade mig inspirere meget af efter vi er kommet hjem. Så jeg i højere grad får arbejdet – og derefter kan holde fri, også hvis fri inkludere lidt bloghyggelæsning og den slags. Men uden at det hele flyder sammen.
Håber det måske kan inspirere :)
Kh AC
Min datter på 8 år, er heldigvis god til at lege og bruge hendes livlige fantasi. Jeg bliver ret upopulær, hvis jeg i week-enden står op samtidig med hende, hun elsker hendes morgenstunder (- og jeg elsker en time mere under dynen). Vi har ingen skærmregler, hun kan godt tænde fjernsynet og så gå lidt til og fra, men det er sjældent hun planter sig der.
Jeg har som udgangspunkt blot den regel, at når vi er sammen med andre børn, skal hun/de lege sammen, da der er masser af tid uden legekammerater, hvor der er mulighed for iPad.
Som enebarn, af en enlig mor, er hun jævnligt nødt til at hænge ud med de voksne og for at få lidt “voksen venindetid” er iPaden altså guld værd.
Hvor lyder hun skøn! Og børn er jo netop forskellige, det er mine to også – derfor er det også vigtigt, at vi tager udgangspunkt i vores egne små størrelser.
Lidt som … at hos nogle børn kan man sætte en slikskål på bordet og de snupper måske et stykke hvorefter de leger videre – andre skal lige tømme skålen først ;)
Tak for et fint indlæg! Jeg er så enig med dig på mange punkter. Du skriver til sidst, at du kender mange voksne som er nødt til at sætte regler op for sig selv i forhold til teknologien… Hvad tænker du om det at lære at håndtere sit forbrug når os voksne ikke længere har mulighed for at kontrollere det. Er man nødt til at lære at mærke efter idet man får lov at bruge iPad, iPhone? Eller lærer man det ved at få næsten-forbud mod at bruge det? Det er på ingen måder et ledende spørgsmål, men et område vi er meget optagede af i øjeblikket både i forhold til vores søn som fik sin første iphone i 11 års-fødselsdagsgave og vores datter på 6 år som riiiigtig godt kan lide iPaden.
Mange tak :)
Jeg tror i bund og grund at vi alle er meget forskellige, så det er svært at forholde sig til hvad der virker generelt. Så vi må hver især mærke efter og evaluere på forbrug, løsninger og muligheder løbende.
Jeg vil helst holde mig på egen banehalvdel i forhold til at fortælle om hvad der virker hos os. Hele kulturen og muligheden for brug af skærm er jo så relativt ny for os alle. Jeg tænker selv, at der er stor forskel på mængden af forbrug ift alder (og jeg har slet ikke taget stilling til mere end mine 6 årige endnu ;) ) vi må justere til løbene efter behov herhjemme – men det bliver helt sikkert med fokus på at der skal være primært plads til et børneliv med leg, godt humør, fantasi og at lære en masse gode sociale færdigheder offline, inden de skal begå sig online :)
Hos os har det virkelig været godt med nul forbrug i en periode, for derefter at finde et godt niveau der virker for os lige nu.
Kh AC
Spændende indlæg! Jeg var sammen med en veninde og hendes 2-årige dreng forleden. Jeg sad længe og observerede ham og spekulerede på, hvad der gjorde ham anderledes – og så slog det mig: han legede jo! Han fandt legetøj frem, digtede lege i haven, hoppede på trampolin, gravede i jorden og demonstrerede en motorik langt bedre end flere 3 og 4-årige børn, jeg kender. Det er simpelthen så længe siden, jeg har set et barn lege så godt. Jeg nævnte det for min veninde, og hun fortalte, at han kun havde set en Ipad 2-3 gange i sit liv. Han er vant til at lege ude og bruge sin fantasi. Det var helt befriende at se – de fleste børn, jeg kender, sidder næsten altid med næsen i en skærm … Så dejligt, at flere forældre har en aktiv holdning til skærmtid! :)
Åh ja, det er jo lidt trist hvis man i så tidlig en alder ikke føler det naturligt at lege.
Selvfølgelig er børn forskellige og nogle har nemmere end andre ved at lege selv, og så tror jeg faktisk også det giver rigtig meget at lege ude i naturen :)
SÅ spændende læsning AC.
Vi praktiseter jo nærmest – efter manges mening – børnemishandling herhjemme, da vi lever uden fjernsyn.
Vi har 1 iPad til deling hele familien imellem og den bliver primært brugt til musik og ind imellem lydbøger, selv om jeg foretrækker at læse for dem selv.
Der er som sådan ikke noget principielt bag det, det er bare sådan det er endt efter at vores TV gik i stykker år tilbage og vi fandt ud af, at det gjorde vores hverdag nemmere, hyggeligere og som I også har oplevet, at vores børn legede og brugte deres fantasi meget mere.
