Burgerboller
Disse burgerboller er sådan nogle skønne, bløde all-round burgerboller, som bare er rigtig lækre og gode til alle de typer af burgere, som jeg efterhånden har på bloggen.
De er nemme at bage og gode at have i fryseren til den nemme hjemmelavede fredagsburger eller til at fylde gode ting i til madpakken, da de også fungere perfekt til sandwich.
Dejen kan sagtens koldhæve i køleskabet fra aftenen før. Tag blot dejen ud af køleskab, form bollerne og lad dem efterhæve på en bageplade i 60 minutter inden de bages.
Prøv også: min bedste opskrift på gulerodsboller >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 8 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Burgerboller
- 15 g gær
- 1 dl mælk
- 2 dl stuetempereret vand
- 2 spsk olivenolie
- 1 æg
- 100 g grahamsmel
- 10 g salt
- 20 g sukker
- 300 g hvedemel
- 1 æg, til at pensle med
- 1 drys sesamfrø
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør gæren ud i vand, tilsæt mælk, olie og æg.
Bland grahamsmel, salt og sukker i en skål og rør det sammen med gærblandingen – brug gerne en røremaskine. Ælt dejen i 10 minutter og rør derefter langsomt hvedemelet i og ælt grundigt videre i min. 10 minutter, til dejen er lækker smidig.
Dæk dejen til med et klæde og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Skrab dejen ud på et meldrysset bord og fold den nogle gange. Form runde burgerboller og lad dem hæve tildækket på en bageplade med bagepapir i 30 minutter. Pensl dem med æg og drys sesamfrø henover bollerne.
Bag burgerbollerne i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i ca. 15-18 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvorfor bliver min dej så smattet, selvom mine mål er 100% efter opskriften?
Jeg oplever den sætter sig under hævningen.
Har du brugt et lille, medium eller stort æg)
Kh Ann-Christine
Hvor er de lækre, har bagt dem to gange nu, en med fuldkornshvedemel og en med blændet havregryn i stedet for grahamsmel. Og sidste gang, lavede vi burgerboller, pølsehorn og mini pizza af dejen. Det blev så godt! Virkelig lækkert. A
Så dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Jeg vil lave burgerboller til min søns konfirmation, men gerne i god tid så jeg havde tænkt at komme dem i fryseren. Rådet om at fugte dem godt inden de kommer i ovnen vil jeg benytte.
Er det for tidligt at bage dem en lille måned før og komme dem i fryseren?
Hvordan får jeg de bedste burgerboller til konfirmationen?
Venlig hilsen Marianne
Hej Marianne
Det kan du sagtens. Tø dem op på køkkenbordet 1-2 timer før de skal serveres. Forstøv dem lidt med vand – de skal ikke være våde, blot let fugtet på overfladen og varm dem i ovnen ved 175 grader til de er lune i midten. Skær dem evt op, og læg dem sammen igen inden du luner dem
Rigtig god fornøjelse med konfirmationen
Kh Ann-Christine