På vores rejse fra Hoi An til Hanoi, havde vi et stop på tre overnatninger i byen Hue, som ligger på den anden side af bjergmrådet nordpå fra Hoi An. Vi havde drømt om at rejse med tog på strækningen over bjergene, da det skulle være en af de smukkeste togture i Vietnam. Men pga Têt var toget booket, så vi lejede en privat bil – med sikkerhedsseler på bagsædet og høje sæder, så Johan og Julie også kunne kigge ud af vinduet. Vigtigt for os, at bede om begge ting, da det ikke er en selvfølge med sikkerhedsseler her i landet.
Byen Hue byder på to meget store oplevelser, som vi prioriterede at bruge hele to dage på og som var årsagen til at vi valgte at gøre stop i byen. Vi brugte en dag i Den Forbudte lilla by, som ligger midt i byen og en dag med at besøge de Tree Tombs, som ligger lidt spredt uden for byen.
Den forbudte lilla kejserby (Forbidden Purple city)
Den forbudte lilla by, er en sand oase midt i Hue. Den indre forbudte by, var tidligere et lukket land for alle andre end kejseren, dronningen, kejserens mange konkubiner, eunukker og nogle få særligt udvalgte mandariner og ligger i midten af den ydre kongeby, som er 600 ha og omkranses af en 10 km lang mur. I midten af den ydre kongeby ligger den indre kongeby og inderst ligger så den forbudte by, som var forbeholdt kejseren.
Hele området er meget præget af krigene i Vietnam og selv om en del af bygningerne er blevet restaureret og genopbygget, så er størstedelen af området lagt i ruiner og grønne områder. Hvilket slet ikke er tosset at bruge en dag på at gå rundt i. For her er stille og ingen støj fra trafikken – som ellers er en permanent baggrundsstøj, de fleste stedet vi har været.
Jeg havde læst lidt om området i ‘Turen går til Vietnam’ og i løbet af dagen, fik vi mange gode snakke om ‘gamle dage’ i Vietnam, om kejsere og om hvordan livet mon var dengang. Når man rejser med sine børn, så dukker der så mange fine spørgsmål op og skægge betragtninger om og af det land og den verden vi rejser rundt i.
Nedenfor et par gode håndfulde billeder fra Den Forbudte By – og endnu længere nede i indlægget mere om Tree Tombs …
Royal Tombs – kejsergravene – Hue
Royal Tombs, eller tree tombs, eftersom vi besøgte de tre største af de kejserlige gravsteder. Som alle tre var temmelige overdådige og lidt af et udstyrsstykke. Kejsergravstederne er ganske enkelt anlagt som store, storslåede parker med søer, broer, paladser, adskillige bygninger og mausoleer. Når kejseren døde, så fulgte alle hans konkubiner og eunukker med til gravstedet og brugte så resten af deres liv på at passe på kejserens gravsted.
Det var ret fascinerende at se og opleve. Samtidig var det lidt en dase-dag, hvor vi bare slendrede rundt, snakkede og oplevede. Nød naturen, stilheden og varmen – der var pænt varmt. Omkring 38 grader og midt på dagen lånte børnene en paraply af vores chauffør til at skåne for solen.
Vi havde lejet en taxa/privatchauffør for en dag, hvilket ikke koster alverden. Vi gav lige omkring 200 kr for det og så kostede det lidt at komme ind alle tre steder også.
Lidt om Hue
Vi spiste et af de dejligste måltider i Hue. På restauranten, Les Jardins de La Carambole, som ligger ikke så langt fra Den Forbudte By. Fantastisk vietnamesisk mad og så har de tilmed også et lille fantastisk udbud af vestlige franske og italienske retter. Julie og Johan jublede og bestilte Spaghetti Vongole og Pizza Margherita. Varm anbefaling herfra!
Om aftenen er det super hyggeligt at slendre langs parfumefloden som går tværs gennem byen. Her er masser af liv, boder og restrauranter. Derudover er der ikke så meget at lave eller se i byen, men både den Forbudte by og kejsergravene var en stor og værdsat oplevelse for os.
Dejligt at gense Hue, vi så også de steder, som I nu har set – og de små soldater udenfor. Vietnam er bare spændende! Fortsat god rejse og knus til jer alle fra Farfar og Bedste
Vi er også rigtig glade for at vi fik den oplevelse med også :) Det var spændende!
Kh fra os alle fire
Helt, helt fantastiske billeder du sender til os:-)
– og dejligt med en lille snas historie dertil, så vi ved hvad du oplever….
Tusind tak, Tina :)