Eneste gang jeg har været i tvivl om vi fkulle få et tv, var da den store efterspurgte at se julekalender.
Men så lånte vi julebøger i 24 afsnot og læste ‘julekalenderen’ i stedet.
Ej, men hvor er det dejligt at høre! Jeg er altså ret vild med “at det bare tilfældigt er endt sådan” med intet tv og iPad brug. Det er virkelig tankevækkende, at børnene ikke selv efterspørger det i særlig høj grad.
Tusind tak for din skønne hilsen. Det er rart at høre at det kan fungere så godt i længere tid. Og som du siger, det er jo bare med at finde på gode alternativer til ting som julekalender osv.
Vi er jo endnu på begynderniveau med minimalt brug af skærm – 2 måneder herhjemme og 3 måneder på rejsen – men det er helt vildt hvor nemt det går. Og ikke mindst hvor dejligt det er. Næsten hver eller hver anden dag taler Martin og jeg om hvor godt det er at vi tog den beslutning tilbage i februar :)
Kh Ann-Christine
Dejligt fordomsfrit indlæg om jeres øjenåbner ift. skærmtid. Det lyder virkelig tillokkende med jeres drastiske nedskæring i skærmtiden og den deraf følgende positive udvikling af jeres børn fantasi, kreativitet, nærvær og venskab. Og jeg synes især, at det er sejt, at I er fortsat i den gode rille efter I kom hjem fra jeres rejse, hvor jeg kan forestille mig, at man ellers let falder tilbage i gamle vaner.
Personligt har jeg det svært med faste regler ift. fx skærmtid. Nogle dage og i nogle perioder er behovet bare anderledes end andre. Så et fuldstændigt eller næsten fuldstændigt forbud tror jeg ikke er en mulighed i vores familie. Det er jeg også bange for, at jeg aldrig kunne få faren med på…og man skal jo uden tvivl gribe i egen barm først og gå foran som et godt forbillede. Men jeg bliver alligevel vældig inspireret af dit indlæg og har lyst til at tage mange af tingene du skriver til mig.
Jeg har en pige og en dreng på hhv. 5 og 3. Nogle dage kan de – hvis de får lov – stene tv en hel dag…eller i hvert fald en halv dag. Andre dage dropper de hurtigt selv skærmen til fordel for gode, fantasifulde lege. Og jeg ved godt, hvad jeg tror der er bedst for dem. Det ville naturligvis være let, hvis de bare altid selv valgte skærmen fra til fordel for legen. Men det gør de altså ikke, og der er jo ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for, at der bliver flere legedage end der bliver skærmdage.
Samtidig kan jeg se på mine børn, at deres fantasi stimuleres virkelig meget af det de ser på skærmene. Mange af deres lege er rollelege, hvor de leger, at de er figurerne fra tv o.l. Derfor er jeg også overbevist om, at tv’et (sammen med især de mange bøger vi læser) er med til at stimulere både fantasi, musikalitet og sprog…og derfor bliver et forbud ikke aktuelt hos os. Men når jeg læser dit indlæg, får jeg lyst til at stramme rammerne en anelse mere, så skærmtiden kommer til at fylde lidt mindre til fordel for legetid, læsetid, syngetid, fantastid osv.
Så tak for endnu et godt indlæg, der kan skubbe tanker og vaner i en positiv retning!
Tusind tak for din dejlige kommentar, Sine.
Vi havde faktisk også en rigtig god periode med oplevelse af at tv kunne stimulere fantasien positivt – Johan og Julie var omkring 4 år, og de elskede at se Backyardigans på Netflix og så legede de vildste og skæggeste fantasilege direkte ansporet af serien. Det var rigtig fint!
Det er jo heldigvis slet ikke sort og hvidt det her og jeg er rigtig glad for at du læser indlægget, som det er ment! Og super dejligt, hvis det kan inspirere lidt :)
Kh Ann-Christine
Virkelig spændende indlæg. Jeg har ikke selv børn men allerede nu bekymrer det mig lidt med al den skærmtid – både for børn og for mig selv. Derfor kunne jeg i forlængelse af dette indlæg godt tænke mig at høre hvad du eller I andre læsere får tiden til at gå med når I er derhjemme? Jeg synes til tider jeg er virkelig dårlig til at aktivere mig selv når jeg har fået fri fra arbejde.
Mange tak, Pia :) Det er jeg glad for at du synes.
Da dette indlæg handler mest om mine børns brug, så overvejer jeg nu om jeg måske også skulle lave et indlæg om mit eget brug på et tidspunkt ;)
Mht aktiviteter, så synes jeg faktisk at tiden har det med at flyve afsted, nogle gange med mig løbende bagefter den. Både børn og blog sørger godt for at holde mig i fuld sving nu.
