Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeblesmor-med-vanilje-og-stjerneanis/ Brunch Efterår, Smørbart og Syltetøj

Æblesmør med vanilje og stjerneanis

Æblesmør er en dejlig koncentereret og krydret sag, som er anvendelig til både at bruge som marmelade på nybagte boller, som fyld i æbleskiver og som tilbehør til et lækkert ostebord.

Jeg har stadig planer om flere æblekager, tartetatin, æbleskiver og i dag tror jeg faktisk jeg vil forkæle Johan og Julie med en lun nybagt bolle smurt med denne æblesmør og så en mini portion af den lækre æblegrød med vanilje.

På billederne er det skyr og æblesmør – en himmelsk kombination som smager syndigt og lækkert! Perfekt som tilbehør til morgenmad, en snack eller dessert.

Æblesmør
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT25M1
Ingredienser
  • 800 g æble, i tern
  • 4 dl vand
  • 1 stjerneanis
  • 1 kanelstang
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 0,50 dl sukker
  • 0,50 dl lys muscovadosukker, (eller rørsukker)
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Æbler, vand og stjerneanis koges til æblerne er kogt helt ud.

Æblegrøden moses igennem en sigte, så stjerneanis sorteres fra. Der skal arbejdes lidt her, men det er det værd!

Kom den sigtede æblemos i en ren gryde sammen med sukker, vanilje, og kanelstang og kog det ved middelsvag varme under låg i en stor gryde eller sauterpande.

Det skal simre lidt, men ikke koge.

Rør jævnligt i det, det må ikke koge fast. Det tager tid før æblemosen karameliseres og bliver mørk og tyk. Regn med 1 1/2 – 2 timer til en portion som denne og tag gerne låget af, hvis der er for meget væde i.

Kom den færdige æblesmør i et skoldet glas, evt skyllet med en smule cognac, hvor det kan holde sig i nogle måneder.

Opskriften giver ca 3 dl