Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/august-maaned-vil-jeg/

I august måned vil jeg …

aerteblomster

Juli måned har været god! Virkelig god og fyldt med solskin både den ægte vare og i overført betydning. En måned med sommerferie og masser af tid med min lille familie. Vi trives altså virkelig godt, når vi bare er sammen og har god tid til bare at være. Dét er rart!

August glæder jeg mig også til at tage fat på, og selv om jeg helt ‚glemte‛ at lave et „I juli måned vil jeg …‟ blogindlæg, så skal traditionen da bestemt tages op her igen efter sommerferien, for jeg holder meget af lige at få et lille overblik over de fine ting og oplevelser, som den næste måned skal fyldes med.

Så her kommer; I august vil jeg …

♥ Have en cocktailaften med min søster! Min bog er lige snart på vej til trykkeriet. Jeg er pt ved anden sidste runde korrekturlæsning og så snart den er sendt til tryk – så har jeg en cocktail-date.

♥ Tage en hverdagsfridag helt for mig selv, eller nok nærmere en formiddag og den skal bruges til at læse „Mig før Dig‟ af Jojo Moyes – gerne i en liggestol i haven. Den ligger på min boghylde med uåbnede sider, og jeg glæder mig til den, specielt efter vores bogsnak her på bloggen i forbindelse med denne bog.

♥ Planlægge og forhåbentlig også booke flybilletterne til en større drømmerejse sammen med Martin, Johan og Julie … Vi drømmer om Asien og har hele fire skønne måneder at gøre godt med i foråret 2015 – mere om de planer i løbet af den kommende tid. 

♥ Lave en masse dejlige æbleopskrifter – jeg har en hel skøn æble opskrifter at gå i gang med, men har også tanker om nye opskrifter jeg skal prøve af. 

♥ Købe små enkle guldørestikker til mig selv – en lille ‚bare fordi‛ selvforkælelsesgave. 

♥ En tur til Formland.messen og suge lidt inspiration til mig også. 

Det kunne også være helt sjovt at høre hvad der står på jeres august liste? 

frugt-og-aeg korrekturlaesning

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Randi:
    7. august 2014 kl. 14:26

    Hej!!

    Jeg er så vild med din blog!! Dejlig stemning og masser af inspiration. Ikke mindst opskrifter!!!!

    Mit spørgsmål går på, om du har opskrifter og ideer til alt med pærer? Vi har pæretræ i haven, og de er snart gode. Sidste år fik vi slet ik brugt dem…

    Mvh Randi

    • Ann-Christine:
      8. august 2014 kl. 09:40

      Hej Randi,
      Tusind tak, hvor er det sødt af dig at skrive det :) Skøn morgenhilsen at få :)
      Jeg har et par forskellige opskrifter med pære her og så ville jeg fylde en masse pærer i mine grønne salater til aftensmaden, hvis jeg havde et pæretræ. Jeg er stor fan af frugter i salater, det giver sådan en skøn sødme.
      Kh AC

      • Randi:
        9. august 2014 kl. 13:02

        Hehe… Dejligt at ku gi dig en god start på dagen! :)
        Tusind tak for linket til dine opskrifter med pærer, og JA er selv total vild med frugt i salater!! Så der er masser af pærer i vores salater.

        Du har ik en opskrift(er) eller prøvet at sylte pærer? Til feks pæretærter på en sne-is-vinterdag, lun med kold creme frais/flødeskum til… :)

        • Ann-Christine:
          10. august 2014 kl. 14:23

          Nej, det har jeg faktisk ikke prøvet selv. Det lyder ellers vildt lækkert og som en skøn ide. Virkelig lækkert med pære der lige kan bruges i løbet af vinteren (og nu får jeg helt lyst til pæretærte …)
          Håber du finder en skøn opskrift et andet sted.
          Kh Ann-Christine

  • Camilla Zanchetta Bertelsen:
    7. august 2014 kl. 01:31

    Jeg gør lige som du – skriver en liste for de gøremål, ting jeg gerne vil og ting der skal gøres liste for hver måned. På den måde er det let at holde styr på og man formår både at bruge tid på andre, men også at prioritere sig selv og de små gode ting i hverdagen på en anden måde.

  • Linette Jensen:
    6. august 2014 kl. 14:30

    Hej Ann-Christine,
    Jeg er en forholdsvis ny læser på din blog. Jeg faldt for den med det sammen! Og du er netop årsagen til, at jeg har startet min egen blog.
    Det er et dejligt indlæg og ideen med at dele sine planer er super god. Så du/I får også mine.

    I august vil jeg…
    – få ordentlig gang i min nye blog (det er jo en rigtig tidsrøver)
    – igang med at motionere igen, efter en meget afslappende ferie.

    Held og lykke med dine planer i august. Glæder mig til at læse om du nåede det hele. Det bliver en travl måned :-)

    • Ann-Christine:
      7. august 2014 kl. 07:45

      Hej Linette,
      Hvor er det dejligt at høre, jeg er glad for at du blev helt inspireret til at starte din egen op.
      Stort tillykke med din blog, jeg håber du bliver rigtig, rigtig glad for den :)
      Og virkelig fine augustplaner du har, rigtig god fornøjelse med dem – jeg er allerede godt i gang med det meste ;)
      Kh Ann-Christine

  • Vis alle 43 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.