Anderillette
Anderillette er sammen med confiterede andelår, blevet en fast juletradition herhjemme og hører til i køleskabet i julen, hvor vi både spiser den som en hurtig hapser på ristet rugbrød med syltede cornichoner og en smule sennep og serverer den som en del af et større julefrokostbord.
Det er en gudespise!
Den lækre anderillette kan tilberedes både at færdiglavede confiterede andelår, en rest andekød eller man kan confitere selv.
Prøv også: min opskrift på mørbradbøffer i fad >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Anderillette
- 2 confiteret andelår
- 1 dl andefedt
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Brug to gafler til at pille kødet af andelårene med, og sørg for at trevle kødet godt igennem – det gøres ved at hive de to gafler i hver sin retning, så kødet strimles og falder helt fra hinanden.
Hak kødet med en skarp kniv.
Kom kødet i en skål og rør andefedt i, til konsistensen bliver smørbar og som du ønsker dig den. Spar ikke på fedtet, det er med til at give en fantastisk cremet anderilette.
Smag til med flagesalt og friskkværnet peber, inden herligheden kommes i glas.
Tryk godt sammen og hæld mindst en cm smeltet andefedt på toppen, som forsejler kødet, så det holder længere.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Der er rigeligt (læs alt for meget) fedt i dåserne. Jeg har lige lavet opskriften med de færdig confiterede andelår på dåse, det fungerer rigtig fint. Hilsen Lotte
Tusind tak for det Lotte, det er jeg glad for at høre, jeg har to dåser med Confiterede andelår, som jeg vil lave i weekenden….
Tak for gode opskrifter. Ved du hvor meget fedt der er i en dåse med confitteret and eller skal jeg bruge mere?
Hej Connie,
Tak for din søde hilsen.
Det ved jeg desværre ikke, men jeg vil tro der er en del, fedt at bruge af.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Dejlig opskrift! Men HVOR skaffer jeg andefedt, uden først at stege en hel and?
Mvh Birgit
Mange tak :)
Det kan købes eller bestilles hjem hos de fleste slagtere.
Kh Ann-Christine