Men ellers så elsker jeg at læse bøger, og kan snildt bruge timevis med næsen i en bog. Nogle af de ting jeg lavede før Johan og Julie, når jeg havde fri fra arbejde var blandt andet: jeg kan godt lide at sætte møbler i stand og indrette og det kan godt blive lidt af et projekt nogle gange.
En overgang elskede jeg at male malerier med olie eller acrylmaliing (hvilket jeg egentlig godt tænke mig at tage op igen). Jeg har også haft meldt mig til skægge kurser, som fx pottemagerkursus og blomsterbinding. – og nårh ja, så meget apropros skærmtid, så startede jeg bloggen her for 8 år siden, hvor Martin og jeg boede lidt uden for Malmø – der var ikke meget at lave efter arbejde, der hvor vi boede. Vi arbejdede i Kbh og boede i Sverige. Bloggen blev sådan et skønt projekt til aftenerne derhjemme ;)
Kh Ann-Christine
Mange tak for de gode inputs – jeg vil da helt bestemt se frem til et indlæg om dine egne vaner også ;)
I øvrigt vil jeg gerne rose din blog generelt, jeg nyder at læse med og få inspiration til opskrifter og hvordan hverdagen kan gøres lidt mere spændende – både med og uden børn :)
Tusind tak, Pia :) Det er rigtig dejligt at høre
Sikke et dejligt indlæg, på mere end 1 måde ?
For det første er det jo virkelig høj aktuelt, tablets bliver mere og mere noget alle har, også børn. Inklusiv mine, men ikke uden irritation og flere uger hvor de er inddragede, for at sparke gang i legen og fantasien.
For det andet fordi, det faktisk var befriende at læse om en “konflikt” eller rettere problemstilling. Det hele bliver nemt perfekt og meget idyllerisk, så det her indlæg vinder du mig endnu mere med ;-)
Kh Rikke
Hej Rikke,
Mange tak, det er jeg rigtig glad for at du oplever sådan :) Og det kan da godt være, at jeg indimellem skal tage flere små og store problemstillinger op. Det er da i hvert fald super spændende, hvis vi kan få nogle gode ‘snakke’ om sådanne emner som dette, der jævnligt er oppe at vende hos mange af os. og med sådan en fin og konstruktiv modtagelse af et lidt ‘tungere’ emne, så kan jeg da godt have lyst til at drøfte flere lignende emner.
Hvordan går det egentlig hjemme hos jer når du inddrager iPad. Hvornår begynder de at lege og hvordan introduceres iPad´en så igen?
Kh Ann-Christine
Sikke et fint og yderst vedrørende indlæg. Mine børn får heller ikke særlig meget spilletid om ugen eller måneden for den sags skyld. Til gengæld har vi nok været lidt for flinke med netflix og ramasjang i en periode og det forsøger vi i øjeblikket at reducere væsentligt uden vi dog har defineret entydige faste regler herfor endnu velvidende at der ofte kommer afvigelser ifm lange køreture, sygdom og forældrenes rygrad :-). Det hele starter nok med at man er opmærksom på problemstillingen og at man, som du også pointerer, gør det der virker bedst hjemme i eget hjem. Kunne være godt med et opdateret indlæg om et halvt års tid, hvor du følger op med jeres erfaringer. Rigtig god sommer. Kh Dorte
Hej Dorte,
Mange tak, og jeg kommer gerne med en opfølgning om et halvt års tid. Jeg har faktisk lige noteret det i kalenderen, så jeg husker det i løbet af januar næste år. Det glæder jeg mig til at følge op på :)
Rigtig dejlig sommer til jer
Kh AC
hej Ann-Christine,
tak for et rigtig godt indlæg ! Dengang vores søn var i den alder (han er 23 nu ) var der ingen computere, men der var det fjernsynet der ikke skulle bestemme dagsrytmen. Jeg hørte tit fra venner, at deres 4-årige børn tændte for fjernsynet når de vågnede, og så kunne forældrene sove lidt længere . Det fik vores søn ikke lov til, selvom det betød at vi skulle tidligt op også i ferien og weekenderne. Da han var 5 år gammel ville han se Tarzan som tegnefilm, men vi syntes bestemt ikke at han skulle sidde foran flimmeren i længere tid ad gangen. Desværre fik hans bedste kammerat og nabo lov til at se fjernsyn i tider og utider og forældrene kunne ikke finde ud af at slukke for apparatet. Men de var med på at Tarzan var noget der kun foregik hos os, og ved du hvad vi gjorde? Vi lod dem se traileren som gik 2-3 minutter. Inden filmen fortsatte, kom der nogle reklamer og det lykkedes os at bilde dem ind at nu var filmen forbi ;-)De hoppede på den og gik ud og legede. Sådan gik det i mange måneder, indtil kammeratens ældre søster sladrede og vi måtte finde på noget nyt.
