Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blomsternes-hemmelige-sprog-boganbefaling/

Blomsternes hemmelige sprog – Boganbefaling

blomster betydning

For en uges tid siden var Julie og jeg en tur på biblioteket sammen og kigge efter gode sommerferiebøger.

Julie ville gerne finde en god læse-selv bog til sig selv. Hendes ønsker var at det skulle være en rigtig bog, som var hyggelig, sjov, nem at læse selv og uden mange billeder. Vi gik på opdagelse i bibliotekshylderne og det er faktisk ikke sådan lige til at finde bøger til lige præcis den aldersgruppe, der rammer spot on (tip mig endelig hvis I har gode læs-selv bogtips til 7 årige piger).

Vi fandt en enkelt bog, som vi lånte med hjem og så rundede vi lige skønlitteratur afdelingen med voksenbøger inden vi gik hjem. Her var det rent faktisk Julie, der tog Blomsternes hemmelige sprog ned af hylden, hvor den var præsenteret med forsiden fremme, og mente, at den var noget for mig. Så den snuppede jeg med hjem.

Heldigt for det. For Blomsternes hemmelige sprog er altså også en fin bog og det var en skøn læseoplevelse!

blomster betydning

Bogen handler om Victoria, som aldrig har kendt sine forældre og som helt nyfødt blev afleveret til det offentlige. Hele barndommen har hun boet hos forskellige plejefamilier. Som 18 årig bliver hun hjemløs og bor i en park i San Fransisco. Et enkelt år hos en plejemor som 9 årig har dog sat sit præg på Victoria og givet hende en særlig interesse for blomster, blomsters betydning og en ualmindelig stor viden inden for blomsterverdenen. Tilfældigt kommer hun til at imponere blomsterhandleren Renata – som ansætter Victoria i sin butik og med blomsterne som hjælp, bliver Victorias historie og liv bundet sammen. 

Det er sådan en fin fortælling, der handler om kærlighed, livsvilkår, relationer og jeg blev helt fascineret af hele fortællingen om blomsterne også.

En varm anbefaling til en bog, som griber en om hjertet.

blomster betydning

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Irene Jepsen:
    9. februar 2017 kl. 15:01

    Ved godt det er lidt for sent (eller for tidligt :-)) at skrive, men jeg er helt vild med Sabine Lemire’s „Julebogen‟. Men hun har andre bøger, der måske kunne interessere f.eks. „365 ting du kan lave med dit barn‟.
    Super dygtig forfatter og meget kreativ på et niveau hvor alle kan være med, og man behøver ikke nødvendigvis at investere i alverdens dyre ting for at kunne følge med :-)

    • Ann-Christine:
      9. februar 2017 kl. 21:05

      Hej Irene,
      Mange tak for inspirationen! :)
      Jeg har set hendes bøger et par gange i boghandlen og på biblioteket, og jeg tror faktisk også at Johan og Julie vil synes de er et hit.
      Kh AC

  • Helena:
    9. august 2016 kl. 18:07

    Måske bøgerne om Mette og Marie af Alice Haller? Dem var jeg ret vild med, da jeg var barn :-)

    Kender I bøgerne om Villads fra Valby? Min kusines datter har samme alder som Julie, og synes de er mægtig gode, også til at læse i selv.

    • Ann-Christine:
      10. august 2016 kl. 21:38

      Villads fra Valby bøgerne er så skægge og virkelig spot on ift alderen. Vi har hørt dem en del på lydbog og har måske også en enkelt herhjemme – det skal jeg da lige have set efter :)
      Må lige undersøge bøgerne om Mette og Marie
      Tusind tak for gode tips
      Kh Ann-Christine

  • Sine Løkke:
    6. august 2016 kl. 21:32

    Som andre også har foreslået, ville jeg tage ungerne med på DOKK1 og spørge en bibliotekar. De har virkelig fingeren på pulsen derinde…og så har de jo meget på hylderne, så man slipper på ventetid. God jagt?

    • Ann-Christine:
      8. august 2016 kl. 10:33

      Og mine børn elsker DOKK1, så det er jo alletiders plan :)
      Tak for tippet

  • Vis alle 28 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.