Men vigtigste af alt er at man som forælder er et godt eksempel for børnene. Således har vi aldrig tændt for fjernsynet til eget brug før kl. 20 og jeg bliver sur når jeg ser forældre med barne-/klapvogn, som tjekker mails og spiller spil mens de går tur eller sidder på bænken på legepladsen.
mange hilsner¨
Angelika
Hej Angelika,
Hvor skægt med Tarzan – det må vist kaldes lidt men godt ;)
Vi har også altid stået op med vores morgenfriske børn. Og tidligere, inden vi var ude at rejse, kunne vi sagtens finde på at sætte en film på om morgenen i weekenderne og så putte os sammen under tæpper i sofaen. Det var hyggeligt, men vi savner det slet ikke nu. Ikke som et fast weekend indslag, nu tænker jeg at det er sådan noget vi kan gøre en sjælden gang imellem, så det bliver noget ekstra. Lidt som at vi også indimellem spiser aftensmaden på tæpper på gulvet – stuepicnic. Det er de der små anderledes ting, der gør det lidt sjovere nogle gange.
Kh AC
Sikke et tankevækkende indlæg – og meget inspirerende.
Selv har jeg lige fået en datter for bare 4 uger siden,og hun bruger selvfølgelig ikke så meget tid på skærm endnu. ? men min kæreste og jeg snakker meget om vores eget forbrug af smartphones – for gud hvor er det nogengange fristende lige at tjekke facebook eller læse netavis mens man alligevel sidder og ammer, eller hvis hun ligger på brystet af en af os,og er ved at falde i søvn,synes jeg. Men hvad er det så for et forhold til skærm,hun vokser op med,hvis vi hele tiden har et halvt øje på hende og et på vores telefoner?
Mange tak, det er jeg rigtig glad for at høre at du synes!
Og først og fremmest stort tillykke med jeres lille datter :)
Det er jo så svært med de vaner. Vi har også talt om herhjemme, at vi selv er blevet endnu bedre til at nyde samværet og nærværet med hinanden når skærmene som hovedregel er slukkede fra børnene kommer hjem og til de sover. Men ja, jeg slapper også af og hygger mig meget med at tjekke instagram, læse blogs osv – så jeg vil ikke undvære det, men tror som I også taler om, at bevisthed om forbruget er sundt at evaluere lidt på løbende. Også hos en selv :)
Kh Ann-Christine
Fantastisk indlæg! Det sætter tanker igang:) vi skal i sommerhus 1 uge og det er os uden elektroniske maskiner. Kun bræt spil og fri fantasi er tilladt;) min datter på 5 får intet problem med det da hun er en pige der kan opfinde lege og leve sin ind i dem. Dejlig fantasi har hun:) min søn på 10 får en kæmpe udfordring! Men han er med på det og glæder sig til at tæve os i skak og andre brætspil. Vi har den aftale med ham at han her i sommeren må spille en time efter frokost og så 1 time eftermiddag og 1 time aften. Han spiller sammen med kammeraterne og snakker med dem over Skype i de timer da de er spredt over hele dk i sommerferien.
:) vi skal på udflugter og opleve en masse jyske seværdigheder. Vi elsker geocaching så der kommer vi os lidt omkring;)
Mange tak og sejt at han er med på at tage en uge uden skærm med godt humør.
Rigtig god fornøjelse til jer alle – og geocaching har jeg hørt meget godt om, men endnu aldrig prøvet. God fornøjelse og rigtig, rigtig god ferie
Kh Ann-Chrisitne
Så fint og rigtigt indlæg! – Vi har netop haft de samme oplevelser. Godt nok kun på tre ugers ferie, hvor alle former for spillemaskiner har været “off limits” – Første feriedag opfandt ungerne spil med grankogler og små sten. – Det var fabelagtigt at se hvordan venskab,søskendebånd og fantasi styrkes, når intet “forstyrrer”!
Dog synes jeg det er en udfordring med skærmtid – ungerne spejler sig i venner, der må mere og mere, ligesom også børnenes aldersspredning og brug af it-udstyr i skolesammenhæng spiller ind på hvor meget skærmtid, der skal til.
Et indlæg som dette er så fint, fordi du hermed netop skaber opmærksomhed og debat om en moderne vane, vi af og til bare løber med – uden at reflektere over hvilke konsekvenser det giver!
TAK!
Hvor dejligt at I har oplevet sådanne tre spil-fri ferieuger – det sætter virkelig skærmtid i perspektiv, synes jeg.
Og ja – jeg tror også vi kommer til at blive udfordret mere og mere på det med tiden og ift indflydelse fra både skole og venner.
Tusind tak for din dejlige kommentar
Kh Ann-Christine